Prøv avisen

Flere forældre vil bremse børns pubertet

”Mentalt var hun ikke moden til at gå i puberteten, så vi mente, det var bedst at få den sat på pause,” siger Jette, der tog sin 10-årige datter med til hospitalet for at få stoppet hendes menstruation. Modelfoto.

Sygehuse oplever en stigning i antallet af piger, der henvises på grund af tegn på tidlig pubertet. Forældrene ønsker hjælp til at normalisere børnenes udvikling, siger klinikchef

Det gik alt for stærkt, lød Jettes forklaring til lægen, da hun insisterede på at få sin 10-årige datter henvist til sygehuset. Datteren havde lige fået sin menstruation, og bryster og kønsbehåring havde hun også allerede. Den tidlige pubertet havde påvirket datteren psykisk, hvorfor man på sygehuset valgte at standse hendes menstruation ved hjælp af behandling.

”Mentalt var hun ikke moden til at gå i puberteten, så vi mente, det var bedst at få den sat på pause,” siger Jette.

I dag oplever flere af landets sygehuse et stigende antal henvisninger fra forældre, der ligesom Jette vil have deres børns tidlige pubertet undersøgt og sat på pause.

På en kort årrække er udviklingen på Rigshospitalets afdeling for vækst og reproduktion gået fra færre end 40 henvisninger årligt før 2005 og under 100 årligt før 2010 til nu mere end 200 om året. Heraf er der primært tale om piger mellem syv og otte år, siger Anders Juul, der er professor og chef for Klinik for Vækst og Reproduktion.

Henvisningerne er ifølge ham et udtryk for, at flere piger går i puberteten tidligere. En undersøgelse fra 2005 viste, at københavnske piger i gennemsnit fik bryster som 10-årige, hvilket var et år tidligere end for 15 år siden, og Anders Juul forventer, at gennemsnitsalderen siden enten er stabiliseret eller faldet yderligere, ligesom man ser det i blandt andet USA.

Derudover skyldes stigningen i henvendelser også, at mange forældre ønsker at normalisere deres børns udvikling, indtil børnene bliver ældre, siger han og henviser blandt andet til, at børn ikke vokser meget i højden efter pubertetens start. Men også psykiske og sociale udfordringer fylder meget, oplever han.

”De oplagte medicinske årsager til behandling er at undgå nedsat højde, men det er jo sjældent, at ubehandlede tilfælde får ekstrem dværgvækst. Så derfor er en væsentlig årsag til at starte behandling at modvirke de psykosociale komplikationer, som ikke sjældent ledsager piger med særlig tidlig pubertet,” siger han og tilføjer, at dette kan være problemer med at vise sin krop frem eller social isolation.

På Aarhus Universitetshospital vurderer overlæge på børneafdelingen Niels Birkebæk, at der årligt er mellem 60 og 80 henvisninger, der vedrører for tidlig pubertet mod mellem 30 og 50 henvendelser for 15 år siden, og også overlæge på Odense Universitetshospital Dorte Hansen oplever en stigning i antallet af henvisninger.

”Vi oplever forældre, som er meget bekymrede for, om børnene fysisk bliver lave, eller hvordan udviklingen psykisk vil påvirke dem. De ved, at pigernes tanker og adfærd bliver påvirket af kønshormonerne i puberteten og er bange for, at børnene dermed får det mere vanskeligt socialt,” siger hun.

Og netop det at gå i pubertet tidligt kan være socialt udfordrende for en pige under 10 år, siger professor og barndomsforsker ved Roskilde Universitet Jan Kampmann.

”Tilhørsforhold er noget af det allervæsentligste for børn, og deres venskaber er ofte bygget op omkring en vis grad af gensidig identifikation. Når de unge piger så pludselig oplever, at de er ude af rytme med deres kammerater, kan det give voldsomme psykiske udfordringer. For de kommer i tvivl om, hvorvidt de stadig er en del af gruppen.”

Børnelæge og forfatter Vibeke Manniche ser det som en forståelig reaktion, at forældre og piger gerne vil forsinke puberteten med behandling.

”Den tidlige kønsmodning stiller begge parter over for nye og anderledes udfordringer, og det frarøver dem nogle gode barndomsår. Det forkorter eller ændrer barndommen, som skal ses som en god og bekymringsfri tid.”