Flere dropper heksen til sankthans: Det er ikke noget at være stolt af

Afbrænding af heksedukker til sankthans har alt for mange grimme middelalderreferencer, mener flere, der dropper heksen på bålet.

Flere dropper heksen på bålet i år. I stedet for at brænde hekse af, bør vi hylde dem som symbol på natur og magi.
Flere dropper heksen på bålet i år. I stedet for at brænde hekse af, bør vi hylde dem som symbol på natur og magi. Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix.

Vi skal stoppe med at idealisere hekseafbrændingerne og i stedet hylde heksen, naturen og magien. Sådan lyder det fra initiativtagerne til "Feministisk Sommersolhverv" - et alternativ her på sankthans, hvor midsommerbålet stadig er midtpunktet for aftenen, men uden en heks på toppen. Og de er ikke de eneste, der torsdag giver en alternativ mulighed for at fejre sankthans uden hekseafbrænding, som mange nu i stedet kalder midsommerfest. Blandt andet har Det Kongelige Teater inviteret til sankthans og fejring af midsommeren med en hyldest til heksen.

"Jeg synes, det bliver en meget grim reference til middelalderen, som jeg ikke mener, vi skal være stolte af. Hekse er nogle, der tør gå mod strømmen, de er opfindsomme, henter inspiration i naturen og tør kæmpe for det, de tror på. Det bør vi i stedet hylde," siger Annasophia Petri, der er astrolog, magiker og podcastvært.

Hun skal være vært ved Det Kongelige Teaters arrangement, der afholdes foran Skuespilhuset på Ofelia Plads i København, hvor heksens rolle i nutiden skal debatteres. Her vil Annasophia Petri stå for et midsommerritual, hvor folk kan brænde noget af, der skal være symbol for noget grimt i dem selv, de vil skille sig af med.

"Heksen er blevet symbolet på det onde, men jeg mener ikke, heksen er ond. I stedet for at pege fingre ad andre, synes jeg, vi bør lave et ritual, hvor vi ser indad og prøver at tænke over, hvordan vi selv kan være gode mennesker," siger hun.

Koblingen mellem sankthans og hekse er gammel, selvom afbrænding af heksedukker til sankthans er en nyere tradition, man først begyndte at se i Danmark fra 1880-1900, men som først rigtigt blev implementeret i 1960'erne, forklarer Maria Østerby Elleby, der er historiker og museumsinspektør på museet HEX! i Ribe.

"Det stammer fra en gammelt folketro om, at heksene var særligt aktive på helligdagene. Man tænkte, at hekse var en ond spejling af de gode kristne. Derfor tændte man bål for at holde det onde væk. I dag har mange nyfortolket det til at sige, at de ikke brænder heksen af, men sender heksen til Bloksbjerg," siger hun.

Traditionen kom til Danmark med nogle tyske håndværkere i starten af 1900-tallet. Foruden Danmark, brændes der i dag stadig heksedukker visse steder i Tyskland og i Tjekkoslovakiet, fortæller Maria Østerby Elleby.

"På den ene side er det på ingen måde en fortsættelse af hekseafbrændinger, for der er et langt hop fra den sidste afbrænding i 1693 til 1900. Det har aldrig været en fejring af, at vi i gamle dage henrettede folk for trolddom. Men det ville være historieløst at sige, at det slet ikke har en kobling. For da man begyndte at brænde heksedukker, forbandt man dem med Brødrene Grimms onde heks ude i skoven. Det blev et symbol på det onde, man gerne ville holde for døren. Men stereotypen på heksen som den uhyggelige, gamle kvinde er netop baseret på de primære ofre for hekseforfølgelser, som var ældre, fattige kvinder. Derfor kan man ikke helt sige, at det ingen kobling har," siger hun og tilføjer, at hun ikke længere selv brænder hekse af til sankthans.

"Jeg har fået et andet forhold til det. Jeg kan ikke lade være med at tænke over, at det stammer derfra. Og hvis man dvæler ved, at folk i dag stadig bliver henrettet for trolddom, så føles det altså mærkeligt."