Prøv avisen

Flere patienter jagter pengegivende diagnoser

"Man må aldrig sætte spørgsmålstegn ved patienten. Men man kan sætte spørgsmålstegn ved diagnosen", siger Lotte Hvas, praktiserende læge på Sydsjælland og medlem af Etisk Råd. Foto: .

At få visse diagnoser udløser hjælp og en slags prestige, mens de forkerte giver patienten en taberidentitet. Både læger og patienter handler efter det

Alle test viser, at du er fuldstændig rask. Det er ikke længere nødvendigvis det svar, patienter ønsker at høre fra deres praktiserende læge.

Læger, psykologer og samfundseksperter beretter samstemmende til Kristeligt Dagblad om et stigende antal patienter, som bliver enten dybt frustrerede eller kede af det, hvis de eller deres børn ikke får den diagnose med hjem fra lægen, de havde regnet med.

LÆS OGSÅ: Ingen plads til dårlige dage i det moderne samfund

Diagnoserne, som patienterne ønsker stillet, kan være alt fra diskosprolaps til depression. Generelt vil patienterne ikke spises af med bare at have ondt i ryggen eller ondt i livet, da det hverken udløser penge, respekt eller omsorg, påpeger Lotte Hvas, praktiserende læge på Sydsjælland og medlem af Det Etiske Råd.

Jeg kalder det jagten på en diagnose. At få en diagnose giver ganske vist nogle pligter i forhold til at opføre sig som en patient, men det giver også rettigheder i forhold til pension, sygedagpenge og handicapskilt samt anerkendelse og accept fra omgivelserne af, at man er syg. For nogle patienter er det derfor ikke tilfredsstillende at få at vide, at de er raske, siger Lotte Hvas, der dog som flere af de andre eksperter understreger, at hun ikke er i tvivl om, at størstedelen af alle patienter, der opsøger læge, gør det, fordi de oprigtigt har det dårligt.

LÆS OGSÅ: Vi har mistet evnen til at udholde det vanskelige

Man må aldrig sætte spørgsmålstegn ved patienten. Men man kan sætte spørgsmålstegn ved diagnosen, siger hun.

Lars Gehlert Johansen, formand for Dansk Selskab for Almen Medicin med 3500 af landets aktive praktiserende læger som medlemmer, kender udmærket til diagnoseproblematikken, som han mener primært bunder i et ineffektivt samarbejde mellem sundhedsvæsen og socialvæsen.

Hvis man ikke har en decideret diagnose, bliver man af det sociale system betragtet som en, der ikke kan støttes, eller som lyver, og det er fra kommune til kommune vidt forskelligt, hvilke diagnoser der giver ret til sygedagpenge. Jeg skal derfor ikke udelukke, at nogle læger lader sig friste til at give patienten den pengegivende diagnose frem for den ikke pengegivende. Lægen føler sig ofte som patientens advokat, siger Lars Gehlert Johansen.

Den intensiverede jagt på diagnoser hænger sammen med samfundsmæssige krav om øget dokumentation. Du er kun noget, hvis du har papir på det, mener også Nanna Mik-Meyer, sociolog og forfatter til bogen Magtfulde dia-gnoser og diffuse lidelser.

LÆS OGSÅ: Patienter skal til lommerne

Hvis ikke vi får defineret problemet og får givet det et navn, er alle handlingslammede, og det ved lægerne. Nogle patienter ligger i arbejdsskadesager, hvor det kan være afgørende, hvordan lægen vurderer deres tilstand. Der kan være en million kroner på højkant. Derfor er der nogle læger, der beslutter sig for at justere diagnoserne og tilføjer depression til diagnosen stress, fordi det kan give patienten de eftertragtede sygedagpenge, siger Nanna Mik-Meyer.

I det hele taget er situationen omvendt i forhold til tidligere. Det mener psykologiprofessor ved Aalborg Universitet Svend Brinkmann.

Hvor man før så diagnoserne som farlige og psykiaterne som de onde, er det i dag folk selv, der jagter dia-gnoserne, som gerne selv vil have en diagnose og en forklaring. Lægerne og psykiaterne møder patienter, der allerede har diagnosticeret sig selv via internettet og dameblade, og som bliver fornærmede, hvis lægen ikke går med på en diagnose, siger Svend Brinkmann.