Flere nyfødte i hovedstaden har udenlandske rødder

Antallet af nyfødte børn, hvis mor har udenlandsk baggrund, er steget markant de seneste 10 år

Modelfoto.
Modelfoto. . Foto: Iris/Ritzau Scanpix.

Det er meget ulige fordelt i landet, når det kommer til børn, der fødes af en mor med udenlandske rødder. Mens det i nogle kommuner kun er hvert 10. barn, hvis mor har udenlandsk oprindelse, er det i andre kommuner mere end halvdelen.

Det er særligt kommuner i Storkøbenhavn, hvor de fleste børn fødes af mødre med udlændingebaggrund. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, der samtidig viser, at andelen af børn, født af en mor med efterkommer- eller indvandrerbaggrund i perioden fra 2008 til 2018 på landsplan er vokset fra 14 til 22 procent af børn.

Især på Københavns Vestegn fødes der børn af udlændinge. Ishøj Kommune topper listen med 67 procent, mens Vallensbæk Kommune har 58 procent, og i både Høje-Taastrup, Brøndby og Albertslund kommuner er det godt halvdelen af de børn, der er født i 2018, hvis mor har udlændingebaggrund, viser de nye tal fra Danmarks Statistik.

Uden for København kommer man først ved Billund Kommune, der med 27 procent har 17. flest nyfødte børn med mor af udlændingebaggrund ud af alle 98 kommuner.

Ole Bjørstop (S), der er borgmester i Ishøj Kommune, er ikke overrasket over tallene.

”Der bor mange udlændinge i Ishøj, og de får flere børn end danskerne, så det vil også afspejle sig i statistikkerne. Det er der ikke noget besynderligt ved,” siger han og fortsætter:

”Men der er mange perspektiver, vi kan se ud fra sådan en statistik. Der er stadig en stor arbejdsløshed blandt fremmedsprogede, og mange falder fra på ungdomsuddannelserne, og det er selvfølgelig noget, vi skal være klar til at ruste os yderligere til, når vi kan se, at der kommer flere med udlændingebaggrund.

”Der er altså ømme punkter i udviklingen, mener Ole Bjørstorp.

”Selvom det langt fra er alle, ser vi jo løbende, at nogle udlændinge hellere vil tjene penge på eksempelvis hashhandel frem for at indgå i et uddannelsessystem. Der skal vi sætte ind og forklare, at det er en skidt idé, og den opgave bliver også vigtigere set i lyset af de her tal,” siger han.

Anna Piil Damm, der er professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, siger, at tallene er udtryk for et problem, hvis de betyder, at udlændinge i for eksempel Ishøj omgås med andre udlændinge, der har dårlig tilknytning til arbejdsmarkedet og er ude i den kriminelle løbebane.

”Men det er forsimplet at sige, at tallene udelukkende er udtryk for noget negativt, for integration handler ikke kun om kvantitet. Det handler også om at se på, om udlændingene i området er fodfæstede på arbejdsmarkedet og har uddannelser, og det vil jo variere fra kommune til kommune,” siger hun.