Flere udsatte må bede organisationer om mad

Stramninger af kontanthjælpen har betydet, at flere fattige ikke har råd til mad, lyder det fra sociale organisationer. Vi er ved at komme tilbage til en tid, hvor filantropiske foreninger holdt suppekøkkener, mener professor

"Vi taler med langt flere familier end tidligere, der mangler mad først på måneden,,” siger lederen af Frelsens Hær i Sønderborg, Astrid Christensen (midten).
"Vi taler med langt flere familier end tidligere, der mangler mad først på måneden,,” siger lederen af Frelsens Hær i Sønderborg, Astrid Christensen (midten). . Foto: Lene Esthave/Ritzau Scanpix.

Hver måned modtager Frelsens Hær i Sønderborg mindst 10 henvendelser fra familier, der mangler mad. Ofte aner forældrene ikke, hvad de skal stille op, for de ønsker ikke at sende deres børn i skole uden madpakke.

”Vi taler med langt flere familier end tidligere, der mangler mad først på måneden. I det hele taget er det ikke at have råd til mad blevet et større problem,” siger lederen af Frelsens Hær i Sønderborg, Astrid Christensen.

I Sønderborg hjælper Frelsens Hær i øjeblikket 125 familier, hvoraf en stor del er ramt af regeringens såkaldte kontanthjælpsloft eller af den lave integrationsydelse. Og samme tendens ses i resten af landet, lyder det fra Frelsens Hær, hvilket også Mødrehjælpen og Kirkens Korshær oplever.

”Vi møder en form for rå fattigdom, hvor familier må undvære mad, tøj og andre basale fornødenheder. Derfor har vi udvidet vores familiestøttende arbejde,” siger chef for Kirkens Korshær Helle Christiansen.

Fødevarebanken, der fordeler overskudsmad fra virksomheder til socialt udsatte på for eksempel herberger og væresteder, har de seneste år firedoblet mængden af mad, som uddeles til socialt udsatte. Sidste år fordelte Fødevarebanken 914 tons mad, svarende til næsten 2,3 millioner måltider.

”Tendensen er, at der kommer flere socialt udsatte, som henvender sig de steder, vi samarbejder med. Det er alt fra væresteder for unge til kvindecentre, som spørger om mere, end vi har mulighed for at levere. Vi forventer, at vi inden for fem år har fordoblet den mængde mad, vi fordeler. Det er der helt klart efterspørgsel efter, for i disse år kommer der flere relativt fattige til, som har brug for hjælp for at få mad på bordet,” siger direktør for Fødevarebanken Karen-Inger Thorsen.

Formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Jann Sjursen, vurderer også, at flere af de dårligst stillede danskere ikke har råd til mad.

”I forhold til de fattigste er vi på mange måder på vej fra et velfærdssamfund til et almissesamfund. De fattigste er ikke sikret et forsørgelsesgrundlag, som man reelt kan leve af. Det betyder, at man ikke kan gøre noget så banalt som at købe tre måltider sund mad om dagen,” siger Jann Sjursen.

Professor Jørn Henrik Petersen fra center for velfærdsstatsforskning ved Syddansk Universitet ser også udviklingen som et tegn på, at de private organisationer i stigende grad må træde til, fordi velfærdsstaten ikke på samme måde som tidligere holder hånden under de svageste.

”Vi er jo næsten tilbage til den tid, hvor man stod i de filantropiske foreninger og holdt suppekøkkener. Det hænger sammen med, at der de seneste 15 til 20 år er sket betragtelige stramninger i forhold til den del af befolkningen, der har det sværest,” siger Jørn Henrik Petersen og peger samtidig på, at private og kirkelige organisationer i nogen grad er ved at genvinde den humanitære rolle, de havde for 150 år siden og under 1930’ernes depression.

”Stramninger som blandt andet kontanthjælpsloftet har betydet, at de private filantropiske organisationer er vendt tilbage til en opgave, som i en lang årrække var overflødig. Vi har været igennem en bevægelse, hvor mennesker på overførselsindkomst skulle motiveres til at blive erhvervsaktive. Det kan der være gode argumenter for. Men man har været så energisk i udfoldelsen af den politik, at de, der har det sværest, er havnet i en meget vanskelig situation. Det kan være svært at forstå, at det er nødvendigt i et rigt samfund som det danske,” siger Jørn Henrik Petersen.

Selvom flere på sociale ydelser oplever ikke at have råd til basale fornødenheder, mener beskæftigelsesordfører for Venstre Hans Andersen, at der er rimelighed i ydelsernes nuværende niveau:

”Et typisk ægtepar på kontanthjælp med et barn har efter kontanthjælpsloftet 22.900 kroner om måneden efter skat i samlede ydelser. Det kan vi godt være bekendt.”

”Et rigt samfund skal først og fremmest hjælpe ledige i arbejde. Det glæder mig, at udviklingen i beskæftigelsen er rekordhøj, og at over 28.000 personer har forladt kontanthjælpssystemet siden april 2016. For den bedste hjælp, vi kan give den enkelte, er et arbejde. Og så vil jeg holde fast i, at et ydelses- niveau i størrelsesordenen 22.900 kroner efter skat bør være nok til at få mad på bordet,” skriver han i en e-mail til Kristeligt Dagblad.