Prøv avisen

Flere gader og pladser opkaldes efter kvinder

De fleste vejnavne i Danmark er opkaldt efter mænd. Her er dog en undtagelse: Natalie Zahles Vej, opkaldt efter grundlæggeren af N. Zahles Skole. Foto: Claus Bjørn Larsen / NF / Ritzau Scanpix

I ligestillingens tjeneste deler kommunerne kvindenavne ud til nye lokaliteter. Det er et godt og nødvendigt tiltag, mener politikere. Forsker i urbane stednavne er enig, men maner alligevel til besindelse

Danmark har en stor overrepræsentation af veje opkaldt efter mænd, og hvis kønnene skal være nogenlunde lige repræsenteret, må kommunerne i lang tid fremover pege på flere kvinder, når der skal findes navne til nye veje, gader og pladser.

Det er man også i fuld gang med. For eksempel i Aalborg, siger landinspektør i kommunen Lasse Olesen.

”Det tænker vi på, hver eneste gang en ny vej skal navngives, og der er ingen tvivl om, at vi gerne vil have flere stednavne, der relaterer til kendte kvinder,” siger han og nævner Millevej i Vadum, der ligger tæt op ad Aalborg Lufthavn, som en af kommunens nylige ”kvindeveje”.

Temaet her er flypionerer, og Emilie Sannom (1886-1931), der lød kælenavnet Mille, var en af luftens vovehalse.

I København er der de seneste fem år opkaldt lokaliteter efter 30 kvinder og 27 mænd, og gruppeformand for Alternativet på rådhuset Fanny Broholm, som sidder i Vejnavnenævnet, mener, at endnu flere veje bør opkaldes efter kvinder, så kvinder kan se deres køn repræsenteret i gadebilledet. I øjeblikket er der 124 kvindenavne og 451 mandsnavne på de københavnske vejnavneskilte.

Men kampen for ligestilling med hensyn til stednavne har også sine knaster.

I Horsens ærgrer formanden for plan- og miljøudvalget Martin Ravn (V) sig således over, at et tema på havnen – som skulle sætte den lokale søhelt og opdagelsesrejsende Vitus Bering i centrum – ikke gennemføres fuldt ud, fordi Socialdemokraterne i udvalget ønskede, at en af vejene skulle reserveres til Jenny Kammersgaard. Hun var langdistancesvømmer og svømmede blandt andet over Kattegat i 1937.

På forhånd var der ellers lagt op til, at politikerne skulle vælge mellem et af to temaer: ”Vitus Bering” eller ”markante kvinder af national eller lokal betydning”. Men det endte altså med en kombination, fortæller Martin Ravn.

”Jeg har jo selv været med til at beslutte, at vi vil kæmpe for flere stednavne opkaldt efter kvinder. Derfor har jeg det sådan set fint med det kompromis, men helst havde jeg fastholdt Vitus Bering-temaet. Dels fordi det kun drejer sig om tre veje, dels fordi vi sidenhen etablerer et havnebad, som det ville være oplagt at kalde Vitus Bering-badet.”

Vejene i området hedder nu Nordøstpassagen, Beringsstrædet og Jenny Kammersgaards Vej.

Adjunkt i dansk sprog på Aalborg Universitet Line Sandst, som har skrevet ph.d. om, hvordan man navngiver gader og pladser, kan godt se dilemmaet med hensyn til det afbrudte Vitus Bering-tema i Horsens. Men glæder sig dog over, at Jenny Kammersgaard var en lokal personlighed.

Regional forankring giver nemlig den ægthed, som mangler andre steder. For eksempel i Carlsberg Byen i København, hvor der ifølge forskeren ”gik lidt kønskamp i det”, da man skulle finde på navne til det nye kvarter.

”I forbindelse med min ph.d. talte jeg med folk derude, som i over 50 år havde brugt bestemte navne for bestemte steder. En plads hed således Skyllegården, fordi det var der, man tilbage i 1800-tallet rensede de egetræsfade, øllet havde gæret i, her. Men Vejnavnenævnet besluttede, at området skulle navngives efter to nye temaer,” siger hun.

Temaerne var bryggeri og kunstnere. Og især med hensyn til sidstnævnte var man ”inde og rode” ved stedets identitet, påpeger Line Sandst.

Det mest centrale byrum i Carlsberg Byen er nu opkaldt efter Aabenraa-maleren Franciska Clausen.

”Hun var en betydningsfuld kunstmaler, men uden tilknytning til området, og så risikerer man at sætte autenticiteten over styr. Man kunne have fravalgt trenden med at opkalde efter kendte personer og i stedet have set mere på stedets historie.”