Flere og flere klager over nabostøj. Larmer vi mere, eller er tolerancen blevet mindre?

Antallet af politianmeldelser om naboens musik er tredoblet på 10 år, og antallet af naboklager til boligselskaber er også steget markant. Forklaringen er manglende samtale og mindre tolerance, men også at hjemmet har fået større betydning som frizone i et fortravlet liv

”Vi kan godt mærke, at der er mindre tolerance over for eksempelvis børn, som løber i lejlighederne end tidligere. Holdningen om, at det ikke kan være rigtigt, jeg skal finde mig i naboernes larm, er blevet mere udbredt,” siger teamchef i boligselskabet KAB.
”Vi kan godt mærke, at der er mindre tolerance over for eksempelvis børn, som løber i lejlighederne end tidligere. Holdningen om, at det ikke kan være rigtigt, jeg skal finde mig i naboernes larm, er blevet mere udbredt,” siger teamchef i boligselskabet KAB. Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix

I 2010 modtog politiet 7121 anmeldelser fra folk, der følte sig generet af musik fra naboen eller andre i nærheden. I 2020 var antallet mere end tredoblet til 21.882, og de foreløbige tal fra 2021 tyder på en yderligere stigning, idet der i både januar, februar, marts og april var markant flere anmeldelser end i de tilsvarende måneder sidste år. Coronakrisen kan være medvirkende til det stigende antal anmeldelser, men også før 2020 var tallet voksende, viser tal fra Rigspolitiets anmeldelsesstatistik.

At flere klager over naboens larm, er også oplevelsen i tre store danske boligselskaber med tilsammen 90.000 lejemål, som samstemmende beretter om flere klager og en tolerancetærskel over for naboens gøren og laden, der er blevet markant mindre.

”Det, at man kan høre naboen, er begyndt at fylde meget mere de seneste 5-10 år. Tidligere var man bedre til at banke på hos naboen. Vi kan for eksempel have en klage over en weekendfar, der har børn i lejligheden hver anden weekend. Det er, som om tolerancetærsklen er blevet lavere. Vores budskab er, at man i et etagebyggeri vil kunne høre, at der bor mennesker,” fortæller Ole Nielsen, direktør for Himmerland Boligforening i Aalborg med 7500 lejemål. Boligforeningen modtager årligt 100 klager om primært støj, hvilket er en fordobling i forhold til for fem år siden.

”Det er som oftest ikke høj musik, der er problemet, men små dagligdags lyde. Mange af konflikterne kunne klares ved at ringe på hos naboen, og det gjorde man også tidligere. Men i dag er det åbenbart lettere at sende en mail til boligselskabet,” siger han.

Pia Karulf, der er teamchef i boligselskabet KAB med 70.000 lejemål i hovedstadsområdet og på Sjælland, fortæller, at selskabet centralt modtager mellem 800 og 1000 klager om året, mens andre klager håndteres lokalt. To tredjedele af klagerne handler om støj og overtrædelse af husordenen.

”Man oplever støj fra sin nabo, høj musik, almindelig larm og larm fra børn. Vi kan godt mærke, at der er mindre tolerance over for eksempelvis børn, som løber i lejlighederne end tidligere. Holdningen om, at det ikke kan være rigtigt, jeg skal finde mig i naboernes larm, er blevet mere udbredt,” siger hun.

Christina Stilling Tarnø, hr- og sekretariatschef i boligselskabet FSB med 13.000 lejemål i hovedstadsområdet, modtog 360 klager i 2020, hvilket var rekordmange. Heraf handlede de 151 om støj. Også her er det ikke høj larm, men dagligdags lyde som naboens gåen over gulvet og brug af køkkenet på skæve tidspunkter, der generer.

”Måske kommer man ikke hinanden ved på samme måde som tidligere og har derfor heller ikke forståelse for, at vi har forskellige familiemønstre og døgnrytmer. Samtidig er det oftere lettere og mere trygt at klage end at tage kontakt til naboen direkte,” siger Christina Stilling Tarnø.

Ifølge lektor Anette Vandsø fra institut for kommunikation og kultur ved Aarhus Universitet og forfatter til bogen ”Lyd” i bogserien ”Tænkepauser” er det ikke nyt, at mennesker er generet af naboens lyde, men bevidstheden om problemet og viljen til at klage og kræve ro er blevet stærkere. Også i løbet af coronakrisen. For selvom medierne har skrevet meget om stilheden under corona på grund af den nedsatte bil- og flytrafik, har oplevelsen været anderledes i mange hjem.

”For den hjemsendte forælder med fem børn, der skulle hjemmeskoles samtidig med Zoom-møder, blev verden jo ikke mere stille,” siger Anette Vandsø og tilføjer:

”Det stigende antal anmeldelser til politiet skyldes netop, at vi var mere hjemme. Og at naboens guitarspil eller naboens børns hoppen i trampolinen måske ikke var generende, da man selv gik på arbejde. Men nu, hvor man går op ad dem 24/7, er det en anden sag.”

Men ved siden af de gængse forklaringer om øget ophold i hjemmet under coronapandemien og ringere dialog og kendskab mellem naboer, er der også en mere eksistentiel forklaring på, at nabostøjen er begyndt at gå mennesker mere på.

Det vurderer Sandra Lori Petersen, postdoc i antropologi ved Københavns Universitet, hvor hun netop har afsluttet et treårigt forskningsprojekt om menneskers oplevelse af nabostøj. I en endnu ikke offentliggjort videnskabelig artikel redegør hun for, at hjemmet for nogle mennesker er kommet til at betyde så meget for deres identitet, at de næsten føler sig som ét med boligen:

”Hjemmet og selvet er ofte tæt forbundet, og lyde i hjemmet påvirker ofte selvet helt anderledes end i det offentlige rum og på arbejdspladsen,” siger Sandra Lori Pedersen.

I sin forskning har hun undersøgt beboeres oplevelser af nabostøj i såvel København som Struer, Begge steder er det tydeligt, at nabo-støj kan genere ganske meget, også selvom decibel-niveauet ikke er specielt højt. Men der er også forskelle:

”I Struer interviewede jeg en meget homogen gruppe af beboere, som ofte kendte naboerne og dermed havde fået et mere forsonligt forhold til dem. I den sammenhæng viser det sig til gengæld, at lyden af det ukendte og fremmedartede kan virke ekstra generende. I København er det mere blandet, hvordan den enkelte har det med naboens lyde, og der er færre, der kender naboen. Det betyder, at man nok er mere forberedt på at høre lidt af hvert. Til gengæld er det svært at få talt om en støj, der virkelig generer, hvis man i udgangspunktet aldrig har talt med sin nabo.”

Liv&Sjæl side 13