Prøv avisen

Flere flytter i bofællesskaber

De sidste 10 år er antallet af voksne, som bor i ”andre husstande bestående af flere familier”, steget med 45 procent. Foto: Finn Frandsen/ritzau

Der er sket en markant stigning i antallet af bofællesskaber og kollektiver. En modreaktion på mange år med overforbrug og individualisme, lyder det

Livet i kollektiver og bofællesskaber vinder frem igen. Tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af voksne, der bor i ”andre husstande bestående af flere familier”, er steget med 45 procent i løbet af de seneste 10 år. I 2007 gik 451.013 danskere under den betegnelse, mens tallet i 2017 er oppe på 655.435.

”Der er øjensynligt en stigende interesse for fællesskab på forskellige ledder og kanter i samfundet. Bofællesskaber har lange ventelister. Vi ser deleøkonomien blomstre. Ejendomsmæglere annoncerer boliger som velegnede til generationsfællesskaber.”

Sådan siger cand.mag. i visuel kultur Anna Falkenstjerne Beck. I en ph.d.-afhandling er hun netop ved at kaste lys over, hvorfor folk i stigende grad vælger at flytte i bofællesskab på landet.

Hun bakkes op af Niels Aagaard, bestyrelsesmedlem i Landsforeningen for Økosamfund, LØS. I løbet af de seneste tre år er LØS’ medlemstal steget med knap 25 procent, og der er mange flere fællesskaber på vej. Så selvom der i stigningen på 45 procent også kan gemme sig andre former for samboende, er Niels Aagaard ikke i tvivl om, at vi ser en trend, hvor overskriften er fællesskab.

”Folk søger en større fællesskabspakke. Mange vil ud af samfundets 8-16-hamsterhjul, væk fra et absurd forbrug og individualisme, have mere tid til deres børn, leve i harmoni med natur og dyr, være helt eller delvist selvforsynende,” siger han.

Kaster man et blik på tallene fra Danmarks Statistik, vil man se, at antallet af folk, som bor under samme tag som andre familier, har været langsomt faldende siden 1980’erne, hvor statistikken begynder, nåede et lavpunkt omkring 2007, og har derefter foretaget en stejl stigning.

Finanskrisen for 10 år siden gav et kraftigt afsæt for en spirende modbølge til individualismen og forbrugssamfundet, mener Niels Aagaard.

”Individualismen gik sit sejrstog gennem 1990’erne. Vi var i gang med forbrugsfest. Banker lånte penge ud i bar mani, folk købte med arme og ben, blandt andet med baggrund i en urealistisk friværdi, der fulgte med absurd stigende boligpriser. Finans-krisen var en øjenåbner for mange,” siger han.

At det at flytte sammen i fællesskaber ofte hænger sammen med ønsket om en bæredygtig livsstil bakkes op af etnolog og sociolog Marie Chimwemwe Degnbol. I løbet af det seneste halvandet år har hun besøgt 25 kollektiver og været i kontakt med mange flere i forbindelse med et bogprojekt om emnet.

”Jeg møder mange børnefamilier, som er flyttet i fællesskab eller drømmer om at gøre det, fordi de vil have mere tid. De søger de ekstra ressourcer og de stordriftsfordele, der er i et fællesskab. Trangen til at have mere tid til det nære, til familien, til børnene følges tit af en trang til at hoppe af forbrugskarrusellen, oplever jeg.”

Københavns Universitet og LØS har netop kastet sig over et treårigt antropologisk og samfundsvidenskabeligt forskningsprojekt, som skal undersøge, hvordan det at bo i fællesskaber fremmer en mere bæredygtig livsstil.

En anden årsag til den stigende interesse for at slå parcelhuset med plads til to voksne og to børn i stykker og bygge det op i en ny form kan ifølge Anna Falkenstjerne Beck være, at familiestrukturen er under udvikling. Der findes i dag 37 registrerede familieformer. Det kalder på nogle alternative boligformer, mener hun.