At blive mor er ikke kun for kvinder i 20’erne og 30’erne. Antallet af børn født af en kvinde over 40 år er steget kraftigt de seneste 20 år.
I 1999 blev 1104 børn født af en kvinde, der var mellem 40 og 44 år. I 2019 er der sket over en fordobling af antallet, hvor 2303 nyfødte havde en mor i alderen 40 til 44 år. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Tallene bekræftes af en ny statistik over fødende i Danmark, der viser, at gruppen af fødende over 40 udgjorde 1,6 procent af de fødende kvinder i Danmark i 1997. I 2017 var det 4 procent af de omkring 60.000 fødende det år.
Udviklingen skal ses i lyset af, at det nu mere end tidligere er socialt acceptabelt at få børn, når man er over 40 år. Lektor og forsker i familiedannelse Lene Tølbøll peger på, at der er sket et skift i synet på mødres alder:
”Der er et større fokus på kvinder, der får børn, når de er over 40, blandt andet i populærkulturen. Det gør indtryk, og derfor rykker det også ved oplevelsen af, at det ikke er for sent at få børn, selvom man er over 40 år, hvilket man anså som værende for gammelt for bare 30 år siden,” siger hun.
Lene Tølbøll påpeger, at tallene fra Danmarks Statistik ikke fortæller noget om, hvorvidt det er barn nummer et, to eller tre, som fødes af kvinder mellem 40 og 44 år. I takt med at gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er steget konstant de seneste 30 år, betyder det også, at man fortsætter med at få børn, til man er ældre:
”Det var før i tiden normalt, at man fik et enkelt eller to børn, hvilket man anså for at være det mest optimale. Men nu får lidt flere tre og også fire børn. Nogle forskere har peget på, at det bliver set som udtryk for et overskud at få tre eller fire børn,” siger Lene Tølbøll.
Eva Rydahl er jordemoder og har netop afsluttet sin ph.d. i sundhedsvidenskab ved Aarhus Universitet. I den har hun undersøgt sammenhængen mellem ældre fødende og kejsersnit, og der er stadig en klar sammenhæng mellem alder og hyppigheden af kejsersnit. Kejsersnit er i udgangspunktet noget, der skal undgås på grund af komplikationer, siger Eva Rydahl.
”Vi kan faktisk ikke forklare det rent medicinsk. Fjerner man de ældre fødende, der har for eksempel diabetes og forhøjet blodtryk fra statistikken og lader de fuldstændigt sunde og raske ældre fødende være tilbage, er der stadig en overrepræsentation af kejsersnit. Der er også noget kulturelt på spil omkring synet på ældre mødre, både i sundhedsvæsnet og hos mødrene selv, og noget tyder på, at de bliver overbehandlet, fordi der er et stigma,” siger hun.
Det er korrekt, at fertiliteten falder, når man bliver ældre, som der også er meget fokus på i disse år. Men at det skulle være meget mere risikofyldt at være gravid og fødende, når man er over de 40 år, er en myte, siger Eva Rydahl.
”Hvis man ser på studier, der går tilbage til 1960’erne, kan man også se, at var du gammel mor dér, var du som regel del af en mere udsat gruppe socialt. De, der bliver mødre i en sen alder nu, er bedre økonomisk stillet, de er gifte og veluddannede, de følger programmerne i graviditeten, de ryger ikke, og de gør alt det, de skal. Generelt er den gruppe meget sund. Det er nogle andre kvinder end de, der fik børn sent for 50 år siden.”
En negativ konsekvens af at føde, når man er over 40 år, er risikoen for ikke være en del af hele barnets opvækst, fordi der simpelthen er kortere tid tilbage af livet. Det ser Lis Munk, formand for Jordemoderforeningen, et etisk dilemma i. Men der er også meget positivt at hente, siger hun:
”Hvis det er førstegangsmødre, kan de have ønsket det i mange år, og derfor i høj grad prioritere barnet. Er det en anden- eller tredjegangsfødende, kan man opleve, at de tager det med en ophøjet ro og hviler mere i sig selv,” siger Lis Munk.
Filosof og prodekan ved Aarhus Universitet Anne Marie Pahuus blev for syv år siden mor til datteren Ida som 42-årig. For hende har det været en stor gave at blive mor i en, i forhold til gennemsnittet, høj alder:
”Ida står for mig som symbolet på, at tingene er åbne og mulighedsfulde, at det ikke er slut, når man fylder 40 år,” siger hun.