Odense er en af de kommuner, der lige nu forsøger at sende flygtningebørn direkte ud i folkeskolen fra den første dag, de har fået ophold i kommunen, i stedet for at oprette en særlig modtageklasse.
Viborg Kommune har gjort det samme siden 2013, og i Hørsholm Kommune bliver modtageklasserne nedlagt inden sommerferien. Det betyder, at samtlige kommunens omkring 30 flygtningebørn skal gå i en almindelig dansk skoleklasse. Argumentet er, at kontakten med danske børn kan styrke danskkundskaber og integration. Sidste år kom godt 20.000 asylansøgere til Danmark, og Kommunernes Landsforening anslår, at kommunerne i løbet af 2016 skal modtage 9000 flygtningebørn i den skolepligtige alder.
”Børnene kommer til at gå i skole i et lokalområde. Det betyder, at ikke kun børnene, men også familierne hurtigere bliver en del af lokalområdet, fordi det er lettere at gå til sport og andre fritidsaktiviteter, når man er en del af et klassefællesskab. Flygtningebørn har været i en unormal situation på vejen til Danmark. Derfor er det vigtigt, at så meget som muligt i børnenes nye hverdag bliver normalt, så de ikke blot spejler sig i andre flygtningebørn,” siger Odense Kommunes skolerådmand Susanne Crawley Larsen (R).
Hun fortæller , at der bliver udpeget kontaktfamilier blandt de danske forældre, der kan fungere som netværk for de nye elever og deres forældre. Foreløbig er 35 flygtningebørn i Odense begyndt direkte i folkeskolen, mens 189 børn går i en af de kommunale modtageklasser.
Borgmester Morten Slotved (K) fra Hørsholm Kommune mener også, at det er en fordel for integrationen at sende børn direkte ud i folkeskolen. Kommunen er inspireret af erfaringer fra England, hvor der ikke er tradition for modtageklasser.
”Det er ikke en spareøvelse. Ressourcerne til flygtningebørn fordeles ud på folkeskoler. Flygtningebørn begynder skoledagen med to særskilte timer med sprogundervisning, og derefter kommer de ud i de almindelige klasser. Samtidig udpeges en dansk ven til hvert barn. På den måde bliver det meget lettere for børnene og deres familier at forstå, hvad dansk kultur er,” siger Morten Slotved.
Forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College er mere forbeholden over for idéen om at afskaffe eller begrænse modtageklasserne.
”Internationale erfaringer viser, at modtageklasser er en god idé, hvis børnene maksimalt går der mellem otte og 12 måneder. Hvis integrationen af flygtningebørn i folkeskolen skal lykkes, er det altgørende, at lærerne har de nødvendige kompetencer, kan undervise i fremmesprog og kan tackle de særlige problemer, traumatiserede flygtningefamilier har. Det er ikke nok at tilbyde lærerne et 14-dages efteruddannelseskursus,” siger Andreas Rasch-Christensen.
Han frygter, at kommunerne ikke formår at flytte kompetencerne fra de centrale modtageklasser ud til den enkelte skole.
”Hvis man bare smider børnene ud i folkeskolen uden at gøre sig overvejelser om udfordringerne, er det som at kaste elever med autisme ind i en klasse og tænke, at det nok skal gå. Det kan betyde, at flygtningebørnene hverken lærer eller trives. Derudover kan det ramme danske børns læring,” lyder det fra Andreas Rasch- Christensen.