Flere unge mistrives på herberg

Unge hjemløse er den gruppe, der trives mindst på landets herberger og forsorgshjem. Boformerne er ikke skabt til de unge, lyder det fra Rådet for Socialt Udsatte

Modelfoto
Modelfoto.

Der bliver flere unge hjemløse, og derfor søger flere yngre mennesker tag over hovedet på landets herberger og forsorgshjem. Men i mange tilfælde er det ikke hensigtsmæssige steder for unge, fortæller Lars Benjaminsen, forsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI).

”Det er dybest set ikke ideelt for unge mennesker at opholde sig på hjemløseboformerne, som ofte er lidt hårde miljøer med mange, der har misbrug og psykisk sygdom. Der er det vanskeligt at etablere et tilbud for de unge, og derfor er det for den aldersgruppe særligt vigtigt, at de kommer hurtigt videre ud i egen bolig med den rette støtte,” siger han.

Lars Benjaminsen står bag en netop offentliggjort rapport, der kortlægger de hjemløses holdning til livet på herberger og forsorgshjem. Undersøgelsen viser, at langt de fleste brugere er tilfredse med deres ophold på bostederne, men at hjemløse mellem 18 og 29 år i højere grad end de andre aldersgrupper er utilfredse. Således er hver fjerde ung utilfreds med sit ophold, mens det samlet set kun gælder for hver tiende.

De unge føler i mindre grad end de øvrige aldersgrupper, at herbergerne tilbyder de aktiviteter, de har brug for, de er mere generede af støj og uro på bostedet, de har mindre tillid til, at personalet kan hjælpe dem med deres problemer, og de har i højere grad problemer med hash- og stofmisbrug. De kendsgerninger bør føre til eftertanke, mener Jann Sjursen, der er formand for Rådet for Socialt Udsatte, der har bestilt og finansieret undersøgelsen:

”På baggrund af undersøgelsen kan man konkludere, at boformerne et eller andet sted ikke evner at tilgodese de behov, de unge hjemløse har. Nogle unge giver direkte udtryk for, at de keder sig, og det kan betyde, at de nærmest bliver fastholdt i et hashmisbrug,” siger han.

Tina Dominicussen er forstander på forsorgshjemmet Borgerskolen i Lemvig. Lige nu er godt halvdelen af hjemmets 17 beboere under 30 år, og Tina Dominicussen oplever, at de såvel som de andre beboere generelt er tilfredse med deres ophold. Men det kræver en klar struktur og mange aktiviteter at fastholde den tilfredshed, fortæller hun.

”Vi har et enormt højt fysisk aktivitetsniveau. Vi forsøger at tilrettelægge aktiviteterne efter de beboere, vi har,” siger Tina Dominicussen.

Hun mener, at det er en fordel, at yngre og ældre hjemløse kan opholde sig på samme boform og ”skubbe lidt til hinanden”.

”KFUM har en institution i Esbjerg, der kun er for unge under 30 år. Det har sine fordele, men så sandelig også sine ulemper. Jeg oplever, at der kan være rigtig mange gode snakke mellem en ung på 20 år og en 40-årig, der tidligere har været hardcore narkoman og aldrig fået det liv, han ønskede. De erfaringer kan være med til at bremse en misbrugsadfærd hos den unge,” siger Tina Dominicussen.

Jann Sjursen fra Rådet for Socialt Udsatte mener heller ikke, at løsningen på problemet er flere aldersopdelte herberger. Han ser hellere, at der bliver etableret flere billige boliger og i højere grad ydet social støtte, så de unge slet ikke behøver hjemløsebostederne.

”Det bedste ville være - for hjemløse i det hele taget, men i særdeleshed for unge - at de kunne bo i egne boliger, som rent faktisk var til at betale med de ydelser, som unge på overførselsindkomster får i dag,” siger han.