Prøv avisen

Flere indsamlinger kan udfordre organisationer

Flere organisationer har benyttet sig af en nye indsamlingslov, der giver organisationer lige mulighed for at søge om at lave gade- og husstandsindsamlinger. Foto: Simon Kjove Bohr

En lovændring har medført en stor stigning i antallet af landsdækkende husstandsindsamlinger i de kommende år. Danskernes giverhjerte er stort, men der kan blive kamp om de frivillige kræfter, advarer indsamlingsekspert

I 2016 kan danskerne vente sig mange ring på dørklokken fra personer udstyret med indsamlingsbøsser.

Flere organisationer har nemlig benyttet sig af den nye indsamlingslov fra sommeren 2014, der gav organisationer lige mulighed for at søge om at lave gade- og husstandsindsamlinger. I 2016 vil danskerne således få besøg ved hoveddøren tolv gange mod otte i 2015, og tæller man de regionale indsamlinger med, vil der i alt i 2016 blive ringet på dørene 16 gange hos flere danskere i hovedstadsområdet mod 11 gange i år.

Af de nye indsamlere næste år er blandt andre Læger Uden Grænser, Amnesty International og Kirkens Korshær, og ifølge Indsamlingsnævnet er der kommet syv nye ansøgninger om hus- og gadeindsamlinger i 2017.

Hos Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, Isobro, har man været spændte på, hvor mange der ville benytte sig af den nye lov, og stigningen er ifølge generalsekretær Robert Hinnerskov stor.

”Det tager noget tid at få forberedt en indsamling, og derfor ser vi først betydningen af den nye lov på antallet af indsamlinger i 2016. Det er spændende, at flere har meldt sig, og til vinter vil vi samle op på de første erfaringer. Indsamlinger er ressourcekrævende, men tager man temperaturen på giver-Danmark lige nu, kan man konstatere, at danskerne donerer mange penge og er ganske handlekraftige. Derudover er indsamlinger ikke kun et økonomisk redskab, men også en unik anledning for organisationer til at markere sig,” siger han.

Frelsens Hær har takket være den nye indsamlingslov sin første husstandsindsamling i København i næste weekend, fortæller informationschef Lars Lydholm.

”Den seneste julehjælp og feriehjælp har sat rekord i henvendelser. Det viser, at rigtig mange mennesker har brug for vores hjælp. Vi samler ved indsamlingen ind til hjælpen resten af året, for det er den dyre del. Varm mad betyder også noget for en hjemløs i februar,” siger han og tilføjer, at organisationen dog fortsat mangler et par hundrede indsamlere for at nå op på målet om 800.

Ifølge konsulent Stig Fog, der arbejder med kommunikation og fundraising, kan netop de frivillige blive den store udfordring ved det stigende antal indsamlinger.

”Indsamlingerne har den fordel, at man får fat i den gruppe, som ikke ville have bidraget af sig selv, og det kan give mange ekstra penge. Men organisationerne er alle afhængige af frivillige, og også af de samme frivillige, da mange melder sig som indsamlere for flere organisationer. Der vil være en grænse for, hvor mange dage om året de gider at samle ind.”

Ifølge formand for Indsamlingsnævnet, Christian Lundblad, har man ikke sat et maksimum for antallet af indsamlinger årligt, men han erkender, at man kan nå en grænse, hvor det bliver for stor en belastning for befolkningen. Han tror dog, udviklingen vil vende om få år, da manglen på frivillige vil få organisationer til at opgive. Ifølge ham kræver det cirka 7000 frivillige at lave en landsdækkende husstandsindsamling.

”Det er bekosteligt at skulle have så have mange ude på gader og stræder, og vi ser en tendens til, at færre har ressourcerne. Vi har allerede set den første tilbagekaldelse.”