Flere skifter fornavn for at understrege deres identitet

...sen-navne

I alt 4779 danskere fik sidste år et nyt fornavn, og det er det højeste antal siden 2007. Foto: Mikkel Khan Tariq/Ritzau Foto

Nu regerer individualiseringen, og den er netop kendetegnet ved et opgør med det formelle og en modstand mod at tage noget for givet, inklusive vores fødenavn
Johannes Nørregaard Frandsen

Danskere ændrer i stigende grad fornavn, men ikke for at være specielle. Birgitte bliver til Gitte, for det er ikke længere ligegyldigt, hvad vi bliver kaldt

Der er ikke langt fra Susanne til Sanne, men det kan nemt føles sådan. Sidste år valgte 19 danskere med navnet Susanne derfor at skifte det til Sanne. 8 Camilla’er blev til Mille, og 14, der før hed Rene, hedder nu officielt René med accent.

I alt 4779 danskere fik sidste år et nyt fornavn, og det er det højeste antal siden 2007. Hvert år kommer flere til, men de får typisk ikke et helt nyt navn, der i fylde og elegance adskiller sig markant fra det gamle – sådan som man måske skulle tro, når man ser på det stigende antal unikke babynavne. Nej, Charlotte bliver stilfærdigt til Lotte, og Poul bliver til Paul, viser Danmarks Statistik over de mest populære navneskift.

Forklaringen skal formentlig findes i en generel og nyere tendens til, at vi insisterer på harmoni mellem det, vi kaldes til daglig, og det der står i de officielle papirer, mener navneforsker på Københavns Universitet, lektor Birgit Eggert. Det er heller ikke længere ligegyldigt, hvordan vores navn staves.

”Tidligere var det ikke unormalt at stave sit eget navn på flere forskellige måder. Man hed i det hele taget bare det, man nu blev kaldt, men i dag lægger vi meget mere af vores identitet i navnet. Når nogen kommer til at skrive Birgith med h til mig, så er det ikke mit navn. Eller når nogen kalder mig Birgitte, fordi de synes, det passer bedre til min alder, så er det ikke mig. Men for nogen bliver det så meget dem, at de vælger at ændre deres navn officielt,” siger hun

Der findes ikke specifik forskning i hvor meget af vores identitet, der er bundet op på vores navn, men siden navneloven blev liberaliseret i 2006, har man kunnet se en markant stigning i antal danskere, der gerne vil skifte enten for- eller efternavn. Også numerologerne oplever i disse år fremgang, og det ser numerologen og uddannelseslederen Isabelle Cronebach ligeledes som et udtryk for, at vi føler os stadig tættere knyttet til vores navn – på godt og ondt.

De fleste kommer således med helt specifikke ønsker til deres nye navn, og de er langtfra altid specielle, for mange vil gerne have et navn, hvor det ikke ser ud, som om at de har været til numerolog, mens andre gerne vil have specielle og unikke navne, som de altid har drømt om, siger hun.

Når der overhovedet er et stigende fokus på vores fornavn, skyldes det formentlig også, at efternavnet er blevet mindre vigtigt, siger Johannes Nørregaard Frandsen. Han er professor i kulturvidenskaber på Syddansk Universitet og beskæftiger sig blandt andet med den kulturhistoriske side af de ord, vi bruger, herunder navne. Og han påpeger, at vi altid har forbundet meget af vores selvopfattelse med vores navn, men at det indtil langt op i 1800-tallet var efternavnet, der mest fortalte, hvem vi var.

Dengang blev Hans Jensens søn til Jens Hansen, og siden blev det populært at tilføje stednavne til efternavnet, sådan som eksempelvis Martin Andersen Nexø gjorde det. Men de seneste årtier er fornavnet blevet det, der definerer os mest.

”Slægten spiller jo ikke samme rolle som tidligere, og derfor gør slægtsnavnet det heller ikke. Nu regerer individualiseringen, og den er netop kendetegnet ved et opgør med det formelle og en modstand mod at tage noget for givet, inklusive vores fødenavn. Vi er dem, vi bestemmer os for at være, og hvis Sanne stemmer bedre overens med det end Susanne, så er det det, vi hedder,” siger han.