Flere unge ser dagpenge som iværksætterydelse

Ny forskning peger på en ny selvstændighedskultur blandt unge, hvor idealet er at være kunstner og sin egen chef, men hvor man ikke er mere selvstændig, end at man lader sig finansiere af dagpengesystemet. Det skyldes blandt andet en grænseløs uvidenhed om arbejdsmarkedet, mener forsker

Ifølge en ny ph.d.-afhandling ses dagpenge blandt flere unge ikke som en sum penge, man inden for en given branche får som en forsikring i tilfælde af arbejdsløshed, men som en mellemting mellem iværksætterydelse og kunststøtte.
Ifølge en ny ph.d.-afhandling ses dagpenge blandt flere unge ikke som en sum penge, man inden for en given branche får som en forsikring i tilfælde af arbejdsløshed, men som en mellemting mellem iværksætterydelse og kunststøtte.

I 1990’erne bragte fagforeningen HK sig i modvind, da den i en kampagne opfordrede borgene til, at ”vi synes først og fremmest, at du skal være solidarisk med dig selv”. Men blandt grupper af unge dagpengemodtagere i 2016 ser sloganet ud til at være blevet et bærende etisk princip.

Ifølge en ny ph.d.-afhandling, som ungdomsforsker og socialpsykolog Sabina Pultz forsvarer til februar på Københavns Universitet, er der i dele af ungdomsgenerationen sket en forskydning i synet på ansvarlighed, arbejde og dagpenge. Den enkelte ser sig selv som sin egen chef, og dagpenge ses ikke som en sum penge, man inden for en given branche får som en forsikring i tilfælde af arbejdsløshed, men som en mellemting mellem iværksætterydelse og kunststøtte.

”Blandt unge, der beskæftiger sig kreativt med for eksempel kunst, skuespil og foto, har der længe været en indstilling om, at det var i orden at bruge dagpengesystemet som indtægtskilde, selvom man bruger det til noget andet, end det er beregnet til. Nu viser min undersøgelse, at denne indstilling og praksis har bredt sig til unge inden for for eksempel grafiske fag, kommunikation og psykologi,” siger Sabina Pultz.

Hendes projekt består både af en række dybtgående, kvalitative interviews og et større landsdækkende surveystudie med unge arbejdsløse og kontrolgrupper, og det peger i retning af, at en tredjedel af de unge ser deres arbejdsløshedsdagpenge som statens langsigtede investering i projektet ”Mig A/S”.

Sabina Pultz vurderer, at de unges nye praksis er et resultat af en tidsånd, som kræver, at alle kan skilte med succes og lægger mere prestige i kreative, men økonomisk urentable projekter end i at være en arbejdsløs, der opkvalificerer sig til at kunne virke i et almindeligt, ”kedeligt” lønarbejde.

At flere unge fortolker dagpenge på denne måde er også arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet Henning Jørgensens indtryk. Men det er ikke så meget udtryk for et moralsk skred, som det handler om en generation, der ved meget lidt om job, ledighed og dagpenge, vurderer han:

”Vi har ikke et skolefag, som hedder arbejdsmarkedskundskab, og den tid er forbi, hvor unge fik at vide af deres far og mor, at de skulle melde sig ind i en fagforening og en a-kasse, og så gjorde de det. I dag har de unge en grænseløs frihed kombineret med en grænseløs uvidenhed.”

Ifølge Henning Jørgensen er det ikke nyt, at ledige unge hellere vil bruge deres tid på at lave malerier eller spille guitar end at blive sporet ind på et almindeligt job. Da der var stor ungdomsarbejdsløshed i begyndelsen af 1990’erne, var der alene i Aarhus 7000 unge, der fik dagpenge til at gå og lave kunst, oplyser professoren, som minder om, at rådigheds- og dokumentationskravene siden er strammet mange gange, ligesom selve dagpengeperioden er sat ned fra syv til to år.

Verner Sand Kirk, direktør i A-kassernes Samvirke, vurderer, at systemet i dag holder skarpt øje med, at unge står til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis de modtager dagpenge.

”Men det er et meget relevant og uafklaret spørgsmål, hvor langt man egentlig har lov til at bevæge sig væk fra den type job, man er uddannet til, og den branche, ens A-kasse organiserer. Vi kan ikke tillade os at definere det så rigidt, at de ledige slet ikke kan komme i gang med noget. Men samtidig må vi stå fast på, at hvis ledige skal have støtte til at lave kunst og kultur, så bør det ikke komme fra a-kasserne,” siger han og tilføjer:

”Dagpenge skulle gerne bruges til det, de er beregnet til, nemlig at få ledige i arbejde, og ikke til at finansiere den enkeltes personlige udviklingsprojekt.”