Prøv avisen

Flere svære skilsmisser skal afgøres i retten

Udspillet sigter mod at forenkle systemet for myndighedernes skilsmissehåndtering og har ifølge ministeren barnets tarv som øverste prioritet. Forslaget vil betyde, at Statsforvaltningen nedlægges, og at domstolene i højere grad kommer ind i skilsmissesagerne. Og det vil samlet set skabe et system, der ifølge Mai Mercado er ”enklere, og som er mere overskueligt”. Foto: ANDERS BROHUS/Ritzau

Fremover skal flere komplicerede skilsmisser afgøres af domstolene, Statsforvaltningen skal erstattes af et såkaldt familieretshus, og skilsmissebørn får deres egen støtteenhed. Det er hovedpunkterne i regeringens udspil til nyt skilsmissesystem. Børneorganisation ser positivt på forslaget

Et grønt, et gult eller et rødt spor. Det bør fremover være mulighederne, når mor og far går fra hinanden og skal blive enige om fremtiden for sig selv og børnene.

Ved ønsket om separation bør skilsmisseforældre nemlig gennemgå en såkaldt screening, der skal afgøre kompleksiteten i deres skilsmissesag og bestemme, hvilket sagsforløb og hvilke myndigheder, familierne skal igennem.

Det er forslaget, som regeringen anført af børne- og socialminister Mai Mercado (K) i går fremlagde til et nyt skilsmissesystem.

Udspillet sigter mod at forenkle systemet for myndighedernes skilsmissehåndtering og har ifølge ministeren barnets tarv som øverste prioritet. Forslaget vil betyde, at Statsforvaltningen nedlægges, og at domstolene i højere grad kommer ind i skilsmissesagerne. Og det vil samlet set skabe et system, der ifølge Mai Mercado er ”enklere, og som er mere overskueligt”.

Sender screeningen forældrene ud på det grønne eller gule spor, bør skilsmissen og forældremyndighedsspørgsmålet kunne klares som en forvaltningssag uden de største gnidninger. Ender forældrene derimod på det røde spor, sendes skilsmisse- eller samværssagen i byretten, der med dommerens hammer sikrer en afgørelse på sagen.

”I stedet for at sende forældrene ud på forskellige arenaer, til forskellige myndigheder som Statsforvaltningen, byretten, fogedretten, så prøver vi at samle det ét sted, så man får én samlet afgørelse,” siger Mai Mercado.

Helt konkret vil regeringen erstatte Statsforvaltningen med et såkaldt familieretshus, der tager sig af screeningen af familierne og står for konflikthåndtering og rådgivning af de simple og mindre simple sager. Komplekse sager, hvor forældrenes uenighed er gået i hårdknude, skal derimod afgøres i en ny familieret i landets byretter.

”De simple sager skal mødes af effektive og enkle forløb. Familieretten skal træffe de tunge juridiske afgørelser i de mest komplekse sager. Det er sager, hvor konflikten er meget stor, og der typisk er sociale problemer eller andre risikofaktorer i spil,” siger Mai Mercado.

I dag indgår en lang række enheder i skilsmissesystemet, herunder Statsforvaltningen, fogedretten og Ankestyrelsen.

”Når man får én samlet afgørelse, kan en sag heller ikke trække ud i årevis, for der vil ikke være en række forskellige instanser, man hele tiden kan prøve af,” siger Mai Mercado.

Det vil samtidig begrænse tiden, et barn kan være en lus mellem to skilsmisse- forældres negle, og børne- og socialministeren lægger vægt på etableringen af en ny børneenhed, der skal kunne støtte og rådgive skilsmissebørn både generelt, og hvis barnet bliver inddraget direkte i sagen.

Hos Børns Vilkår er der som udgangspunkt roser at hente til regeringens udspil. 

”Jeg synes, at det ser rigtigt fornuftigt ud,” siger direktøren for Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, der dog tilføjer, at ”det afhænger selvfølgelig alt sammen af, hvordan det her gennemføres: Bliver der sat de rigtige ressourcer af, og er der de rigtige fagligheder til at behandle familieproblemer”. ”Jeg hæfter mig ved, at den nye model giver mulighed for meget tidligt at spotte problemfamilierne, sådan at vi ikke som i dag har konflikter, der kører i årevis,” lyder det også fra Rasmus Kjeldahl.
 
Mere kritik har der været andetstedsfra. I en kronik i fredagens Kristeligt Dagblad skrev chefjurist Tanja Graa¬bæk fra skilsmisserådgivningsfirmaet Hvert 3. barn, at domstolene med et nyt system risikerer at ”drukne i skilsmissesager”.
 
Tanja Graabæk satte spørgsmålstegn ved, om man kan skaffe dommere nok til at behandle alle skilsmissesagerne, og udtrykte sin bekymring for, at ændringen vil ramme forældre uden økonomiske midler til at føre en retssag.

Mai Mercado, risikerer vi, at der er nogle forældre, der ikke har råd til at indbringe en sag for en domstol?
 
”Der vil være nøjagtigt de samme regler, som der er i dag, hvor der også vil være mulighed for at søge om fri proces (hvor staten betaler retsafgift og advokatsalær, red.), hvis det er, at man er i målgruppen for det.”
 
Er der dommere nok ude i byretterne til at behandle de ekstra sager, man må formode, der kommer?
 
”Vi har i hvert fald ikke hørt andet, så det må jeg lægge til grund: At der vil være kompetent personale, altså dommere, til at varetage den opgave,” siger Mai Mercado.
 
Adspurgt om, hvorvidt selve det faktum, at domstolene kommer til at spille en større rolle, kan virke konfliktoptrappende, svarer Mai Mercado, at man i forvejen har ”at gøre med forældre, som er i voldsom konflikt med hinanden.”
 
”Jeg tror endda, at det kan være en lettelse, at der kommer et retligt system, som træffer afgørelser for den pågældende familie, som man skal indrette sig efter,” siger hun.