Flere får udsigt til et nyt liv med kunstigt hjerte

Sidste år fik en dansk patient for første gang indopereret et kunstigt hjerte i forbindelse med et tværnationalt studie. Nu ventes flere danske hjertepatienter at komme med i studiet. Teknologien er ”revolutionerende”

Sidste år fik en dansker som en af de første i Europa et såkaldt Carmat-hjerte; et kunstigt hjerter, hvis pumpefunktion minder utroligt meget om et naturligt et af slagsen. Foto: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix

Ventetiden på at få et donorhjerte er i gennemsnit over et år. Og de patienter, der ikke kan vente så længe, eller ikke kan tåle at få et donorhjerte, har været i alvorlig risiko.