Jeg vil ikke mere.
Når danske ægteskaber opløses, er det i to ud af tre tilfælde kvinderne, der fortæller den dårlige nyhed om, at parforholdet må slutte.
Det viser en måling, som YouGov har foretaget for Kristeligt Dagblad blandt 812 fraskilte danskere. Og når det er den kvindelige part, der tager initiativ til skilsmissen, lades manden ofte tilbage som den svage part. Sådan lyder meldingen fra landets ni frivillige mandecentre og Foreningen Far, der oplever, at markant flere mænd end tidligere søger rådgivning og sparring i forbindelse med skilsmisse.
Mandecentrene, der blev oprettet i 2006, har i 2013 hjulpet mindst 1000 mænd. Alene i fjerde kvartal af 2013 henvendte 131 mænd sig til Mandecentret i København, og det er en fordobling i antallet af henvendelser i forhold til 2012.
LÆS OGSÅ: 6 ud af 10 får bedre livskvalitet efter skilsmisse
For de fleste kvinder er skilsmissen ikke en impulsbeslutning, men noget de har tænkt over et stykke tid. Derfor er kvindens beslutning ofte mere definitiv, end manden forestiller sig. Vi kan hjælpe manden med praktiske værktøjer og med at få bearbejdet bruddet og undgå optrapning af konflikter, siger daglig leder af mandecentrene, Morten Kjær Egebjerg, der sammenligner mænds stigende behov for at søge skilsmisserådgivning med den livsstilsændring, der kom, da mange danskere i 1980erne begyndte at løbe for at få et bedre helbred.
Mænd skal vænne sig til at bruge rådgivning og coach-ing i vanskelige livssituationer, så de ikke havner i en social deroute eller unødigt taber kontakten til børnene, siger Morten Kjær Egebjerg.
En evalueringsrapport fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at de mænd, der bruger centrene, er mere veluddannede end gennemsnittet, og at gennemsnitsalderen for brugerne er 38 år.
Også Foreningen Far får flere henvendelser. Foreningen ydede sidste år personlig rådgivning til 5000-6000 fædre, og 125.000 mænd og kvinder søgte sidste år vejledning via foreningens hjemmeside og de sociale medier. Det er en fordobling i forhold til året før. Foreningens formand Jesper Lohse oplever, at mange fædre henvender sig, fordi de ønsker at deltage i deres børns hverdag.
Vi får både henvendelser fra mænd, kvinder, bedsteforældre, bonusforældre og søskende i de mange moderne familier. Samtidig rådgiver vi mange mænd, der føler, at sagsbehandlingen i Statsforvaltningen er for dårlig. De oplever, at komplicerede spørgsmål om forældremyndighed, bopæl og samvær afgøres på få timer af en sagsbehandler, som ikke har mulighed for at kende familien. Nogle gange taler vi også fædre til fornuft, så de overvejer, hvad der er det bedste for børnene, forklarer Jesper Lohse.
LÆS OGSÅ: Lærere skal hjælpe skilsmissebørn
Lektor Kenneth Reinicke fra Roskilde Universitet, der forsker i køn og ligestilling, vurderer, at det især er yngre mænd, som er tilbøjelige at søge hjælp i forbindelse med skilsmisse.
Men generelt søger mænd stadig hjælp langt sjældnere end kvinder, lyder det fra Kenneth Reinicke.
Kirke- og ligestillingsminister Manu Sareen (R) betegner det som en positiv nyhed, at flere mænd ønsker rådgivning.
Alle parter taber i en skilsmisse, både mænd, kvinder og børn. Men når det i to ud af tre tilfælde er kvinderne, der tager initiativet til skilsmissen, så har vi en stor gruppe af mænd, der kan ende med at blive den sårbare part. Det er positivt, at flere mænd søger hjælp. Det viser, at der er en ny generation af yngre mænd, som gerne vil være sammen med deres børn efter skilsmissen, siger Manu Sareen.