Flere unge hjemløse havner på herberg

Ny analyse viser, at antallet af unge hjemløse, der må bo på forsorgshjem og herberger, er vokset med 50 procent siden 2013. ”Miljøet er blevet hårdere på grund af stoffer og banderelateret kriminalitet,” siger leder af forsorgshjem

Siden 2013, hvor kontanthjælpsreformen sænkede sociale ydelser til unge under 30 år, er der blevet over 50 procent flere unge på herberger og forsorgshjem.
Siden 2013, hvor kontanthjælpsreformen sænkede sociale ydelser til unge under 30 år, er der blevet over 50 procent flere unge på herberger og forsorgshjem. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix.

Veronika Nielsen var kun 18 år, da hun første gang flyttede ind på et forsorgshjem. Hun var blevet smidt ud af sin lejlighed, og i et år boede hun i det hårde miljø på forskellige institutioner for hjemløse.

I dag er Veronika Nielsen 21 år, og hun bor på forsorgshjemmet Potentialehotellet i Herning, fordi hun og hendes mand igen blev smidt ud af deres lejlighed for to måneder siden.

”Jeg modtager 5000 kroner efter skat i uddannelseshjælp (en slags kontanthjælp, red.), men i modsætning til en studerende kan jeg ikke få et kollegieværelse. Der mangler små billige boliger, som udsatte unge kan betale,” konstaterer Veronika Nielsen.

En ny analyse fra fagforeningen 3F, baseret på tal fra Danmarks Statistik, viser, at antallet af unge på herberger og forsorgshjem er steget markant over en årrække.

Siden 2013, hvor kontanthjælpsreformen sænkede sociale ydelser til unge under 30 år, er der blevet over 50 procent flere unge på herberger og forsorgshjem. I 2013 boede 538 unge mellem 25 og 29 år på forsorgshjem eller herberg. Seks år senere var tallet steget til 833 personer. Samme tendens gælder for unge mellem 18 og 24 år.

Analysen viser også, at unges hjemløshed som oftest hænger sammen med psykisk sygdom, stofmisbrug og økonomiske problemer med at finde en bolig.

Næstformand i fagforeningen 3F Tina Christensen finder det bekymrende, at flere unge havner i det hårde miljø på forsorgshjem.

”Vi er som fagforening gået ind i det her spørgsmål, fordi vi kan se en udvikling, hvor en gruppe socialt udsatte unge ender på forsorgshjem og herberger. Unge skal ikke bo på herberg. Tallene viser, at der mangler en sammenhængende og specialiseret indsats, hvor man kigger på de unges hele liv. Vi ved, at det især er 25-29-årige, der er blevet ramt af ledighed under coronakrisen. På den baggrund kan man frygte en stigning i unges hjemløshed, hvis ikke der sættes ind,” siger Tina Christensen.

Seniorforsker Lars Benjaminsen fra Vive peger på, at udviklingen hænger sammen med den generelle stigning i unges hjemløshed, men også at flere kommuner indretter særlige forsorgshjem målrettet unge.

”Derfor får nogle af de unge, der tidligere boede på en sofa hos venner, i dag en plads på et herberg. Det kan være udmærket, men man skal huske, at disse tilbud ikke må skygge for de langvarige løsninger. Vi ved, at det vigtigste er at finde en bolig, som de unge kan betale og samtidig give en social støtte, der er tilpasset den enkelte,” siger Lars Benjaminsen og forklarer, at den seneste hjemløsetælling i 2019 viste et lille fald i antallet af unge hjemløse.

Det private tilbud Potentialehotellet i Herning med plads til 14 unge er en af de særlige indsatser for hjemløse under 30 år. Forstander René Nielsen møder en del unge med alvorlige psykiatriske lidelser og misbrugsproblemer, som ikke får hjælp i kommunen eller psykiatrien.

”Vi støder også på unge, der er vokset op i middelklassehjem og har været velfungerende, men som på grund af deres hjemløshed bliver marginaliseret og får sværere ved at leve op til samfundets krav. Miljøet er blevet hårdere på grund af stoffer og banderelateret kriminalitet,” siger René Nielsen.

Aarhus er den by i Danmark, der har den største andel af unge hjemløse, og Aarhus Kommune har netop bevilget 25 millioner kroner til en social bæredygtighedsplan, der blandt andet skal mindske unges hjemløshed.

Rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune, Kristian Würtz (S), er bekymret over det stigende antal unge på forsorgshjem.

”Hjemløshed handler om rigtig meget andet end at finde en bolig. Vi er generelt for dårlige til at hjælpe unge ud af hjemløshed. Vores nabolande Norge og Finland klarer det bedre. Vi er bekymrede for, at for mange unge får lange ophold på forsorgshjem, og derfor har vi prioriteret at sætte ekstra penge af til intensive støtteforløb, hvor der er en koordineret hjælp til at finde bolig og job og få hjælp til at løse andre problemer,” siger Kristian Würtz.

Han henviser til, at en særlig indsats i Norge og Finland har fået unges hjemløshed til at falde med 40 procent de seneste 10 år, mens unges hjemløshed i samme periode er vokset over 30 procent i Danmark.