Prøv avisen

Flere indvandrere vil være gamle i hjemlandet

Antallet af indvandrere, der søger hjælp til repatriering, er fordoblet. Hovedparten er ældre, der ønsker at tilbringe alderdommen i hjemlandet. Foto: Guillaume BONNEFONTIP3 PRESSMAXPPP.

Antallet af indvandrere, der søger hjælp til repatriering, er fordoblet. Hovedparten er ældre, der ønsker at tilbringe alderdommen i hjemlandet

Aftægtsboligen står klar hjemme i Tyrkiet, Bosnien eller Serbien, og flere flygtninge og indvandrere vælger nu at rejse hjem for at tilbringe deres otium i hjemlandet.

En opgørelse fra Dansk Flygtningehjælp viser, at 613 flygtninge og indvandrere rejste frivilligt hjem i 2011 mod 370 i 2010.

To tredjedele af de hjemvendte er pensionister, og organisationen modtager i det hele taget flere henvendelser fra nydanskere, som ønsker at undersøge muligheden for at blive gamle i hjemlandet.

LÆS OGSÅ: Gamle nydanskere længes efter hjemlandet

De største grupper er bosniere, tyrkere og serbere, og langt de fleste er ældre, som har en eller anden form for pension. De fortæller, at de gerne vil være gamle i hjemlandet, hvor de har familie og føler sig mindre ensomme. De er bange for at dø i Danmark, og de er bekymrede for udsigten til at blive så syge og dårlige i Danmark, at de ikke kan klare sig og må flytte på plejehjem, siger repatrieringskonsulent Vagn Klim Larsen i Dansk Flygtningehjælp.

Ifølge Dansk Flygtningehjælp skyldes den øgede interesse for repatriering først og fremmest, at den økonomiske støtte til hjemvendte flygtninge blev forhøjet i 2010. En flygtning eller indvandrer, der ønsker at slå sig ned i hjemlandet, modtager 123.290 kroner til at begynde et nyt liv. Desuden er der mulighed for at få hjælp til blandt andet rejseudgifter, sundhedsforsikring det første år, og i nogle tilfælde kan de hjemvendte få en del af deres danske pension udbetalt.

Det er en meget stor beslutning at slå sig permanent ned i hjemlandet. En flygtning kan vende tilbage til Danmark inden for et år, men indvandrere har ikke ret til at vende tilbage. Når de først er rejst ud, mister de deres rettigheder i Danmark. Vi råder derfor til at overveje beslutningen meget grundigt, siger Vagn Klim Larsen.

Hüseyin Arac, der er tidligere socialdemokratisk folketingsmedlem og i dag leder Folkeinformation på Gellerup Bibliotek i Aarhus, mærker også den stigende interesse for at vende hjem. For nylig mødte 130 mennesker op på Gellerup Bibliotek til et arrangement om repatriering.

Det kan være en god ordning både for indvandrerne og den danske stat, som kan spare sociale udgifter. Mange af dem, der ønsker at vende hjem, er førtidspensionister og folkepensionister, som kan få en bedre tilværelse i hjemlandet. Men det er problematisk, at indvandrere i modsætning til flygtninge ikke kan fortryde beslutningen og mister deres rettigheder. Nogle risikerer, at det bliver svært at besøge familien i Danmark. Og så er der brug for en bedre sygeforsikring, hvis ordningen skal blive en succes, siger Hüseyin Arac.

Direktør for Ensomme Gamles Værn Christine E. Swane har netop afsluttet et forskningsprojekt om ældre tyrkiske indvandrere, og hun advarer mod at tro, at repatriering er en løsning for den brede del af de 24.000 ikke-vestlige indvandrere over 60 år, der bor i Danmark:

Jeg tror ikke, at antallet af repatrierede vil fortsætte med at vokse. De ældre indvandrere er i mange tilfælde nedslidte, og de får i udpræget grad brug for et godt og velfungerende dansk sundhedssystem. Samtidig har de ofte børn i Danmark. Derfor har de fleste brug for at have en tilknytning til både Danmark og deres hjemland.