Marianne Rasmussen og hendes mand har fire børn, hvoraf de tre har psykiske udfordringer. Parrets ældste datter på 20 år har fået diagnosen ADD – også kaldet den stille ADHD, og parrets tvillinger på 17 år er begge blevet diagnosticeret med blandt andet ADHD. Marianne Rasmussen og hendes mand har været igennem et årelangt og opslidende tovtrækkeri med kommunen og det psykiatriske system for at få den rette hjælp til deres børn.
For tre et halvt år siden besluttede parret, der driver en lille virksomhed på Fyn, at opsøge en privat psykiater for at få deres søn udredt. Siden blev også hans tvillingesøster og deres ældste datter udredt af en privat psykiater. I alt har ægteparret brugt omkring 100.000 kroner for at få psykiatrisk behandling til deres børn.
”Når ens børn har det dårligt og i lange perioder slet ikke kan passe deres skole, vil man som forælder gøre hvad som helst for, at de kan få det bedre. Den private udredning og hjælp har betydet, at de omsider har kunnet få den støtte og medicin, som de har haft brug for. Vores søn er i gang med en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse og trives, og vores to piger er også i gang med en uddannelse og har det langt bedre end før, de kom i behandling,” siger Marianne Rasmussen.
Kristeligt Dagblad fortæller i en serie om de stadig flere danskere, der bruger private løsninger, når det offentlige velfærdssystem ikke slår til. Marianne Rasmussen er en af de forældre, der har betalt af egen lomme for udredning og behandling af psykiske diagnoser. Udviklingen har betydet en opblomstring af private klinikker, der arbejder uden offentligt tilskud.
Ukendt antal
Niels Bilenberg, som er professor og forskningsleder på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling på Odense Universitetshospital, bekræfter, at flere får deres børn udredt uden om det offentlige system. Reelt er der dog ikke nogen, der ved, hvor mange det rent faktisk drejer sig om, oplyser han.
En opgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at hver femte børne- og ungdomspsykiater i dag arbejder privat og uden offentlige tilskud. Opgørelsen viser også, at der de seneste 20 år er sket mere end en fordobling i antallet af børnepsykiatere, der arbejder på hospitaler eller i praksis med offentligt tilskud. I samme periode er der sket næsten en seksdobling i antallet af private børnepsykiatere.
Direktør i ADHD-foreningen, Camilla Lydiksen, betegner søgningen til privat behandling som en konsekvens af lange ventetider i psykiatrien.
Den seneste opgørelse fra Mit Sygehusvalg viser, at ventetiden for at blive undersøgt for ADHD er mellem to uger og 75 uger alt efter, hvor i landet man bor – værst ser det ud i Nordjylland. Desuden viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen, at 42 procent af de 3592 børn, der blev henvist til psykiatrisk udredning i første kvartal 2022, ikke blev udredt inden for de 30 dage, som de har ret til.
”Vi får flere og flere henvendelser fra familier, der får deres børn udredt privat. Det er klart, at det giver de mest ressourcestærke en fordel og skaber en stigende ulighed, at det offentlige system ikke fungerer,” siger Camilla Lydiksen.
Børn mistrives
Psykolog Nanna Kruuse er medstifter af ADD Klinikken i Aarhus, som yder privat konsultation uden offentlig støtte til børn med psykiske udfordringer som ADHD og ADD, autisme, angst og tvangsprægede handlinger. Forældre betaler typisk 20.000 kroner for at få udredt deres børn.
”Forældre henvender sig, fordi deres børn er i tiltagende mistrivsel og derfor ikke kan vente på at skulle igennem det kommunale PPR-system for derefter at skulle vente på en udredning i psykiatrien. Jeg har selv været konsulent i PPR og set, hvordan børn skulle vente et år på en henvisning til psykiatrien. I ventetiden når mange af børnene at udvikle belastningsreaktioner som angst og depression, og flere er stoppet med at gå i skole,” siger Nanna Kruuse.
Hun fremhæver, at den private klinik kan tilbyde et højt fagligt niveau og muligheden for at gøre arbejdet grundigt, hvilket ifølge Nanna Kruuse er en af årsagerne til, at mange fagpersoner søger over i det private.
Ud over private klinikker findes også egentlige privathospitaler, der tilbyder behandling og udredning for psykiske sygdomme. De største er Hejmdal og Skovhus privathospitaler og PPclinic. PPclinic har eksisteret i 20 år, men begyndte at tilbyde behandling og udredning til børn og unge for fire år siden. Omkring halvdelen af patienterne får dækket udgifterne til behandling af en sundhedsforsikring, mens resten betaler af egen lomme.
”Vi ser mange, der har ventet alt for længe med at få hjælp. Ud over selve det, de fejler, har de også en række belastningssymptomer som angst og mistrivsel. De vil ofte ikke i skole, og det hele er blevet meget svært for dem, fordi man ikke i tide har fundet ud af, hvad de fejler,” fortæller chefpsykolog Helle Folden Dybdahl fra PPclinic.
Ifølge Helle Folden Dybdahl er de forældre, der vælger klinikkens tilbud, et bredt udsnit af den danske befolkning.
”Det er typisk en prioritering i familierne. Tiden er kostbar, når et barn har det dårligt. Selvfølgelig skal vi altid se tiden an. Men et barn med ADHD, der bliver sendt i skole og konstant får at vide: ’Nu skal du opføre dig ordentligt’ er hele tiden på overarbejde. Udover ADHD bliver børnene derfor bange og udvikler angst,” siger Helle Folden Dybdahl.
Professor og forskningsleder på børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling på Odense Universitetshospital, Niels Bilenberg, ser forældres valg af privat psykiatrisk hjælp som et udtryk for de knappe ressourcer i den offentlige børne- og ungdomspsykiatri.
”Hvis der var ressourcer nok i den offentlige børne- og ungdomspsykiatri, havde vi næppe set den udvikling. Vi er pressede, både af langvarig underfinansiering, et kæmpe henvisningstal og af mangel på speciallæger, sygeplejersker og andre faggrupper. Det betyder, at vi ikke kan levere det stykke behandlingsarbejde, som vi ideelt gerne ville. Hvis det offentlige tilbud kunne følge med, ville der næppe være et så stort privat marked som nu,” siger han.
For ham at gælder det hurtigst muligt om, at politikerne får fremlagt den 10-årsplan for psykiatrien, der for tiden forhandles om i Sundhedsministeriet.
”Desværre virker det, som om alt er sat lidt på standby, fordi vi snart skal til valg. Jeg er vældig nervøs for, at 10-årsplanen i de næste måneder kommer til at lide under, at der ikke rigtig er nogen, som tør tage beslutninger. Det er noget rigtigt møg, for det kan simpelthen ikke gå stærkt nok med at få løftet hele det psykiatriske område. Vi er svært bagud,” siger han.