Prøv avisen

Flere naboer strides: Nu er en sag gået helt til Højesteret

I 2014 viste en undersøgelse foretaget af YouGov for Søndagsavisen, at 44 procent af danskerne havde oplevet en nabokonflikt, mens en brugerundersøgelse foretaget i 2015 af Boligsiden.dk kunne berette om, at to ud af tre respondenter af forskellige grunde var generet af naboen. Foto: Jan Sommer/ ritzau

En langvarig retssag mellem to naboer om et generende, skinnende tegltag skal nu afgøres i Højesteret. Sagen er blot en blandt mange nabokonflikter, og problemet vokser, vurderer konfliktmægler. I værste fald kan sagerne give både fysiske og psykiske men, vurderer fagfolk

De fleste kender nok til beretninger om naboer, der er kommet på kant af hinanden på grund af en utrimmet hæk, for meget larm eller manglende opsamling af kæledyrenes efterladenskaber.

Men for to naboer i Egå ved Aarhus er en strid nu gået hele vejen til Højesteret. Stridighederne går på, at den ene beboers sortglaserede tegltag giver så kraftigt et genskin i solen, at naboen føler sig generet. Det er endt med et sagsanlæg, og to gange, først i byretten i Aarhus, sidenhen ved landsretten, har den sagsøgende part fået medhold. Stridsøksen er dog langtfra begravet, for efterfølgende har den tabende part anket sagen til landets øverste domstol, hvor den blev fremsat i går.

Stridighederne nord for Aarhus er blot det seneste eksempel på et stigende antal nabokonflikter. I 2014 viste en undersøgelse foretaget af YouGov for Søndagsavisen, at 44 procent af danskerne havde oplevet en nabokonflikt, mens en brugerundersøgelse foretaget i 2015 af Boligsiden.dk kunne berette om, at to ud af tre respondenter af forskellige grunde var generet af naboen.

Den tendens genkender Kristian Baatrup, administrerende direktør hos Landinspektørkontoret og konfliktmægler i sager om nabostrid.

”Det er noget, der stiger, men man må også forstå konfliktens væsen. Vi får færre og færre problemer, og jo færre problemer, du reelt har, jo mere har du tendens til at fokusere på andre mindre problemer. Derfor er tolerancegrænsen faldende. Det er ofte små ting, som vokser til en uoverskuelig størrelse,” siger Kristian Baatrup og tilføjer, at nabokonflikter ofte kan vokse sig store igennem mange år.

”Vi ser sager, hvor konflikten er startet med en oldefar eller farfar, hvor man kører videre i en konflikt og et spændingsfelt igennem generationer,” siger Kristian Baatrup.

Mange folk ender derfor med at række ud efter advokatbistand, og det oplever også Erik Frodelund, der er juridisk rådgiver og indehaver af rådgivningsvirksomheden JuraEksperten. Men en sag om genskin fra teglsten er dog usædvanlig, mener han.

”Der er mange sager omkring for eksempel haver eller træer, der falder blade ned fra. Den aktuelle sag ender i Højesteret, fordi det er en principiel sag, der ikke har været der før, og derfor har de fået bevilling til det,” siger Erik Frodelund.

Kristian Baatrup mener dog, at man skal være påpasselig med at tage juridiske skridt i nabokonflikterne – for tages uenighederne ikke i opløbet, kan det have voldsomme konsekvenser er hans erfaring.

”Det er opslidende, og det er altædende. En konflikt er som en kræftknude, der bliver ved at vokse. Man skal se en konflikt som et løg, der bliver ved at komme nye skiver på. Du kan ikke bare snitte det og sige: ’Godt, nu er det slut’, du bliver nødt til at pille løget og komme ind til kernen. Folk bliver syge, de får depressioner, de kan begå selvmord. Det der ene træ, der lige var en meter for højt hos naboen, det kan helt opsluge folk,” siger han.

Og nabokonflikterne kan have store konsekvenser – fysiske såvel som psykiske, fortæller Jeanett Bonnichsen, psykolog og direktør hos Center for Stress og Trivsel.

”Systemet er konstant stresset. Det har typisk noget at gøre med ens bolig eller noget lige omkring ens bolig, så selv der, hvor man egentlig skal føle tryghed, har man den ikke. Når man er langvarigt påvirket på den måde, så er der heller ingen tvivl om, at man sover dårligt. Man kan have svært ved at koncentrere sig, have svært ved at være nærværende. Man kan simpelthen blive fysisk syg af det,” siger hun og tilføjer, at man for at løse problemet må arbejde med sig selv.

”Hvis det er arbejdspres, der giver dig stress, kan du fjerne nogle opgaver og lette på nogle forskellige områder. Men når det er en nabostridighed, handler det om personlig håndtering. Nogle gange ender det med, at konflikten går fra at være noget reelt til at handle om ikke at ville tabe ansigt. Og presset kan man kun tage fra sig selv ved at bearbejde det,” siger Jeanett Bonnichsen.

Den aktuelle sag om genskin fra teglsten blev indledt i Højesteret i går, men er endnu ikke afgjort. Formentlig vil afgørelsen ikke blive ændret, siger Erik Frodelund.

”Jeg mener, at landsrettens dom er den rigtige. Det var noget med, at lyset var så voldsomt, at der skulle rulles for. Det er et væsentlig kriterie,” siger han.