Babygråd og bleskift er noget, der for de fleste hører 30- årsalderen til. Men selvom den gennemsnitlige danske mand er 33,5 år, når han får sine børn, findes der også mænd, der får børn væsentligt senere i livet.
Sidste år blev 69 mænd over 60 år fædre, viser tal fra Danmarks Statistik, mens det samme gjaldt 621 mænd mellem 50 og 59 år, hvilket er en markant stigning over de seneste 30 år. Fra 1986 til 2015 er antallet af nyfødte børn med fædre mellem 50 og 59 år steget med 162 procent, mens antallet af nyfødte børn med fædre over 60 år er steget med 176 procent. I samme periode er det samlede antal af nyfødte steget med 5 procent.
Tallene er et udtryk for nutidens forandrede familiestrukturer og højere levealder, mener sociolog Lisbeth B. Knudsen, der forsker i demografi, fertilitet og familiemønstre ved Aalborg Universitet.
”I dag er der flere, der skifter partner gennem livet, og i det nye parforhold kan det at få et barn sammen være en måde at bekræfte den kærlighed, man har fundet. Desuden er det at være 60 år i dag ikke det samme, som det var før i tiden. Vi er ikke nær så nedslidte, og vi har kunnet bekæmpe en del sygdomme, som gør, at vi lever længere,” siger Lisbeth B. Knudsen.
Mens der i løbet af de seneste 10 år er 591 mænd over 60 år, der er blevet fædre, er der i løbet af de seneste 30 år kun en enkelt kvinde over 60 år, der er blevet mor. Det betyder, at de ældre fædre ofte har en noget yngre kvindelig partner. Og hvis kvinden i forholdet ikke har børn fra tidligere, er der større sandsynlighed for, at et par vælger at få børn, fortæller Lisbeth B. Knudsen.
Mandeforsker og lektor ved Roskilde Universitet Kenneth Reinicke mener også, at kvinden i forholdet er afgørende for, at mænd får børn sent i livet.
”Det er nok de færreste mænd over 60 år, der selv har et brændende ønske om at få et barn. De har måske allerede voksne børn fra tidligere forhold og er nået dertil i livet, hvor de egentlig hellere vil drikke rødvin i sofaen, men det kan en yngre partners ønske ændre på, og så får man måske alligevel et tredje eller fjerde kuld,” siger han.
Teksten fortsætter under grafikken
Kenneth Reinicke mener, at ældre fædre, der er fysisk friske, kan have et større mentalt og økonomisk overskud end yngre fædre.
”Man har mere livserfaring og har allerede fundet balancen i rollen som far. Karrieren har nok også toppet, hvilket gør det nemmere at sige fra over for en arbejdsgiver og gå tidligt hjem for at være sammen med sit barn. Det triste i det er selvfølgelig, at hvis man er fyldt 60 år, vil barnet nok ikke have 30 år sammen med sin far,” siger Kenneth Reinicke.
Psykolog Margrethe Brun Hansen oplever i sit virke, at hun har flere og flere samtaler med småbørnsfædre, der er i slutningen af 50’erne eller begyndelsen af 60’erne. Hun mener, at der både er fordele og ulemper ved at blive far i en høj alder.
”Når vi er helt unge og bliver forældre første gang, kan vi være usikre og uvidende, men til gengæld har vi kræfterne til det natteroderi, der hører med. Ældre fædre kan være mere afslappede, have en større rummelighed og være mere rolige, hvilket barnet vil opleve som, at det har en interesseret far. Men ældre fædre kan også være mere magelige og har måske ikke den samme energi som en yngre far. Selvom de engagerer sig og er med i børnenes aktiviteter, foregår det måske mest fra sidelinjen.”
Alligevel vurderer psykologen, at så længe faderen engagerer sig i barnet, vil barnet opleve den samme glæde ved at have en ældre som en yngre far, og alderen betyder måske mere for den ældre far end for barnet.
”Børnene tænker ikke rigtigt over alderen, men som ældre far kan man føle, at man falder lidt uden for forældregruppen i børnehaven eller skolen. Vi ved, at børn med ældre fædre vil miste dem på et tidligere tidspunkt i livet, og faderen kommer nok ikke til at se barnet færdiggøre en uddannelse eller se sine børnebørn. Men det tab tror jeg ikke, at børn går rundt og tænker på. Den bevidsthed ligger nok nærmere hos faderen, som fra start af ved, at der er ting, han ikke får med i sit liv. På den måde er det også et tab, der bliver givet til barnet, der må leve sit ungdoms- og voksenliv uden at have sin far, men har man haft et smukt liv sammen, er det en sorg, som oftest er til at bære,” siger Margrethe Brun Hansen.