Prøv avisen

Flere søger hjælp hos private socialrådgivere

Antallet af selvstændige socialrådgivere er mere end fordoblet på mindre end tre år. - Foto: colourbox.

Stadig flere borgere har mistet tilliden til, at deres sag behandles ordenligt af kommunen

Et stigende antal borgere stoler ikke på den vejledning, de får hos landets offentligt ansatte sagsbehandlere. De søger i stedet alternativ vejledning hos en selvstændig socialrådgiver eller privat organisation.

Sådan lyder beskeden fra blandt andet Sektionen af Selvstændige Socialrådgivere i Dansk Socialrådgiverforening. Her har man oplevet en markant vækst i antallet af henvendelser fra private, der ikke føler sig sikre på den sagsbehandling, de får i kommunen.

– Desværre er der ofte noget om snakken. En stor del af de henvendelser, vi får, viser, at borgerne ikke er blevet gjort opmærksomme på deres rettigheder. Det er især borgere med komplekse problemstillinger, der har oplevet en forringelse siden kommunalreformen. Forvaltningerne er blevet mere specialiserede, men samtidig også dårligere til at tale sammen. Derfor risikerer nogle af de mest sårbare borgere at ende i en form for ingenmandsland, siger de selvstændiges formand, Karen Fabricius Hansen.

Mere end fordoblet
Antallet af selvstændige socialrådgivere er mere end fordoblet på mindre end tre år. I dag er flere end 100 socialrådgivere organiseret som selvstændige, men det vurderes, at over dobbelt så mange arbejder uden for foreningen.

Dermed har endnu et område inden for det offentlige fået konkurrence fra det private.

Hos Ældre Sagen oplever man også en stigende efterspørgsel på socialrådgivning. Her kommer henvendelserne ikke bare fra borgere, men også fra de offentligt ansatte sagsbehandlere selv, der har svært ved at overskue reglerne og koordinere samarbejdet mellem de forskellige forvaltninger.

Endnu vanskeligere for de svageste
I Mødrehjælpen er billedet det samme.

– Hvis du har flere forskellige problemer – hvis du for eksempel har mistet dit arbejde, du mangler en bolig, og dine børn har problemer – så har du sager kørende i flere forskellige forvaltninger, som har vanskeligt ved at arbejde sammen. Den kontakt får du ikke hjælp til at koordinere. Det betyder kort sagt, at de svageste og mest udsatte borgere, dem der i forvejen har vanskeligst ved at navigere i de offentlige system, nu har fået det endnu vanskeligere, siger politisk konsulent i Mødrehjælpen, Kira West.

I Dansk Socialrådgiverforening genkender man problemet. Her henviser man til de offentlige sagsbehandleres administrative arbejdsopgaver og generelle arbejdsvilkår som forklaring.

– Der er ved at opstå en hel industri af rådgivning ved siden af det offentlige. Det er ikke bare dybt bekymrende, at det behov overhovedet er opstået, men også beskæmmende, at nogle borgere nu kan betale sig til bedre sagsbehandling, fordi de har råd, siger socialrådgivernes formand, Bettina Post.

Administration
Hun henviser blandt andet til undersøgelser, der viser, at de offentlige socialrådgivere bruger mere end 80 procent af deres arbejdstid på at løse administrative opgaver.

Tid, der går fra selve sagsbehandlingen. Samtidig er den enkelte sagsbehandlers arbejdsbyrde vokset. En socialrådgiver på børneområdet, der ideelt set ikke bør have flere end 35 sager, sidder i dag med et gennemsnit på 60 sager.

– Det er ikke mennesker, der mangler uddannelse eller er dårlige til deres job. De har ganske enkelt ikke mulighed for at løse deres opgaver ordentligt, siger Bettina Post.

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk