Prøv avisen

Flere kriminelle får en forvaringsdom

Den radikaliserede pige blev tiltalt for terrorforsøg efter at have forberedt fremstilling af sprængstoffer til at bruge til et bombeangreb på to skoler. Foto: Ida Munch

Antallet af kriminelle, der får en forvaringsdom på ubestemt tid, er stigende. Det er en bekymrende tendens, siger formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater

Forvaringsdommen er en af Danmarks hårdeste straffe. Og det mener anklagemyndigheden, at den 17-årige terrortiltalte pige i den såkaldte Kundby-sag skal dømmes til. Den radikaliserede pige blev tiltalt for terrorforsøg efter at have forberedt fremstilling af sprængstoffer til at bruge til et bombeangreb på to skoler. Og ønsket om en forvaringsdom til en 17-årig vækker bekymring hos Landsforeningen af Forsvarsadvokater, der peger på en tendens i flere forvaringsdomme.

”At kræve forvaring til en 17-årig er meget indgribende og voldsomt. Forvaring bygger typisk på præmissen, at gerningsmanden har begået flere gerninger over tid, og at man i lyset af det frygter fortsat kriminalitet. Og det er svært, når man er under 18 år,” siger Kristian Mølgaard, som er formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater.

Sagen med den 17-årige pige er usædvanlig på grund af pigens unge alder. For at få en forvaringsdom skal tre krav opfyldes ifølge straffeloven. Først og fremmest skal den tiltalte findes skyldig i en alvorlig forbrydelse som for eksempel drab, grov vold eller voldtægt. Dernæst skal den tiltalte være til fare for andres liv, og her ser man på, hvor alvorlig forbrydelsen er, og især om gerningsmanden tidligere har begået kriminalitet. Til sidst skal retten vurdere, om det på baggrund af de to første krav er nødvendigt at dømme forvaring og ikke bare en tidsbestemt straf.

Men generelt er der i de seneste år sket en markant stigning i brugen af forvaringsdomme. Tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at 28 personer i 2006 fik en forvaringsdom, mens 48 personer i 2016 fik samme dom.

”Jeg er bekymret for en tendens i samfundet og i anklagemyndigheden om strammere straffe,” siger Kristian Mølgaard.

Advokat Ulrik Sjølin Pedersen hos Stage Advokatfirma mener, at grunden til stigningen af forvaringsdømte findes hos anklagemyndigheden, som i højere grad er begyndt at bringe forvaring på banen, uden at Retslægerådet, som laver mentalundersøgelser i forbindelse med retssager, selv foreslår det. Det har førhen været procedure, at Retslægerådet foreslog forvaring, hvis de mente, at det var nødvendigt, efter de havde lavet en mental- undersøgelse.

”Hvis lægen ikke foreslår forvaring, burde den anklagede nok ikke komme i forvaring. Men nu er det blevet procedure, at anklageren spørger om forvaring, som så bliver godkendt af lægen,” siger Ulrik Sjølin Pedersen og tilføjer:

”Er der noget, man godt kan lide hos anklagemyndigheden, så er det hårde straffe.”

Sammen med fængsel på livstid er forvaringsdom den eneste fængselsstraf uden tidsbegrænsning, og netop uvisheden om, hvornår de forvaringsdømte bliver løsladt, er graverende for de indsatte, fortæller Christina Clementsen, som er juridisk specialkonsulent hos Kriminalforsorgen.

”Alle indsatte med en tidsbestemt straf ved, at de har en slutdato, hvor de bliver løsladt. Lige meget hvad der sker. Men det ved de indsatte i forvaring ikke, og det er rigtig svært for dem,” siger Christina Clementsen.

Ulrik Sjølin Pedersen mener også, at man skal huske på, at selvom mange ikke har sympati for de forvaringsdømte, er det mennesker, som skal ud på gaden igen en dag.

”De indsatte skal resocialiseres ind i samfundet igen, og det kan være svært, for på et tidspunkt kan en straf være så lang, at den er kontraproduktiv,” siger Ulrik Sjølin Pedersen.

Han mener, at forvaringsdommene ofte er for lange, ligesom kravene for udgang for de forvaringsdømte er for strenge. I Kriminalforsorgen foretog man en undersøgelse fra 1990 til 2011 i Herstedvester Fængsel, hvor stort set alle forvaringsdomme afsones. Undersøgelsen viste, at afsoningstiden var steget til 14 år og syv måneder, men Kriminalforsorgen kan ikke komme med et præcist bud på hvorfor.

Christina Clementsen fortæller dog, at man blandt andet har set en øget medieinteresse for de sager, hvor der er begået alvorlig kriminalitet, og den medieinteresse kan have indflydelse på retsfølelsen i befolkningen. Og det påvirker de forvaringsdømte, for retsfølelse er et af de elementer, som skal overvejes, når der skal træffes afgørelse om udgang.