Prøv avisen

Flere kommuner opretter minisamfund til demente

Demensbyen Bryghuset i Svendborg blev indviet i november 2016 og har plads til 225 beboere, som på længere sigt udelukkende vil være demente. Det er bare ét af en lang række demensby-initiativer rundtom i landet. Foto: Jens Welding Øllgaard

I flere kommuner etableres demenslandsbyer, der skal skabe trygge rammer for demente. Men vi skal ikke isolere demente fra resten af samfundet, lyder det fra Alzheimerforeningen, der i stedet efterlyser blandede boligområder, der tager hensyn til de demente

Minisamfund til demente med egen butik, restaurant, koncertsal og frisørsalon er på vej i en række danske kommuner. Idéen er, at de demenssyge i højere grad skal kunne leve, som de har været vant til, men i trygge og afskærmede rammer.

Inspirationen kommer blandt andet fra den hollandske demenslandsby De Hogeweyk, som i de senere år er blevet en magnet for planlæggere, politikere og plejehjemsfolk fra nær og fjern.

”Det er en hel besøgsindustri. Folk valfarter dertil fra hele verden,” siger projektleder Annette Søby fra Bryghuset i Svendborg, som kalder sig Danmarks første demensby.

Forklaringen på etableringen af demenslandsbyerne er, at demens er et stigende problem i alle vestlige samfund, og derfor er der brug for nye boformer til demente. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens skønnes det, at godt 87.000 danskere i dag er ramt af demens, og at dette i 2025 vil være steget til 125.000 personer.

Bryghuset i Svendborg er stærkt inspireret af De Hogeweyk, og det samme er et helt nyt, demensvenligt boligkvarter i Odense, Byen for Livet, som OK-fonden planlægger sammen med Odense Kommune og støtteforeningen Margurittens Venner. Randers, Aalborg og en række andre kommuner er også langt med planer inspireret af det hollandske eksempel.

”Vi vil skabe rammer, hvor folk med demens kan leve så almindeligt et liv som muligt og bevare værdigheden. I dag er der ikke ideelle muligheder for det,” siger direktør i OK-fonden Eva Lunding Olsen.

I Alzheimerforeningen møder idéen om minisamfund til demente imidlertid en vis skepsis hos direktør Nis Peter Nissen.

”Det er godt at skabe trygge rammer, men grundlæggende er jeg kritisk over for tanken om demenslandsbyer. Jeg synes ikke, det er løsningen at isolere mennesker med demens fra resten af samfundet. Det er bedre at indrette samfundet, så de kan integreres i det,” siger han.

Han mener, man i stedet bør satse på integrerede boligområder, der kan rumme de demente, og det er netop, hvad OK-fonden nu planlægger at gøre i Odense.

I modsætning til De Hogeweyk får Byen for Livet ikke udelukkende demensboliger, men en blanding af familieboliger, ældreboliger, plejeboliger og seniorfællesskaber, forklarer Eva Lunding Olsen. Det giver netop den fleksibilitet, som Nis Peter Nissen efterlyser:

”Byen for Livet skal have samme bredde som en almindelig bydel, men for at kunne bo der, skal man have en bevidsthed om, at der er folk med demens omkring én og være indstillet på det,” siger hun.

Bebyggelsens sammensatte karakter gør, at de demente vil kunne blive boende sammen med deres pårørende i længere tid, og hvis man er flyttet ind i et seniorfællesskab, skal man kunne blive boende, selvom man udvikler demens. Det er en videreudvikling af konceptet, som vinder anerkendelse i Holland:

”Vi har været i tæt dialog med De Hogeweyk igennem hele processen, og de siger faktisk nu, ’gid vi havde gjort som jer’,” siger Eva Lunding Olsen.