Flere østeuropæere bliver boende i Danmark

Vi har opfattet polske håndværkere og litauiske landbrugsmedarbejdere som nogen, der rejste hjem igen, når de havde tjent penge nok. Men det mønster ændrer sig. Flere køber hus her, får børn og falder til i nærsamfundene, siger arbejdsmarkedsforsker, som opfordrer til at lægge ordet "østarbejdere" på hylden

 Kestutis Jurkonis, hans hustru Ema Jurkonyte og deres datter Ina Jurkoniene (i midten) er nogle af de østeuropæiske arbejdere, som har slået sig ned i Danmark. Familien kommer oprindeligt fra Litauen, men bor i dag på Holstebro-egnen. –
Kestutis Jurkonis, hans hustru Ema Jurkonyte og deres datter Ina Jurkoniene (i midten) er nogle af de østeuropæiske arbejdere, som har slået sig ned i Danmark. Familien kommer oprindeligt fra Litauen, men bor i dag på Holstebro-egnen. – Foto: Jens Bach

Det seneste årti har der været en tendens til at opfatte østeuropæiske arbejdere i Danmark som enten et problem eller løsningen på alt. Som arbejdsmarkedets løntrykkere eller en redningsplanke for de erhverv, få andre gider.

Men i ingen af tilfældene har man tænkt dem ind i et migrationsperspektiv. Og det skal vi til, mener arbejdsmarkedsforsker Jonas Felbo-Kolding, Københavns Universitet.

For flere og flere polakker, rumænere og litauere køber hus, sætter deres børn i skole, og bliver i Danmark for altid.

”Det kan godt være, der ikke kommer så mange østeuropæere hertil som tidligere, men gruppen der bliver her, vokser alligevel,” siger Jonas Felbo-Kolding.

Ud af de 126.662 østeuropæere, der var beskæftiget i Danmark i løbet af 2017, havde 52.521 fået udstedt dansk cpr-nummer for tre år eller længere siden. Og det er en stærk indikation på, at de har slået sig ned her, enten for en årrække eller for altid.

”En anden indikation er, at der bliver født flere børn i Danmark af østeuropæiske mødre, og mange bruger nærsamfundet på den måde, at de benytter daginstitutioner og skolevæsen,” siger forskeren, der mener, at de østeuropæiske indvandrere indtil nu er røget under radaren.

”Der er en meget stor forventning om, at de klarer sig selv, og at de udelukkende er arbejdskraft. Bare ordet ’østarbejdere’ viser, at vi bort-abstraherer dem som mennesker. Det er meget påfaldende, at vi opfatter dem på samme måde, som vi opfattede gæstearbejderne i 1970’erne, hvor vi ret naivt troede, at de rejste hjem igen. Det gjorde de ikke, og det gør mange af østeuropæerne heller ikke,” siger Jonas Felbo-Kolding.

En af de kommuner, der har tiltrukket mange østeuropæere, er Frederikshavn, hvor der i en årrække har været mangel på også kvalificeret arbejdskraft. Af en ny rapport fremgår det, at stigningen af tilflyttere østfra er markant. Omkring 2100 udlændinge har således bosat sig i kommunen indtil i år, hvilket er en forøgelse på 62 procent over seks år. Langt den overvejende del kommer fra Rumænien og Polen.

”Vi har den oplevelse, at det er langt nemmere at få en veluddannet østeuropæer til at flytte til Danmark med kone og børn, end det er at få veluddannede danskere til kommunen. Derfor er det nødvendigt, at Frederikshavn Kommune og de lokale virksomheder har fokus mod det globale arbejdsmarked, når der skal hentes kompetente kræfter,” siger Almina Nikontovic, som er konsulent i kommunens bosætningsservice.

På spørgsmålet om muligt løntrykkeri svarer hun, at kommunen i forbindelse med velkomstpakken oplyser om a-kasse og fagforening.

”Så fra første dag er de opmærksomme på, at det er sådan, det fungerer.”

Almina Nikontovic er enig med arbejdsmarkedsforsker Jonas Felbo-Kolding i, at opfattelsen af østeuropæere som arbejdskraft, der tager hjem igen, når de har tjent penge nok, ikke holder.

”Østeuropæerne er opsatte på at skabe sig et liv i Danmark. Der er arbejde til dem, og de vil meget gerne slå sig ned og købe hus.”

Landets største ejendomsmæglerkæde EDC melder da også, at antallet af huskøbere fra Østeuropa og Baltikum er mere end fordoblet fra 2013, hvor de udgjorde 1,1 procent til i dag, hvor de står for omkring 2,4 procent.

Fortrinsvis foregår huskøbene i de billigere områder, men er ellers bredt geografisk spredt, oplyser Jonas Felbo-Kolding.

”Polakker udgør den største gruppe af huskøbere, men også rumænere og litauere er med. Hvor tyrkere og pakistanere, for eksempel, har en klar tendens til at samle sig omkring de store byer og særligt i københavnsområdet, har polakker et bosætningsmønster, som minder langt mere om danskernes. De fordeler sig jævnt henover landet, men oftest i det, man kalder vandkantsdanmark.”

Dermed bidrager østeuropæere og baltere til skatteunderlaget i landområder, der ellers er præget af fraflytning.

”Nu bliver næste skridt at se, om de også kulturelt og socialt bidrager til nærsamfundene. Og der er jeg fortrøstningsfuld. Både fordi de ikke klumper sig sammen og fordi meget tyder på, at de har et stærkt ønske om, og måske også bedre muligheder for, at integrere sig end nogle af de andre migrantgrupper.”

Netop integrationen af de nye borgere arbejder bosætningskonsulent Almina Nikontovic med. Udover at hjælpe østeuropæerne med praktiske ting som at oprette en bankkonto og få sig et cpr-nummer, rådgiver hun også i den danske arbejdskultur og væremåde.

”Mange kan have svært ved at forstå den humor, der kan være på en dansk arbejdsplads. Rumænere er også vant til at give kindkys i mødet med en anden person, hvor det i Danmark er udbredt, at vi giver hinanden hånden. Men det lærer de egentlig ret hurtigt.”

Sprogkundskaberne er vigtige, pointerer hun.

”Nogle taler nogenlunde engelsk, men vi sætter alligevel alle i kontakt med sprogskoler, og vores erfaring er, at mange opsøger tilbuddene.”

Ifølge Almina Nikontovic søger mange af de østeuropæiske tilflyttere sammenholdet i for eksempel kirken, og af den vej skaber de et netværk til de andre borgere.

Også foreningslivet er en god indgang, fordi det skaber forståelse for, hvordan demokratiet fungerer i Danmark, mener Jonas Felbo-Kolding.

”I den første periode er der mange, som arbejder rigtig meget for at kunne etablere sig, og som derfor ikke har tid til andet. Men efter nogle år – og måske et skifte til job med bedre arbejdstider, begynder også den samfundsmæssige integration,” siger forskeren, som oplyser at omkring 25 procent af de østeuropæere, der har boet i Danmark i nogle år, har meldt sig ind i en eller anden form for forening og fået danske bekendte.8