Hvis man tager en gennemsnitlig dansk skoleklasse på 25 elever, vil der være tre eller fire af eleverne, som har gået i samme klasse helt frem til og med 9. klasse. Otte elever har skiftet klasse én gang, syv elever har skiftet to gange, fire elever har skiftet tre gange – og to eller tre elever har i løbet af deres skoletid gået i fire forskellige klasser eller endnu flere. Og statistisk set vil eleverne med ingen eller kun ét klasseskifte være dem, som forlader skolen med de højeste afgangskarakterer.
Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, som baserer sig på, at det i forbindelse med udviklingen af et nyt lærer-elev-register for første gang er blevet registreret, hvor mange forskellige klasser hver enkelt skoleelev har gået i.
”Det kan synes oplagt, at når en elev skifter til en anden skoleklasse, hænger det sammen med, at eleven også flytter til en anden adresse. Men sådan er det kun i 15 procent af tilfældene. Det vil måske overraske nogen, men der er andre årsager end de geografiske, som ser ud til at have større betydning,” siger Alex Skøtt Nielsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik og forfatter til analysen.
Han tilføjer dog, at det er svært at aflæse de præcise årsager til klasseskift ud af tallene. Og det er også svært at sige, om klasseskift direkte er årsag til de lavere karakterer ved afgangsprøven. Der er nemlig også en sammenhæng imellem, at der er færre klasseskift hos børn med højtuddannede forældre – og det er velkendt, at disse børn gennemsnitligt får højere karakterer end børn med kortuddannede forældre, uanset om de skifter klasse eller ej.
Ida Gran Andersen, adjunkt ved National Center for Skoleforskning, udgav sidste år en rapport om forældres skolevalg, som konkluderede, at højtuddannede foretager det mest aktive valg. Hun er ikke overrasket over, at de mange skoleskift vender den socialt tunge ende nedad. Til gengæld overrasker det hende, at så få klasseskift hænger sammen med et adresseskift.
”Jeg tror, det er nyt, at så mange børn skifter skole eller klasse, selvom de bliver boende samme sted. Jeg ser det som en del af en udvikling, hvor valget af skole og uddannelse bliver stadig mere markedsliggjort. Forældre shopper rundt for at finde det bedste tilbud, og hvis det ikke fungerer ét sted, vælger de en anden skole. Det, som kendetegner de ressourcestærke forældre, er, at de er mere bevidste om i første omgang at få deres børn ind på den skole, de ønsker. Derfor har de mindre anledning til at shoppe rundt senere i forløbet,” siger Ida Gran Andersen.
Analysen fra Danmarks Statistik peger på, at skiftet fra 6. til 7. klassetrin er suverænt det tidspunkt i danske børns skoleforløb, hvor flest skifter klasse, idet godt halvdelen af alle skift foregår lige akkurat her. Blandt årsagerne er, at mange forældre på dette punkt tilvælger en privatskole eller en folkeskole med en særlig undervisningsprofil til den sidste del af grundskoleforløbet, og intet tyder på at sådan ét velovervejet skifte af denne art skader elevernes faglighed. Det er snarere de tilfælde, hvor eleven skifter fire, fem eller seks gange, der signalerer, at der ligger et problem bag. Og her er der en overhængende fare for, at problemet blot følger med til næste klasse, vurderer Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef ved professionshøjskolen VIA University College.
”Et klasseskift kan have mange årsager, men hyppige klasseskift er som regel tegn på skrøbelige elever. Der skal som regel rigtig meget til for, at skolen bakker op om flere skift, for det er velkendt, at relationen til klassekammeraterne og klassens lærere er enormt afgørende for, at skolegangen lykkes,” siger han.
Kun 29 procent af de klasseskift, Danmarks Statistik registrerer, er samtidig et skoleskift. Det vil sige, at en meget stor andel blot er skift på den samme skole. Andreas Rasch-Christensen peger på, at disse skift sjældent er udtryk for, at forældrene bare shopper rundt, idet skolen ikke bare automatisk imødekommer et ønske om at skifte fra atil b-klassen:
”Jeg ser det som udtryk for, at der er nogle elever med vanskeligheder af social eller faglig karakter, som skolen desværre har svært ved at hjælpe dem med.”