Flere fordomme mod personer med handicap

Et stigende antal danskere er bekymrede for, om en kollega med et fysisk handicap vil kunne løfte en arbejdsopgave. Det skyldes blandt andet voksende præstationspres og perfekthedskultur, mener formand for handicapråd

Regeringen og partierne bag satspuljen afsatte i efteråret 2018 godt 120 millioner kroner til 11 initiativer, der skal medvirke til, at 13.000 flere personer med handicap kommer i job inden 2025.
Regeringen og partierne bag satspuljen afsatte i efteråret 2018 godt 120 millioner kroner til 11 initiativer, der skal medvirke til, at 13.000 flere personer med handicap kommer i job inden 2025. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix.

Kørestolsbrugere og svagtseende har fået sværere ved at blive accepteret som nye på en arbejdsplads. Næsten halvdelen af danskerne er i dag bekymrede for, om en kollega med et fysisk handicap kan klare en arbejdsopgave. Det er en stigning i forhold til 2017, hvor en tredjedel var bekymrede. Samtidig er hver fjerde dansker utryg ved at have en kollega med et fysisk handicap mod godt hver femte for to år siden. Usikkerheden er også stor, når det gælder psykiske handicap. Her er halvdelen bekymrede for, hvordan de skal forholde sig til en person med et psykisk handicap mod 4 ud af 10 for to år siden.

Det viser en måling, som analysefirmaet Epinion har lavet for Det Centrale Handicapråd med et repræsentativt udsnit af godt 1000 danskere. Tidligere har en undersøgelse fra Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, vist, at kun hver tredje person med et større handicap er i job. Formand for Det Centrale Handicapråd Liselotte Hyveled finder det problematisk, at fordomme om mennesker med handicap og deres arbejdsevne ser ud til at være på fremmarch.

”Det risikerer at forhindre mennesker med handicap i at få et arbejde eller trives på en arbejdsplads. Og der er utroligt mange mennesker med handicap, der kan og vil arbejde, som i dag ikke får muligheden,” siger Liselotte Hyveled.

Hun ser blandt andet udviklingen som et resultat af, at samfundet i stigende grad satser på det perfekte, og at chefer oftere bliver målt på deres produktivitet og derfor tilskyndes til at ansætte medarbejdere, der betragtes som ”sikre kort”.

”Det kan betyde, at vi bliver mindre nysgerrige og ikke satser på ansatte, der er anderledes. Det er vigtigt, at vi får meldt succeshistorierne ud, for når mennesker med handicap kommer i job, er det ofte en succes for den enkelte og en kæmpe økonomisk gevinst for samfundet,” siger Liselotte Hyveled.

Professor Thomas Bredgaard fra institut for statskundskab ved Aalborg Universitet finder resultatet af målingen overraskende.

”Den videnskabelige litteratur viser, at de virksomheder, der har erfaring i at ansætte personer med handicap, har langt færre fordomme. Det handler om information, viden og ikke mindst erfaringer i at møde medarbejdere med handicap. Der er mellem 60.000 og 100.000 personer med handicap, som står uden job, så der er et stort potentiale, fordi samfundet mangler arbejdskraft,” siger Thomas Bredgaard.

Regeringen og partierne bag satspuljen afsatte i efteråret 2018 godt 120 millioner kroner til 11 initiativer, der skal medvirke til, at 13.000 flere personer med handicap kommer i job inden 2025.

Formand for Danske Handicaporganisationer Thorkild Olsesen håber, at planen kan være med til at rykke ved fordommene.

”Færre med handicap får en uddannelse, og beskæftigelsen stiger ikke. Det er rigtig forfærdeligt, for vi vil gerne inkluderes. Vi håber, at regeringens udspil kan være med til at sætte en sneboldseffekt i gang, så virksomheder oplever, at ansatte med handicap kan bidrage lige så meget som alle andre,” siger Thorkild Olesen.

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) ser den nye måling som udtryk for, at udviklingen går den ”forkerte vej”.

”Vi er midt i et opsving, og så er det en udfordring, hvis arbejdsmarkedet ikke er rummeligt. Hvis medarbejderne signalerer, at de ikke har lyst til at arbejde sammen med psykisk og fysisk handicappede, så gør det ikke ledelsen mere motiveret for at ansætte. Det er hamrende ærgerligt, og det er vigtigt at få udviklingen vendt,” siger Mai Mercado.

Socialdemokratiets handicapordfører, Orla Hav, peger på, at personer med handicap i stigende grad bor isoleret i større enheder.

”Derfor har samfundet ikke så meget at gøre med den gruppe som tidligere. Samtidig er der i kommunerne alt for meget økonomitænkning. Hvis mennesker med handicap skal integreres på arbejdsmarkedet, så kræver det ofte en langsigtet social indsats,” siger Orla Hav.