Prøv avisen

Flere mennesker vurderes handlet i Danmark

Menneskehandel findes også i Danmark, og flere mennesker bliver af de danske myndigheder vurderet til at være blevet handlet. Det viser tal fra Center mod Menneskehandel, der hører under Socialstyrelsen. Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto

Ved indgangen til oktober havde danske myndigheder vurderet næsten lige så mange mennesker som ofre for menneskehandel som i hele 2015. Langt de fleste handles til prostitution, hvor de ofte fanges i gæld og vold, fortæller krisecenter

En afrikansk kvinde, sendt til en massageklinik i det midtjyske.

En rumænsk mand, sendt til Sydvestsjælland for at fuske med cpr-numre.

Menneskehandel findes også i Danmark, og flere mennesker bliver af de danske myndigheder vurderet til at være blevet handlet. Det viser tal fra Center mod Menneskehandel, der hører under Socialstyrelsen.

Således blev 86 personer i de første tre kvartaler af 2016 af danske myndigheder vurderet som ofre for menneskehandel. Det tilsvarende tal for samtlige 12 måneder af 2015 var derimod 93 og i 2014 og 2013 henholdsvis 71 og 76. Center mod Menneskehandel oplyser dog, at det ikke er muligt alene af de pågældende tal at aflæse, hvorvidt der sker en tilsvarende stigning i menneskehandelen i Danmark som sådan.

Ifølge Lars Mortensen, der er vicepolitiinspektør ved Det Nationale Efterforskningscenter hos Rigspolitiet, kan antallet af personer, der vurderes som ofre for menneskehandel, godt nå op på 100 ved årets afslutning.

”Ikke kun i verden, men også i Europa sker der nogle forskydninger, hvor mennesker søger mod bedre levevilkår, og det er der nogle bagmænd, der tjener penge på. Bagmændene ser i stigende grad et marked for denne type udnyttelse af andre mennesker,” siger Lars Mortensen, der vurderer, at menneskehandel de seneste år ”er blevet mere lukrativ”.

Et kig i statistikken viser, at der fra år til år sker udsving i antallet af mennesker, der bliver vurderet som handlet til det ene eller anden formål.

Hvor 82 ud af 86 personer i år er vurderet handlet til prostitution, var det tal sidste og forrige år nede på henholdsvis 49 og 57 tilfælde.

Til gengæld er kun to personer hidtil vurderet handlet til såkaldt strafbare handlinger i år mod 43 personer sidste år. Sidste års høje antal skyldtes blandt andet den såkaldte ”Hvepsebo-sag”, hvor bagmænd blev dømt for at lokke fattige rumænere til Danmark for at begå bedrageri.

Når Center mod Menneskehandel vurderer et menneske til at være udsat for menneskehandel, kigger de på en række forskellige indikatorer.

Det vurderes blandt andet, om personen er blevet rekrutteret med falske løfter om et fast arbejde med en god løn, om en tredjepart har arrangeret rejsedokumenter og selve transporten til Danmark, og om en tredjepart ligeledes modtager og huser personen ved ankomsten til Danmark.

Hertil kommer, om personen bliver udnyttet af en tredjepart til tredjepartens egen vinding, og om personen bliver fastholdt i udnyttelsen ved brug af for eksempel vold og trusler.

Det er Center mod Menneskehandels socialfaglige medarbejdere eller ngo’ere med tilknytning til regeringens handlingsplan mod menneskehandel, der står for at identificere og vurdere, om et menneske har været udsat for menneskehandel. Det sker enten på baggrund af forespørgsler fra politi og udlændingemyndigheder eller som følge af opsøgende arbejde.

År for år topper prostitution som den udnyttelse, der hyppigst forekommer hos de personer, der bliver vurderet som handlet. De identificerede kvinder kommer herefter ofte på krisecenter hos Reden International, der arbejder med udenlandske kvinder i prostitution.

Kira West, der er forstander hos Reden International, vurderer, at ”der er et stort mørketal” på menneskehandelsområdet.

”Der er hundredevis af kvinder i miljøet, som vi ser på gaden, på vores natcafé og mødested, ofte fra Nigeria eller Rumænien. De er ikke identificeret som ofre for menneskehandel, men flere af dem ville formentlig blive det, hvis de blev taget i en politirazzia,” siger hun.

Kira West skelner meget generelt mellem to typiske prostitutionsofre for menneskehandel i Danmark:

Den ”klassiske”, som vi ofte hører om i medierne, hvor en kvinde med den såkaldte ”loverboy”-metode bliver lokket til Danmark af en mand, der ”gør sig til” og ”lover guld og grønne skove” og godt arbejde mod nord – kun for at blive tvunget i prostitution og ofte ”udsat for både fysisk og psykisk vold”.

Den anden gruppe ser man blandt andet i de stadigt flere kvinder fra for eksempel Nigeria, der i nogle tilfælde selv har opsøgt en menneskehandler og været med til at planlægge rejsen nordpå. Ikke af lyst, men af økonomisk nød. Når kvinderne først er ankommet til Europa ”skylder de måske pludselig flere penge, end aftalen var, lever under svære forhold, og deres gæld bliver nogle gange også forhøjet løbende”, siger Kira West og tilføjer:

”De bliver snydt og udnyttet, og mange elementer af menneskehandel er til stede. Det kommer bare anderledes til udtryk, fordi kvinderne selv har haft et ønske om at komme til Europa. Men det gør dem ikke mindre sårbare eller mindre udnyttede.”