Prøv avisen

Flere læger mister deres autorisation

Den pensionerede læge Svend Lings fik i går officielt frataget sin autorisation, efter han offentligt har fortalt, at han har ydet dødshjælp til flere danskere. Foto: Carsten Bundgaard

Det er blevet mere almindeligt, at en læge fratages sin autorisation, selvom det altid har været en mulighed. Forklaringen er en ændret lovgivning, og at myndighederne er blevet mere opmærksomme efter flere dårlige sager, vurderer sundhedsjurist

90 danske læger står allerede registreret på en liste over læger uden gyldig autorisation, der kan findes på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside.

I dag stiger tallet formentlig til 91, når det også i styrelsens it-system registreres, at den pensionerede læge Svend Lings i går officielt fik frataget sin autorisation, efter han offentligt har fortalt, at han har ydet dødshjælp til flere danskere.

Han er ikke ene om ufrivilligt at få frataget sin autorisation, for det sker faktisk for flere og flere læger. Af tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed fremgår det, at en autorisationsfratagelse fandt sted 12 gange i 2016, mens det for fem til ti år siden kun skete to gange om året.

En skærpet lovgivning og en ændret praksis er en del af forklaringen, siger Mette Hartlev, der er professor i sundhedsjura ved Københavns Universitet.

”Der er eksempler på læger, der har fået lov til at virke alt for længe og gjort skade på patienter, fordi man ikke har udnyttet loven. Den seneste ændring trådte i kraft i sommeren 2016, og den har gjort, at der ikke længere skal så meget til, før man kan lave en midlertidig indskrænkelse af autorisationen med øjeblikkelig virkning. Både de nye regler og en større opmærksomhed fra myndighedernes side efter en række dårlige sager har tilsyneladende ført til flere fratagelser,” siger Mette Hartlev og fortsætter:

”I gamle dage forekom det yderst sjældent, at man tog autorisationen fra en sundhedsperson, fordi det er yderst indgribende, og man skulle være nærmest 100 procent sikker på, at personen ville være til fare, så snart der kom en patient ind på klinikken. Siden hen er der kommet flere – og mindre radikale – regler og mekanismer, man kan bruge, som påbud, øget tilsyn og indskrænkelse af ordinationsretten, uden man fratager autorisationen. Mulighederne er bare ikke blevet brugt særligt systematisk og hyppigt tidligere,” siger hun.

Der er tre måder, en læge kan miste sin autorisation på. Udover at Styrelsen for Patientsikkerhed kan fratage autorisationen, hvis personen antages for at være til fare for patientsikkerheden, kan autorisationen fratages under en straffesag, hvis der er fare for misbrug af stillingen. Sidst men ikke mindst kan en læge frivilligt fraskrive sig autorisationen, hvilket er det mest almindelige, oplyser Mette Hartlev.

”De fleste gange omhandler det problemer med misbrug af medicin eller rusmidler eller et problem af psykisk art, der gør dem uegnede til at virke. Hvis de ikke selv fraskriver sig autorisationen frivilligt, vil de kunne komme i en situation, hvor styrelsen har dem under opsyn og ender med at fratage dem autorisationen,” siger Mette Harlev.

Hvis en læge ikke har sin autorisation, mister han eller hun både retten til at kalde sig læge og retten til at lave lægeligt arbejde, og derfor er det en alvorlig indgriben, lyder det fra Mette Hartlev.

”Det vil sige, at man mister sit livsgrundlag, og at ens uddannelse i realiteten er værdiløs. Derfor er det heller ikke noget, der bare sker, hvis nogen opfører sig irriterende. Der skal virkelig være et tungtvejende grundlag for det,” siger hun.

Selvom det er blevet mere almindeligt at inddrage en læges autorisation, går muligheden langt tilbage. Det fortæller Anne Løkke, der er professor i historie ved Københavns Universitet og forsker i kultur- og sundhedshistorie.

”Det ældste lægeløfte, vi kender, hvor læger forpligter sig til at overholde kollegiale regler, er omkring 2500 år gammelt. I Danmark blev lægevæsenet gennemreguleret i 1672, hvor det ved lov blev bestemt, at man kun måtte praktisere medicin, hvis man havde ladet sig eksaminere af professorerne ved det Medicinske Fakultet og bestået. Samme professorer kunne trække tilladelsen tilbage igen, hvis en læge ikke overholdt love og regler,” siger Anne Løkke.

Autorisationen har siden været en vigtig del af det danske sundhedssystem.

”Det danske system har adskilt sig fra systemerne i England og USA, hvor der ikke så tidligt var samme begrænsning i forhold til, hvem der kunne kalde sig læge. Lægeautorisationen har i 350 år været en meget vigtig sikkerhedsskabende faktor for patienter i Danmark, og det, at der har kunnet finde en kollegial udstødelse sted, har bidraget til, at der har været meget stor respekt omkring lægehvervet,” siger Anne Løkke.