”Det er en sort plet på Danmark”: Flere socialt udsatte unge frihedsberøves

Nye tal viser en fortsat stigning i antallet af unge med sociale problemer, der placeres med kriminelle på sikrede institutioner

Sidste år flyttede Kristeligt Dagblad ind på en af de omtalte institutioner i tre dage for at møde de unge. Blandt dem var 17-årge Thilde, der her på billedet netop har fået blomster fordi, hun har gennemført sin afgangseksamen. Hun drømmer om at få et arbejde og fin lejlighed og en familie.
Sidste år flyttede Kristeligt Dagblad ind på en af de omtalte institutioner i tre dage for at møde de unge. Blandt dem var 17-årge Thilde, der her på billedet netop har fået blomster fordi, hun har gennemført sin afgangseksamen. Hun drømmer om at få et arbejde og fin lejlighed og en familie. Foto: Julie Meldhede Kristensen.

Døre og vinduer er låste, udenomsarealer er videoovervåget, og der er begrænset mulighed for at få kontakt med forældre og kammerater på mobiltelefon. Landets otte sikrede institutioner er beregnet til unge, der er sigtet for personfarlig kriminalitet. Men samtidig med, at ungdomskriminaliteten er faldet, fyldes pladserne i stigende grad af socialt udsatte børn og unge helt ned til 12 år.

Kommunerne kan nemlig i særlige tilfælde anbringe svært udsatte unge på sikrede institutioner. Det kan for eksempel være unge, der bevæger sig på kanten af kriminalitet eller misbrug.

I 2010 var 4,6 procent af de unge på sikrede institutioner anbragt af sociale årsager. 10 år senere i 2020 var 31 procent af de i alt 488 unge, der sidste år kom på en sikret institution, placeret af sociale årsager, viser en ny analyse fra Danske Regioner ifølge regionernes nyhedsbrev, Faktuelt.

Regionerne driver syv af de i alt otte sikrede institutioner, og regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) fra Region Hovedstaden mener, at det er vigtigt at få en debat om udviklingen, men peger samtidig på, at de sikrede institutioner er et godt tilbud til en lille gruppe med store problemer.

”Vi mener som udgangspunkt, at det kan være rigtigt at anbringe nogle af mest sårbare unge i et særligt tilbud sammen med unge, der er sigtet for kriminalitet, fordi de problematikker og den hjælp, de har brug for, i mange tilfælde er den samme. Men samtidig ønsker vi en større variation i tilbuddene både i forhold til den forebyggende indsats i kommunerne, men også i forbindelse med anbringelsen på en sikret institution,” siger Sophie Hæstorp Andersen.

Danske Regioner vil derfor drøfte med kommunerne, om det er muligt at skabe flere åbne pladser og individuelle tilbud, hvor unge gradvist får færre restriktioner.

Socialdirektør i Region Syddanmark Christian Schacht-Magnussen er formand for Danske Regioners temagruppe for sikrede institutioner. Han peger på, at flere kommuner anbringer unge på sikrede institutioner, fordi det er svært at finde andre tilbud.

”Der er en lille, men stigende af gruppe børn og unge, som udviser udadreagerende og selvskadende adfærd i en tidlig alder. En del har også psykiatriske diagnoser. Det kan lyde som en skidt cocktail at have skrøbelige unge sammen med for eksempel bandemedlemmer, men omvendt ser vi også, at mange unge med store sociale problemer har gavn af indsatsen på en sikret institution,” siger Christian Schacht-Magnussen.

Chefkonsulent Nikolaj Nielsen fra Institut for Menneskerettigheder betegner det til gengæld som ”en sort plet på Danmark”, at et stigende antal unge med sociale og psykiske udfordringer frihedsberøves og placeres sammen med andre unge, der er sigtet for kriminalitet.

Institut for Menneskerettigheder udgav sidste efterår en rapport, der blandt andet viste, at kommunerne i en fjerdedel af tilfældene ikke havde forsøgt en mindre indgribende indsats inden en anbringelse på en sikret institution, som de skal ifølge loven.

”I nogle tilfælde anbringes unge på sikrede institutioner grund af social kontrol i familien, eller fordi de skader sig selv. Det er helt urimeligt, at de afskæres fra at bevæge sig frit. Hver eneste gang en person frihedsberøves, skal der være en virkelig god begrundelse. Vi kan vi oven i købet se, at de socialt anbragte unge bliver yngre, og at tiden på institution bliver længere. Det duer ikke, at vi placerer socialt udsatte unge på sikrede institutioner, blot fordi vi har pladserne,” siger Nikolaj Nielsen.

Han opfordrer danske politikere til at tage ved lære af Norge. De norske myndigheder frihedsberøver også børn og unge i nogle situationer, men kun ud fra en vurdering af det enkelte barns behov og ikke på baggrund af generelle regler på en institution.

På spørgsmålet om det ikke er kritisabelt, at samfundet frihedsberøver socialt udsatte unge, svarer kontorchef Janet Samuel fra Kommunernes Landsforening i en mail:

”Det er nøje gennemtænkt, når kommunerne anbringer unge af sociale årsager på sikrede institutioner. Et ophold varer typisk tre måneder, hvorefter den unge kommer på en almindelig institution. Årsagen er typisk, at den unge skal have ro, mens vedkommendes sag bliver udredt. Det er muligt at undgå, at den unge stikker af. Dertil kommer, at den sikrede kan være det ekstra opsyn, hvis den unge vurderes at være til fare for sig selv.”

Janet Samuel understreger, at kommunerne er parat til at drøfte nye tilbud for børn og unge, der i dag anbringes på sikrede institutioner af sociale årsager.

Sidste år flyttede Kristeligt Dagblad ind på en af de omtalte institutioner i tre dage for at møde de unge. Det blev til serien "Anbragt bag tremmer". Læs den her.