”Det er som om det er et større mysterium, at vi rent faktisk er gift og lever på den måde, end hvis vi var blevet skilt.”
Sådan sagde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i sommer til ugebladet Alt for damerne.
Hun og hendes mand lever som et stigende antal danskere i et såkaldt lat-forhold. Det står for ”Living Apart Together” og kan oversættes til ”at leve hver for sig sammen”. Definitionen på denne type forhold er, at to personer anser sig selv som et par, at omgivelserne betragter dem som et par, og at de bor i hver sit hjem.
I Danmark har man ikke præcise tal for hvor mange, der lever på denne måde, men der findes tal fra en række andre lande, som forskere vurderer kan overføres til danske forhold.
En engelsk undersøgelse fra 2013 viser, at ni procent af befolkningen lever i faste parforhold, men bor på to forskellige adresser. I Norge har man tal fra 2002, der viser, at otte procent lever sådan.
I Sverige undersøgte man det tilbage i 1993, hvor det gjaldt seks procent af befolkningen. Allerede i 1998 var tallet steget til 12 procent.
Allan Westerling, lektor på institut for psykologi og uddannelsesforskning på Roskilde Universitet, forsker i familieliv. Han vurderer, at tallene også afspejler danske forhold.
”Der er ingen grund til at tro, at de danske forhold adskiller sig radikalt fra de svenske. Det virker sandsynligt, at vi er på samme niveau.”
Professor ved Oslo University College Irene Levin har i en årrække beskæftiget sig med alternative familieformer og blev tidligt opmærksom på, at et stigende antal mennesker valgte at indrette sig som par, men i to forskellige hjem. Hun vurderer ligeledes, at de svenske tal kan overføres til en dansk sammenhæng.
”Danmark og Sverige plejer at følges ad i familiemæssige spørgsmål, og normalt plejer de at være lidt foran Norge og Finland,” siger hun.
I en undersøgelse har hun sammen med den svenske professor Jan Trost fundet frem til en række årsager til, at par vælger at bo hver for sig. Det kan eksempelvis være fraskilte, der ikke vil, at deres børn skal lide under, at de har fundet en ny partner. De ønsker ikke at flytte dem til en ny by, eller at de skal dele hjem med nye stedsøskende. For andre par handler det om, at de ikke vil fravælge et godt job for at kunne bo sammen med deres partner. En anden, måske lidt overraskende gruppe, er ældre par.
Chefkonsulent i Ældre Sagen Margrethe Kähler fortæller, at man har lagt mærke til, at en stor gruppe ældre par vælger at bo hver for sig. I 2010 viste en undersøgelse lavet for Ældre Sagen, at hele 17 procent af de aleneboende danskere i aldersgruppen 50 til 84 år er i et fast parforhold.
”Og jeg tror, at det er et tal, der vil vokse,” siger hun og forklarer det med, at der er tale om en generation af ældre, hvor mange har brudte forhold bag sig.
”Når de så møder kærligheden igen, ønsker de ikke at sætte alt det, de har bygget op, over styr. På denne måde kan de nemt få arbejde, fritid og kærlighedsliv til at gå op i en højere enhed.”
Spørger man professor Irene Levin, hvorfor et stigende antal par vælger at bo hver for sig, peger hun på et større økonomisk råderum, der muliggør at opretholde to husholdninger. Det er ikke længere nødvendigt at vælge mellem eksempelvis karriere og parforhold. Dernæst fremhæver hun, at der fra 1960'erne og frem er sket en normændring i samfundet, når det gælder parforhold, blandt andet på grund af de voksende skilsmissetal og kampen for ligestilling.
”Først skulle man være gift for at bo sammen, så kunne man bo sammen uden at være gift, og nu kan man være par uden at bo sammen eller være gift,”siger hun.