Når viceborgmester Lisa Pihl Jensen (S) fra Langeland Kommune kigger i krystalkuglen, kan hun se, at kommunen med 12.000 indbyggere får flere meget gamle i fremtiden. I forvejen er Langeland en af de danske kommuner med flest ældre. En tredjedel af alle indbyggere er fyldt 65 år, og 9 procent af langelænderne har fejret 80-årsfødselsdag. Kommunens befolkningsprognose viser, at især andelen af 80-plussere vil vokse fra omkring 1000 personer i dag til omkring 1450 personer i 2030.
Hjemme- og sygeplejen på Langeland har i øjeblikket overskredet budgettet med i alt fem millioner kroner, og der mangler sygeplejersker og uddannede social- og sundhedsassistenter til øens 179 plejehjemsbeboere og 700 hjemmehjælpsmodtagere.
”Ældre bliver sendt hjem hurtigere fra sygehuset end førhen, og det er i allerhøjeste grad noget, der påvirker vores økonomi. Vi kan glæde os over, at de ældre lever længere. Men når de ældre har brug for hjælp, så er behovet ofte stort. Vi satser blandt andet på frivillige og har et meget aktivt frivillighus, der for eksempel samler pårørende og ældre med demens,” siger Lisa Pihl Jensen, der selv er frivillig i en gruppe for demensramte.
En opgørelse fra Ældre Sagen baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen af ældre i kommunerne er ulige fordelt. Mens Københavns Kommune har under tre procent ældre over 80 år, så er andelen 6-7 procent i en række sønderjyske, midtjyske, nordjyske og vestsjællandske kommuner og på Lolland-Falster. Opgørelsen viser også, at ø-kommunerne Langeland, Ærø, Samsø og Læsø har den højeste andel af meget gamle, fordi 8-9 procent af befolkningen på disse øer er over 80 år.
”Vi er en af de kommuner i Danmark, hvor gennemsnitsalderen er højest, og det er en demografisk udfordring, som presser os, fordi vores skattegrundlag i forvejen ikke er ret højt,” siger borgmester Karsten Nielsen (DF) fra Læsø Kommune.
Det største problem på øen med 1807 indbyggere er at rekruttere personale til de ældre. Det har kostet dyrt i udgifter til vikarbureauer, så derfor er der indrettet et hus som pendlerbolig på øen, i håb om at det kan tiltrække plejepersonale fra fastlandet.
Også Ærø Kommune med 6000 indbyggere mærker, at plejepersonale er en mangelvare. Derfor er der indrettet pendlerbolig til social- og sundhedsassistenter og andre ansatte i ældreplejen.
”Det er ikke en dans på roser her på Ærø. De ældre lever længere, og det er jo dejligt, men vi har også fået mange flere, der lider af demens, og det giver særlige udfordringer, fordi vores plejecenter ikke er bygget til demente. Derfor skal vi til at lave en stor omrokering,” siger borgmester Ole Wej Petersen (S).
I Lolland Kommune, hvor 7 procent af de godt 40.000 indbyggere er fyldt 80 år, forklarer formanden for Ældre- og Sundhedsudvalget, Tom Larsen (V), at der er risiko for et underskud på ældre- og sundhedsområdet på 23 millioner kroner ved årets udgang.
”Allerede i dag har vi udfordringer med at få personale nok, og det koster i vikarudgifter. Udfordringen vil blive endnu større i 2030, hvor der bliver dobbelt så mange over 80 år,” siger Tom Larsen.
Kommunen er ved at undersøge, om det er muligt at trække social- og sundhedsuddannelser tættere på Lolland. Samtidig tror ældreudvalgsformanden på velfærdsteknologi, der for eksempel betyder, at sygeplejersker fra en computer kan assistere ældre med at tage medicin i stedet for at skulle besøge den enkelte.
Kurt Houlberg, der er professor i kommunaløkonomi ved Vive, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, fremhæver, at plejen af de ældste ældre er en af de største udfordringer for en række af landets fattigste landkommuner.
”Hvis de ældre har store pensionsudbetalinger og et godt helbred, så kan det ud fra en økonomisk betragtning godt være en gevinst at have mange ældre. Men i de områder, hvor de ældre ikke har store formuer, og hvor flere har et dårligt helbred, vil det blive en belastning for økonomien, og udviklingen vil trække Danmark mere skævt,” siger Kurt Houlberg.
De fattigste kommuner kompenseres i nogen grad af den såkaldte udligningsordning, der sikrer, at de rige kommuner overfører penge til de fattige kommuner.
”Men udligningsordningen kan ikke fuldt ud kompensere for de udgifter, som de fattigste kommuner har til ældreområdet. Der findes ingen snuptagsløsninger. Man kan forsøge at lokke flere unge til og tiltrække ressourcestærke ældre. I Odsherred har man for eksempel forsøgt at tiltrække ældre fra hovedstaden. Men det er op ad bakke, for de fleste unge foretrækker at bo, hvor der er andre unge og urbane livskvaliteter. Jo længere kommunen er fra de økonomiske vækstcentre, desto mere vil den ofte blive presset af en demografisk udvikling med flere ældre,” siger Kurt Houlberg.