Prøv avisen

Ny undersøgelse: Flere spæder til den kirkelige indsamlingsbøsse

Kirkens Korshær er blandt de organisationer, som har oplevet en stigning i indsamlingsoverskuddet i løbet af de seneste år. Foto: Leif Tuxen

Mens kirkelige organisationer tidligere har haft svært ved at indsamle penge, er indsamlingsoverskuddet nu i markant vækst og ligger på niveau med andre typer organisationer. Kirkeorganisationerne formår at udnytte danskernes velgørenhedslyst, siger brancheorganisation

Kirkelige organisationers indsamlingsoverskud bliver større og større.

Så klar er konklusionen i en ny undersøgelse lavet af Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, Isobro, og konsulentfirmaet Deloitte. Både kirkelige, humanitære, natur- og handicaporganisationer er repræsenteret i undersøgelsen, og selvom de kirkelige organisationers indsamlingsoverskud tidligere har haltet relativt efter overskuddet hos andre typer af organisationer, er udviklingen nu vendt. Det kirkelige overskud fra indsamlinger er således i årene mellem 2012 og 2016 øget med 30 procent, svarende til 11 millioner kroner.

Grøden i danskernes kirkelige velgørenhedslyst er en interessant udvikling, mener Robert Hinnerskov, som er generalsekretær i Isobro.

”Overskuddet i indsamlinger hos de forskellige organisationer er steget generelt, men de kirkelige organisationer har fuldstændig holdt niveauet i forhold til gennemsnittet i de andre kategorier. Vi er i et indsamlingsmarked, hvor danskerne over en bred kam eksperimenterer med indsamlinger og har stor lyst til at donere, og det har de kirkelige organisationer formået at udnytte ved at forny sig og vise, at man som kirkelig organisation kan noget specielt,” siger han.

Og selvom kirkelige organisationer i øjeblikket står stærkt i kampen om indsamlingskronerne, så det for bare få år siden anderledes ud. En tidligere undersøgelse fra Københavns Handelshøjskole og Isobro har vist, hvordan de kirkelige organisationer fra 2011 til 2012 kæmpede med at indsamle nok penge, og her var en af forklaringerne ifølge daværende vicegeneralsekretær og nuværende generalsekretær hos Mission Afrika Peter Fischer-Nielsen en holdningsændring hos danskerne. I Kristeligt Dagblad fortalte han, at færre kunne relatere til eksempelvis evangelisation og kirkelige aktiviteter, mens det var mere håndfast og relaterbart at forholde sig til at støtte eksempelvis Kræftens Bekæmpelse.

Men tendensen er tilsyneladende vendt, og mens flere andre organisationers overskud svinger fra år til år, er det kun gået fremad med kirkeorganisationernes indsamlingsoverskud siden 2012. På listen over de kirkelige organisationer i undersøgelsen figurerer blandt andet Kirkens Korshær, hvor man i høj grad har mærket tendensen.

”Vi har oplevet en stigning over de forgangne år. Vi har desværre set en markant stigning i antallet af eksempelvis hjemløse, og det bliver der fortalt meget om i medierne, så det betyder, at behovet for støtte er steget. Det har danskerne heldigvis også fundet ud af. Vi har oplevet hos os, at vi har været velsignet med en fantastisk gruppe af frivillige, der har støttet op, og det giver os mulighed for at kunne drive flere genbrugsbutikker og på den måde samle ind, og vi er også begyndt med en landsdækkende husstandsindsamling,” siger Jesper Rønn-Simonsen, der er udviklingschef hos Kirkens Korshær.

Det handler ifølge Robert Hinnerskov netop om at skabe et engagement hos befolkningen.

”Jeg tror, de kirkelige organisationers succes med at få et større overskud beror på den måde, de er i stand til at skabe et engagement om indsamlingerne på. Deres evne til at få nogle mennesker til at bidrage viser, at man arbejder på en ny måde og er i stand til at forny sig og også kan gøre brug af ny indsamlingsteknologi,” siger Robert Hinnerskov.

Det er noget af det, man har fokus på hos Kirkens Korshær, hvor man er blevet mere bevidst om de nye muligheder.

”Vi bruger også de sociale medier. Vi har blandt andet en meget aktiv Facebook- side, hvor vi oplever at have en god og ikke så dyr kommunikationsplatform at tale ud fra. Det er en god og priseffektiv måde at komme ud med vores budskaber på i forhold til for eksempel annoncering. Vi gør os meget umage for at skabe de bedste rammer for frivilligheden, og ved at gøre det håber vi, at vi kan fortsætte væksten i de kommende år,” siger Jesper Rønn-Simonsen.8

Selvom det går godt med indsamlingerne hos de kirkelige organisationer, er kontingenter og gaver fra de normale, faste bidragsydere som for eksempel medlemmer svagt faldende. På den måde er tingene blevet vendt på hovedet, og det må man tage alvorligt hos de kirkelige organisationer, siger Robert Hinnerskov.

”Normalt vil de kirkelige organisationer være båret af faste kontingentbetalere og bidragsydere, men nu vokser de så på den anden måde med indsamling. Det er måske et tegn på, at man skal stille spørgsmålet om, hvad man gøre over for medlemmer og bidragsydere, og hvordan man kan få dem til igen at bidrage med mere. Vi kan se, at medlemskontingenter og gaver fra bidragsydere faktisk er stigende fra 2013-2015, men så oplevede vi i 2016, at man var nede på et andet niveau. Det ligger der en udfordring i,” siger han.