Som spæd får man tildelt et unikt nummer, der vil følge én hele livet. De første seks numre i cpr-nummeret, der har eksisteret siden 1968, afslører ens alder, mens det allersidste ciffer afslører, om man er mand eller kvinde.
Tilbage i 2012 foreslog De Radikale en ændring af cpr-nummeret, så det ikke længere viser, om man er mand eller kvinde, og i 2017 tog Alternativet det op som forslag i Folketinget.
I kølvandet på debatten om at tillade juridisk kønsskifte for børn, åbner flere partier nu atter for en debat om, hvorvidt hele cpr-systemet skal ændres, så det gøres kønsneutralt.
”Det er en del af demokratiet, at vi også tager os af og beskytter de mindretal, der er, og vi ved, at der er en gruppe mennesker, som ikke identificerer sig som enten mand eller kvinde,” siger ligestillingsordfører Mai Villadsen fra Enhedslisten.
Socialistisk Folkeparti ser ligeledes positivt på idéen om kønsneutrale cpr-numre. For hvorfor ikke, når vi har mulighed for det, spørger ligestillingsordfører Astrid Carøe:
”Hvis kønsneutrale cpr-numre kan aflaste mennesker, der ikke identificerer sig med deres biologiske køn, og som i forvejen er en gruppe, der er udfordret i samfundet, så vil vi gerne det.”
Alternativet skriver i et skriftligt svar til Kristeligt Dagblad, at partiet højst sandsynligt vil fremsætte et konkret forslag om kønsneutrale cpr-numre igen, men som det ser ud nu, vil Socialdemokratiet fortsat ikke ændre i det nuværende cpr-system. Og uden deres støtte vil et muligt forslag ende i papirkurven ligesom i 2017. Alligevel er Socialdemokratiet mere positive over for idéen i dag, fortæller ligestillingsordfører Birgitte Vind.
”Vi diskuterer kønsneutrale cpr-numre i partiet, og min dør står åben for at tage en debat om det. Den åbenhed skal vi udvise, for vi mener, at samfundet skal være tolerant.”
Dog understreger både Birgitte Vind, Mai Villadsen og Astrid Carøe, at en ændring af cpr-systemet vil være en udfordring.
Det er Lars Pedersen, der er professor på Aarhus Universitet i klinisk epidemiologi, enig i. En ændring kan nemlig have betydning for forskningen. Selv bruger han blandt andet cpr-numre, når han forsker i, hvordan cancermedicin virker.
”Hvis man for eksempel får alvorlig cancer, og man vil finde en behandling, vil det være rart at vide, hvordan behandlingen virker hos kvinder i forhold til mænd,” forklarer han.
Kønsforsker ved Roskilde Universitet Karen Sjørup er også kritisk over for idéen om kønsneutrale cpr-numre. Hun peger på, at den form for kønsneutrale tiltag kan fjerne fokus fra ligestillingskampen.
”Den her debat får i virkeligheden lidt kvindekampen til at forsvinde,” siger hun og tilføjer, at kampen for kvinders ligestilling stadig er aktuel.
”Men den forsvinder, hvis man gør hele kønsspørgsmålet op i noget, der handler om at udradere kønsidentitet som en absolut størrelse,” siger Karen Sjørup.
Derfor har den mangeårige kønsforsker svært ved at se nogen fordele ved kønsneutrale cpr-numre.
”Jeg synes bestemt, at man skal gøre op med absolutte forestillinger om kvinder og mænd, men jeg tror bare ikke, at en ændring af cpr-systemet har en fornuftig gang på jorden,” afslutter hun.
Men for Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT) er kønsneutrale cpr-numre en god idé, da det vil imødekomme ”dem, som ikke identificerer sig som hverken mænd eller kvinder.”
”Det vil fra samfundets side være at anerkende den minoritet, for hvem kønnet i cpr-nummeret kan have en negativ betydning,” siger Linda Thor Pedersen, tals-person for transkønnede i LGBT.
Birgitte Bergman fra De Konservative mener ikke, at resten af samfundet skal ændre et system, der fungerer, blot fordi en lille del af befolkningen ønsker det.
”Der mener vi, at majoriteten i Danmark er mænd og kvinder, så derfor er det at slå et alt for stort brød op.”
Det bakker både Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige op om.
Det har ikke været muligt at få en kommentar om sagen fra Venstres ligestillingsordfører, Martin Geertsen. Venstres tidligere ligestillingsminister Eva Kjer Hansen bakker dog op om kønsneutrale cpr-numre, men understreger, at hun udtaler sig på egne vegne, ikke på partiets.