Flere partier vil afskaffe lynskilsmisser

Med Liberal Alliances støtte er der politisk flertal for at genindføre en tvungen separationsperiode. Men familierne behøver hjælp og ikke tid, siger professor

Flere partier vil afskaffe lynskilsmisser
Foto: Rune Evensen/ Ritzau Scanpix.

Muligheden for en hurtig skilsmisse via internettet kan snart være fortid for mange danske ægtepar. Søndag åbnede Liberal Alliance nemlig for at afskaffe en ordning fra 2013, som gør det muligt at blive skilt uden et halvt års forudgående separation.

For et par uger siden afviste partiet ellers at støtte Dansk Folkepartis forslag om at genindføre en tvungen separationsperiode, da skilsmisser ifølge socialordfører Laura Lindahl ikke var noget, politikere skulle blande sig i. Men søndag sagde partiets politiske ordfører, Christina Egelund, til TV 2, at man er villig til at indgå et kompromis om en kortere separationsperiode.

Efterfølgende har også De Konservative, Venstre og Socialdemokratiet meldt sig klar til at afskaffe den nuværende ordning, hvormed der tegner sig et politisk flertal.

De Konservative stemte imod indførelsen af straks-skilsmisser i 2013, men har ikke siden haft det som mærkesag at få separationsperioden tilbage, siger socialordfører Orla Østerby.

”Men da Liberal Alliance nu åbner op, ser vi på det med god vilje, og jeg håber, at vi sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet kan finde en pragmatisk løsning. Hvordan ordningen bliver, må forhandlingerne vise,” siger han.

Hos Venstre ser social- og indenrigsordfører Carl Holst mest af alt frem til at finde en løsning om en separationsperiode, så de forhandlinger om et nyt skilsmissesystem, regeringen indledte sidste år, kan fortsætte.

”Selvom man i dag kan blive gift ved første blik, synes vi ikke, man behøver at kunne lade sig skille med et klik. Men når det er sagt, er der andre elementer i skilsmisseforhandlingerne, vi hellere vil prioritere. Vi skal for eksempel undgå konfliktskabende forløb og have barnet i centrum,” siger han.

Hensynet til barnet er netop årsagen til, at Socialdemokratiet er klar til at indføre en såkaldt tvungen refleksionsperiode for par med børn, fortæller socialordfører Pernille Rosenkrantz Theil (S).

”Vi mener, at voksne mennesker selv er i stand til at bestemme, om de vil skilles, men vi kan se argumenter for, at det kan være hensigtsmæssigt for par med børn lige at trække vejret. I dag skal man for eksempel træffe beslutning om, hvem der er samværs- og bopælsforældre inden for fem dage efter en skilsmisse. Det er lige lovlig hurtigt, synes vi,” siger hun.

Hos Dansk Folkeparti glæder socialordfører Karin Nødgaard sig over, at Liberal Alliance har meldt sig klar til at forhandle:

”Vi har rykket os meget og sagt, at det kun skal gælde børnefamilier, og at vi vil se på periodens længde og navn. Men vi er ikke nede og snakke om få måneder eller næsten ingen tid. Jeg har lyttet til børn, hvis far og mor blev hurtigt skilt, og som efterfølgende følte, at det måtte være deres skyld, at forældrene ikke var glade før. Derfor er det vigtigt at få forældre til at reflektere mere over skilsmissen.”

En tvungen separationsperiode er dog ikke nødvendigvis en hjælp til børnefamilier, siger Hanne Warming, der er professor og barndomsforsker på Roskilde Universitet og har forsket i skilsmisser.

”Jeg hører det sådan, at partierne lægger op til, at familier skal klare sig selv i separationsperioden. Men det bedste for dem er ikke mere tid, men derimod hurtigere hjælp til at tackle problemerne. I dag hjælper man typisk kun med rådgivning og børnesamtaler, hvis der er gevaldige konflikter i familien. Men selvom forældre kan blive enige, vælger de ikke altid den bedste løsning for børnene,” siger hun og tilføjer, at en separationsperiode derfor bør indebære et tilbud om hjælp fra dag ét.

”Ellers har perioden ikke nødvendigvis nogen effekt. Den kan tværtimod gøre situationen værre. For nogle par vil der være ting, der falder på plads i perioden, mens andre kan have haft det skidt sammen længe, før de endelig beslutter sig for at blive skilt. For dem kan det øge konflikten, hvis de er nødt til at blive ved med at være sammen, hvilket kan efterlade børnene i en krigszone.”