Prøv avisen

Flere opnår asyl efter at være blevet kristne

Fra 2013 til og med 2015 har Flygtningenævnet behandlet 174 sager, hvor muslimer som asylgrund anfører, at de er blevet kristne og derfor risikerer at blive forfulgt, hvis de bliver sendt tilbage til hjemlandet. Her en muslimsk konvertit, der læser biblen på persisk. Foto: SCANPIX

Sidste år fik 47 kristne konvertitter asyl i Danmark. Advokat kalder det uhyre positivt, at flere får anerkendt omvendelse til kristendom som asylgrundlag

Mange iranske og afghanske asylansøgere konverterer i disse år fra islam til kristendom. Og deres dåb kan i nogle tilfælde bane vej for et ophold i Danmark.

Fra 2013 til og med 2015 har Flygtningenævnet behandlet 174 sager, hvor muslimer som asylgrund anfører, at de er blevet kristne og derfor risikerer at blive forfulgt, hvis de bliver sendt tilbage til hjemlandet.

I 2013 og 2014 endte lidt over halvdelen af sagerne med opholdstilladelse. Sidste år afgjorde nævnet 62 af den slags sager, og tre fjerdedele – eller 47 konvertitter – fik asyl. Langt størstedelen af opholdstilladelserne er givet til muslimske asylansøgere, der bliver døbt, mens de opholder sig i Danmark.

”Det er min fornemmelse, at andelen af asylansøgere, der påberåber sig asyl på grund af konversion fra kristendom til islam som en del eller hele deres asylmotiv, er stigende. Nævnet er helt opmærksom på, at der kan være falske lodder i vægtskålen, når det gælder konversion. Derfor er det helt centralt at få belyst, om påberåbelsen af asyl på grund af konversion er begrundet i saglige hensyn,” siger sekretariatsleder i Flygtningenævnet Stig Torp Henriksen.

Det er hans umiddelbare vurdering, at flere konvertitter end tidligere får asyl. Men det er svært at lave sammenligninger fra år til år, fordi der kom rekordmange asylansøgere til Danmark i 2015, men langt færre de foregående år.

Udlændingestyrelsen kan ikke trække data på asylmotiver. Det er derfor ikke muligt at sige, hvor mange kristne konvertitter, der får bevilget asyl af Udlændingestyrelsen i første omgang uden senere at skulle indbringe deres sag for Flygtningenævnet.

Udlændingeadvokat Niels-Erik Hansen, der har ført flere asylsager for konvertitter, finder det glædeligt, at flere kristne konvertitter opnår asyl.

”Det er uhyre positivt, at 47 ud af 62 fik asyl sidste år. Det taler for, at de pågældende virkelig mener deres konversion. Før 2012 havde nævnet en anden praksis, og kristne konvertitter blev sendt hjem med den begrundelse, at de kunne holde lav profil med deres religion i hjemlandet. Men tallene siger ikke noget om, hvor mange konvertitter der får afslag på at få deres sag behandlet i Flygtningenævnet. Jeg har selv ført sager for fire flygtninge, der er konverteret til kristendommen. De fire kan ikke få deres sag genoptaget i nævnet, og tre af dem er blevet tvangsmæssigt udsendt til hjemlandet,” siger Niels-Erik Hansen.

Flygtningenævnet kan ikke oplyse, hvor mange konvertitter der får afslag på at få deres sag genoptaget.

Søren Dalsgaard, som er koordinator for Folkekirkens Asylsamarbejde og Folkekirkens Mission, fortæller, at selvom der i absolutte tal er flere iranske konvertitter blandt asylansøgere end tidligere, så er den procentvise andel ikke nødvendigvis stigende. Ifølge skøn fra Folkekirkens Asylsamarbejde går op mod 300 asylansøgere, mindst 250 af dem fra Iran, til dåbsundervisning i sognekirker og frikirker, og mindst 100 iranere er blevet døbt de seneste tre måneder.

”Som kirke går vi ikke ind og vurderer folks tro og motiver. Men vi forsøger at skabe plads til, at de så velovervejet som muligt kan træffe beslutning om at konvertere til kristendommen,” siger Søren Dalsgaard.

Han peger på, at langt hovedparten af konvertitterne er iranere.

”De iranske konvertitter i Danmark er en del af et globalt fænomen, hvor iranere i tusindvis konverterer til kristendommen. Hvis konversion primært blev brugt for at fremme en opholdstilladelse, ville vi have set andre grupper af asylansøgere søge kirken i meget større antal,” lyder det fra Søren Dalsgaard.

Han henviser til, at der sidste år kom 2771 iranske asylansøgere til Danmark, og at iranerne i 2015 udgjorde den næststørste gruppe asylansøgere efter syrerne.

Dansk Folkepartis integrationsordfører, Martin Henriksen, opfordrer myndighederne til at forholde sig kritisk til de asylsøgende konvertitter.

”Det er positivt, at muslimer bliver kristne. Men vi kan ikke afvise, at der også ligger elementer af snyd bag konversion. Derfor skal vi være meget påpasselige med at acceptere, når asylansøgere siger, at de ikke kan vende tilbage til hjemlandet, fordi de er blevet kristne,” siger Martin Henriksen.