Prøv avisen

Flere kvinder hjælpes med donoræg

Beløbet på 7000 kroner passer bedre til det indgreb, som en ægdonor udsættes for, og derfor er flere villige til at give deres æg, hvilket afspejler sig i det markant stigende antal ægopsætninger, siger formand for selskabet og overlæge på fertilitetsklinikken på Rigshospitalet, Elisabeth Carlsen. Foto: Iris/Ritzau Scanpix

Antallet af kvinder, som får fertilitetsbehandling med et doneret æg, steg med 44 procent, da man øgede beløbet for at donere. Men ny lovgivning om såkaldt dobbeltdonation har øget efterspørgslen, så der er stadig venteliste, lyder det fra flere fertilitetsklinikker

Flere kvinder får fertilitetsbehandling med et æg doneret af en anden kvinde, siden den økonomiske kompensation for ægdonorer blev sat op fra 2400 kroner til 7000 kroner i sommeren 2016.

Det år skete det i alt 327 gange, at en dansk kvinde fik sat et donoræg op med henblik på at blive gravid. Året efter, i 2017, foretog de danske fertilitetsklinikker i alt 780 såkaldte ægoplægninger, en stigning på 44 procent, viser de seneste tal fra Dansk Fertilitetsselskab.

Beløbet på 7000 kroner passer bedre til det indgreb, som en ægdonor udsættes for, og derfor er flere villige til at give deres æg, hvilket afspejler sig i det markant stigende antal ægopsætninger, siger formand for selskabet og overlæge på fertilitetsklinikken på Rigshospitalet, Elisabeth Carlsen.

Men der er stadig mangel på donoræg, og på Rigshospitalet er ventetiden ét til to år:

”Vi mangler altid donorer, og vi har stadig venteliste til behandling. Det er en blanding af, at vi ikke har tilstrækkeligt med donorer, og at vi ikke har midler til at udføre det antal behandlinger, vi egentlig kunne,” siger Elisabeth Carlsen med henvisning til, at en behandling med donoræg koster omkring 20.000 kroner, når den udføres på en offentlig fertilitetsklinik, og her har man altså ikke budget til at følge med behovet.

Det blev estimeret, at cirka 600 kvinder årligt havde behov for en behandling med donoræg, da kompensationen blev forhøjet. Men siden har endnu en lovændring sendt efterspørgslen yderligere i vejret.

Den 1. januar 2018 blev såkaldt dobbeltdonation tilladt i Danmark, det vil sige, at både æg og sæd stammer fra donorer, så barnet altså slet ikke er biologisk beslægtet med sine kommende forældre. Dobbeltdonation er relevant for barnløse par, hvor hverken kvindens æg eller mandens sæd kan bruges, eller for enlige og lesbiske kvinder, som ikke kan bruge deres egne æg og i sagens natur også har brug for donorsæd.

”Muligheden for dobbeltdonation har i hvert fald ikke gjort tallet mindre. Så mindst 600 har et behov hvert år,” vurderer Elisabeth Carlsen.

Den samme melding lyder fra Anita Elverdal, ægdonationsansvarlig på den private fertilitetsklinik StorkKlinik. Her forsvandt ventelisterne med ét slag, efter kompensationen for ægdonorer blev sat op – og de kom lige så hurtigt tilbage, da dobbeltdonation blev tilladt for snart ét år siden.

Nu er ventetiden omkring fire måneder. Cirka 100 kvinder er på venteliste, halvdelen venter kun på et donoræg, den anden halvdel venter på en dobbeltdonation. Ventelisten tæller både danskere og personer fra udlandet, der ønsker behandling i Danmark:

”Jeg tror, vi har haft en pukkel, hvor mange gik og ventede på den her mulighed for dobbeltdonation. Vi oplevede også, at mange ringede ind op til lovændringen for at forhøre sig om, hvor langt loven var nået. Før den 1. januar havde vi slet ingen venteliste, men så voksede den igen, da loven trådte i kraft,” siger Anita Elverdal.

På den private Dansk Fertilitetsklinik har man dog formået at fjerne ventelisterne – selvom man også her oplever øget efterspørgsmål, siger klinikchef Ursula Bentin-Ley:

”Vi har mærket en øget efterspørgsel med muligheden for dobbeltdonation, men vi har også flere kvinder, der henvender sig som donorer, og vi har rigtig mange, der gerne vil donere mere end én gang. Jeg synes faktisk, vi har tilstrækkeligt med donorer. Ventetiden på donoræg er mellem én til tre måneder, og de fleste, der henvender sig, får en donor inden for to måneder,” siger hun.

En ægdonor skal være mellem 18 og 35 år, og hun kan maksimalt få udtaget æg seks gange i sit liv. Ved hver donation udtages omkring otte æg. Én donor kan altså være ophav til adskillige ægoplægninger, og derfor er det stadig et ret lille antal kvinder, som træffer et valg om at donere deres æg i Danmark, ”formentlig under 500 om året”, vurderer Elisabeth Carlsen.