Prøv avisen

Flere døde træer i fremtidens statsskove

Regeringen og DF har udpeget skovområder 45 steder i Danmark, som vil blive forvandlet til urørt skov eller biodiversitetsskov. Det skal styrke den danske natur, blandt andet i Gribskov, Sillkeborgskovene, Gråstenskovene, Klinteskoven på Møn og Skagen Klitplantage (arkivfoto 2010). Foto: Henning Bagger/Scanpix/Ritzau Scanpix

Over 50 år bliver en del statsskove rundt om i landet mere vilde. Det skal gavne dyr og planter, siger regeringen. Der skal langt mere til, mener S-ordfører.

For lidt og for sent, mener Socialdemokratiet. En god begyndelse, men der er meget lang vej endnu, siger Danmarks Naturfredningsforening.

Ifølge regeringen selv er der tale om "den mest ambitiøse udlægning af urørt skov og anden biodiversitetsskov nogensinde i Danmark".

Miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) oplyste onsdag, at 45 af landets statsskove i løbet af det næste halve århundrede får 13.800 hektar (138 kvadratkilometer) med vild skov, hvor træer får lov at blive gamle og rådne i skovbunden.

Det gælder blandt andet Gribskov, Silkeborgskovene, Gråstenskovene, Klinteskoven på Møn og Skagen Klitplantage.

Dermed fordobles Danmarks andel af urørt skov, hvor naturen får førsteprioritet. Her skal et antal træer pr. hektar have lov at blive gamle og henfalde, og døde træer skal blive liggende til gavn for biodiversiteten - den biologiske mangfoldighed af planter og dyr.

- Vi skaber store sammenhængende områder, hvor naturen får lov at gå sin gang til glæde for blandt andet insekter og svampe, siger Jakob Ellemann- Jensen.

Udpegningen er en del af regeringens og Dansk Folkepartis Naturpakke fra 2016, som skulle afbøde virkningerne af den omstridte Landbrugspakke.

- Vi giver danskerne mere vild natur i de danske skove og nye naturoplevelser med masser af gamle og rådne træer fulde af liv, siger miljøministeren.

Christian Rabjerg Madsen, miljøordfører for Socialdemokratiet, er langtfra imponeret. Han kalder regeringens initiativ "uambitiøst og langsommeligt".

- Den store skovrapport fra Københavns Universitet fra 2016 siger meget klart, at skal vi bremse tilbagegangen hos de arter, der hører hjemme i skoven, skal der etableres 75.000 hektar urørt skov i Danmark.

Med regeringens initiativer kommer vi op på 23.000 hektar, som oven i købet kun er delvist fredet. Det er alt for lidt, siger S-ordføreren.

- Socialdemokratiet vil i forlængelse af eksperternes anbefaling udlægge 75.000 hektar urørt skov, fordi det er en billig og effektiv måde at styrke biodiversiteten på. Det burde regeringen bakke op om, og der er masser af statsejet skov, hvor man kan starte, siger Rabjerg Madsen.

Status som urørt skov eller anden biodiversitetsskov betyder ikke adgang forbudt. Der vil som hidtil være fri adgang på statens arealer. Ligesom tømmerproduktion kan fortsætte, så længe hovedformålet er bedre natur.

I Danmarks Naturfredningsforening (DN) er der glæde over udsigten til mere varieret og artsrig skov, siger præsident Maria Gjerding. Udpegningen betyder, at urørt skov vil udgøre 3,5 procent af det danske skovareal over de næste årtier.

- Det er den største indsats i 25 år, og det skal regeringen selvfølgelig have ros for at sætte i gang, siger hun.

Gjerding minder dog om, at Danmark via FN's naturmål har tilsluttet sig, at 17 procent af landarealet skal nyde særlig beskyttelse. Så trods en god begyndelse er der langt igen, understreger DN-præsidenten.

- Vores klare opfordring til politikerne er, at de ser på, hvordan vi kan få mere urørt skov i de private skove, siger Maria Gjerding.

/ritzau/