Kritik: Flere tvangsanbringelser risikerer at skade udsatte børn

Inden lanceringen af en reform, der skal forbedre anbragte børns vilkår, advarer socialordførere og børneorganisationer om, at flere anbringelser aldrig må blive et mål i sig selv. Det er vigtigt ikke at gøre forældre og børn til hinandens modsætninger, siger socialordfører fra SF

”Vi ved, at de første år er de vigtigste i barnets liv. Så jo hurtigere, vi sikrer den rette hjælp til børn i udsatte familier, jo bedre. Når et barn bliver anbragt i dag, viser tallene, at der ofte har været en lang periode forinden med underretninger og forsøg på at hjælpe forældrene til at magte forældreansvaret. Vi ved også, at tidligt anbragte børn klarer sig bedre end sent anbragte,” skriver Astrid Krag blandt andet i en mail.
”Vi ved, at de første år er de vigtigste i barnets liv. Så jo hurtigere, vi sikrer den rette hjælp til børn i udsatte familier, jo bedre. Når et barn bliver anbragt i dag, viser tallene, at der ofte har været en lang periode forinden med underretninger og forsøg på at hjælpe forældrene til at magte forældreansvaret. Vi ved også, at tidligt anbragte børn klarer sig bedre end sent anbragte,” skriver Astrid Krag blandt andet i en mail. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix.

Flere udsatte børn skal have et nyt hjem. Samfundet skal slippe berøringsangsten over for forældre, der svigter deres børn og fjerne dem tidligere end i dag, og i de værste tilfælde skal børnene bortadopteres.

Sådan lød et af de markante budskaber i statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale for snart et år siden. Signalet var, at flere udsatte børn skal tvangsanbringes. Godt 13.000 børn er anbragt uden for hjemmet. Undersøgelser har vist, at tidligere anbragte klarer sig markant dårligere end deres jævnaldrende, når det gælder beskæftigelse, uddannelse og kriminalitet.

Om kort tid ventes indenrigs- og socialminister Astrid Krag (S) at fremlægge et forslag til Barnets Lov, men det står på forhånd klart, at der ikke vil være politisk opbakning til ideen om flere tvangsfjernelser eller bortadoptioner fra hverken regeringens støtteparter eller oppositionen. Samtidig advarer 19 børneorganisationer om, at for ensidigt fokus på anbringelser kan risikere at skade de mest udsatte børns mulighed for at fastholde kontakten med deres biologiske forældre.

Kristeligt Dagblad har talt med socialordførere fra De Konservative, Dansk Folkeparti, Venstre, Alternativet, Nye Borgerlige og regeringens støttepartier SF, De Radikale og en rådgiver fra Enhedslisten. Meldingen fra partierne er, at flere anbringelser aldrig må blive et mål i sig selv, og at der mangler evidens for, at det hjælper de mest sårbare børn at blive tvangsfjernet fra forældrene. Ordførerne peger også på, at der er behov for en styrkelse af sagsbehandlingen og barnets inddragelse i anbringelsessager.

”Der har været to samråd om anbringelser. Her har vi ikke fået skyggen af evidens for, at flere tvangsanbringelser skulle være en god idé. Flere forskere siger tværtimod, at det kan være bedre at styrke familien,” siger Alternativets socialordfører Torsten Geil.

Socialdemokratiets støtteparti SF mener ikke, at det giver mening at tale om færre eller flere anbringelser.

”Vi er ikke optaget af, om få eller mange anbringes, men om at de rette børn anbringes. Det er vigtigt ikke at gøre forældre og børn til hinandens modsætninger og at give begge parter den rette hjælp før, under og efter anbringelsen,” siger SF’s socialordfører Trine Torp.

Venstres socialordfører Marie Bjerre finder det beklageligt, at debatten er kommet til at handle om tvangsfjernelser.

”Vi har ikke fået diskuteret, hvad der skal til for at hjælpe børnene. Der er behov for en tidligere indsats. Det kan være en anbringelse, men det kan også være en indsats i forhold til den biologiske familie og barnet. Vi tror bare ikke på, at systemet ved, hvad der er det rigtige for alle børn,” siger Marie Bjerre.

Børnesagens Fællesråd har netop på vegne af 19 børneorganisationer sendt et brev til social- og indenrigsminister Astrid Krag, hvor de advarer om, at en stigende fokus på anbringelser kan svække børns og forældres retssikkerhed.

”Der findes ikke noget mere indgribende end at fjerne et barn fra familien. Derfor skal vi være helt sikre på, at en anbringelse er den rigtige løsning. Det er også vigtigt, at børn har mulighed for at bevare kontakt til den biologiske familie,” siger formand for Børnesagens Fællesråd Lena Søgaard.

Ifølge seniorforsker Mette Lausten fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Vive er det på baggrund af den nuværende forskning svært at vurdere, om flere anbringelser vil styrke hjælpen til de mest udsatte børn.

”Vi ved for lidt om, hvad børn får ud af en anbringelse. Anbringelser er et presset felt. Der kunne sagtens sættes meget mere massivt ind for at støtte børn og forældre under anbringelsen, så de kan få en god relation,” siger Mette Lausten.

Indenrigs- og socialminister Astrid Krag (S) skriver i en mail, at flere omsorgssvigtede børn skal have et trygt hjem tidligere, og at regeringen derfor vil styrke muligheden for flere anbringelser og bortadoptioner.

Ministeren afviser kritikken af, at der mangler evidens for den gavnlige effekt af flere anbringelser.

”Vi ved, at de første år er de vigtigste i barnets liv. Så jo hurtigere, vi sikrer den rette hjælp til børn i udsatte familier, jo bedre. Når et barn bliver anbragt i dag, viser tallene, at der ofte har været en lang periode forinden med underretninger og forsøg på at hjælpe forældrene til at magte forældreansvaret. Vi ved også, at tidligt anbragte børn klarer sig bedre end sent anbragte,” skriver Astrid Krag blandt andet i en mail.