Da 20-årige Albert Klostergaard fra Odense blev student i sommer, var han grundigt træt af gymnasiets karakterfikserede præstationsræs, men drømte samtidig om at blive undervist på et højt fagligt niveau. Fra en ven af en ven fik han anbefalet Rødding Højskole, og for en uge siden startede han på forårskurset. I alt 94 elever er tilmeldt, hvilket er absolut fuldt hus og rekord.
”Jeg synes, det er fantastisk at være kommet et sted, hvor der er engagerede lærere, og hvor man lærer, fordi man har lyst til det. jeg har været meget i tvivl om, hvilken uddannelse jeg skal vælge, men her møder jeg så mange andre unge og får så mange indtryk, at jeg allerede efter en uge føler, jeg er blevet klogere,” fortæller Albert Klostergaard, som overvejer at læse statskundskab, men på Rødding Højskole har valgt journalistik som linjefag.
For 10 år siden var historien om Rødding Højskole en ganske anden. Dengang handlede det om elevmangel, underskud og om, at en højskole ikke kan overleve på at være fra 1844 og dermed den ældste i verden. En højskole skal kunne appellere til tidens unge.
Det gør den så nu, konstaterer forstander Mads Rykind-Eriksen, som sammen med hustruen Anja Rykind-Eriksen overtog den dengang skrantende højskole i 2007.
”Her var ingenting, da vi kom, men sammen med mange andre har vi heldigvis formået at løbe højskolen i gang og trække elever til en bred, almen grundtvigsk højskole. Unge i dag ved godt, at konkurrencestaten er en spilleregel, som ikke er til forhandling. Det gælder om at rubbe neglene, få noget ud af tiden og at få sig en uddannelse. Men mange er også bevidste om, at man undervejs kan have gavn over det refleksionsrum, en højskole tilbyder,” siger Mads Rykind-Eriksen.
Tendensen går igen på adskillige højskoler. Krogerup Højskole i Nordsjælland kunne allerede i november meddele, at forårsholdet var udsolgt med over 100 kursister, og at elevtallet dermed er fordoblet i løbet af en håndfuld år. Og på Testrup Højskole ved Aarhus er meldingen, at det elevmæssigt har gået godt længe, men det forårshold, som starter den 28. januar, er med 128 kursister det største i højskolens 150-årige historie.
”Det er mit indtryk, at der er en opdrift i elevtal mange steder, som hænger sammen med en vending i tidsånden og i opfattelsen af, hvad en højskole er. For 10 år siden var der mange, der opfattede højskoler som noget med halm i træskoene. I dag forbindes højskoler ikke med lal, men med at blive klogere og dygtigere,” siger Testrup Højskoles forstander, Jørgen Carlsen.
I Folkehøjskolernes Forening har generalsekretær Niels Glahn endnu ikke de samlede tal for højskolernes forårshold.
Men han melder, at flere højskoler har udsolgt eller næsten udsolgt, og det er både almene højskoler, idrætshøjskoler og fagspecifikke højskoler.
”Vi ser en generel tendens til, at det går godt med elevtallene. Sidste skoleår opnåede vi en samlet stigning i kursister på de lange højskolekurser på mellem fire og fem procent, og på baggrund af de positive signaler forventer jeg, at stigningen kan blive lige så stor her i 2015/16,” siger han.
Det kan måske undre, at højskolerne udsender så positive signaler netop nu, idet det kun er få måneder siden, Folkehøjskolernes Forening advarede om risiko for højskolelukninger og om røde tal i regnskabet hos halvdelen af højskolerne som følge af regeringens finanslovsbesparelse på to procent om året i fire år i tilskuddet til højskoler.
Men Niels Glahn gør opmærksom på, at besparelserne endnu ikke er sat i værk, og kursuspriserne derfor heller ikke sat i vejret. Og i løbet af fem år er der blevet otte højskoler færre til at opsamle eleverne, hvilket har bidraget til, at der er bud efter de højskoler, som i forvejen har stor tilslutning:
”Når der kommer flere elever, er der selvfølgelig også brug for mere tilskud. Vi er blot glade for, at flere unge viser interesse for højskolerne, hvilket forhåbentlig også gør dem mere støtteværdige i politikernes øjne.”