For fire år siden satte Ældre Sagen i Odense tilbuddet om hospitalsvenner i system. Det betyder, at en ældre, der ellers skulle alene på sygehuset, nu kan få følgeskab.
86-årige Jytte Margrethe Frantsen er en af de ældre, som ikke længere skal tage alene på sygehuset.
LÆS OGSÅ: 10 år med fremgang for lanets hospicer
Det er rart at have en, som kan forklare mig det igen, når vi kommer hjem, for jeg kan ikke altid huske, hvad de har sagt, siger hun.
Siden begyndelsen i Odense for fire år siden er flere lokalafdelinger under Ældre Sagen fulgt efter.
Ifølge Peter Lindblad, humanitær konsulent i Ældre Sagen, er behovet for hospitalsvenner stigende.
Der er ikke tid eller råd til, at personalet på for eksempel plejehjem kan tage med den ældre, og det er ikke altid, at familien har mulighed for det, siger han og henviser til, at hospitalsvennerne bevæger sig i en gråzone.
De skal være ekstra øjne og ører, men de skal ikke påtage sig plejeopgaver. Derfor gennemgår de fleste hospitalsvenner også Ældre Sagens bisidderkursus og det social-humanitære startkursus.
Lokalformand i Odense Kathrine Sørensen fortæller, at der er mellem 10 og 12 hospitalsvenner i Odense, og omkring tre ældre om måneden gør brug af ordningen.
Ældre Sagen mærker behovet for den frivillige støtte, men meldingen er, at det er svært at løbe i gang, fordi de ældre er tilbageholdende. Det er hospitalsvennerne derimod ikke.
De ældre er bange for at være til besvær. Det vigtige er derfor, at hjemmeplejen er opmærksom på ordningen, så den kan hjælpe de ældre til at komme i forbindelse med os, siger Kathrine Sørensen.
Også Dansk Røde Kors har en støtteordning på hospitaler. Siden 2003 har folk i alle aldre kunnet få en patientstøtte. Ofte bruges tilbuddet af ældre. Det begyndte på to sygehuse og er i dag på 24 hospitaler landet over. Her er patientstøtten ikke knyttet til en bestemt person, men er på sygehusene som en generel støtte til alle.
Et forskningsprojekt om Dansk Røde Kors patientstøtter, som Ensomme Gamles Værn, EGV Fonden støttede i 2005, viste, at en sådan støtte har stor betydning for såvel patienten som for pårørende og personalet på sygehuset. Det fortæller Christine E. Swane, kultursociolog og direktør for EGV.
Projektet viste, at en hospitalsven er en adspredelse for patienten og en god opmuntring. For de pårørende er det en aflastning og trøst. Mens det er en lettelse for personalet, siger hun.
Christine E. Swane mener ikke, at udviklingen i antallet af hospitalsvenner nødvendigvis skyldes en mere stresset hverdag for de ældres familier, så de ikke har tid til at møde op på sygehuset. Nedskæringer i sundhedssektoren har betydet noget, men Christine E. Swane mener, at behovet hos ældre patienter har været der, før det for alvor slog igennem.
Man kan godt tilskrive stigningen i antallet af hospitalsvenner den samfundsmæssige udvikling. Men behovet har været der i længere tid. Det er også et spørgsmål om, at organisationerne er blevet mere opmærksomme på det, siger hun.