Flere unge tager en tænkepause på højskole

De nyeste tal viser, at stadig flere vælger et langt højskolekursus. For mange unge handler det om at få en tænkepause og genvinde gejsten inden det vigtige uddannelsesvalg

De mange elever på højskolernes lange kurser er en meget sammensat gruppe, både hvad angår alder og social baggrund, men de tørre tal fra Danmarks Statistik og Folkehøjskolernes Forening slår fast, at der bliver flere af dem.
De mange elever på højskolernes lange kurser er en meget sammensat gruppe, både hvad angår alder og social baggrund, men de tørre tal fra Danmarks Statistik og Folkehøjskolernes Forening slår fast, at der bliver flere af dem. Foto: Ulrik Jantzen.

I en tid, hvor karakterkrav og dokumenterbare kompetencer er mere i højsædet end nogensinde, kan det næsten opfattes som civil ulydighed, at stadig flere unge vælger at tage på et langt højskoleophold i stedet for at skynde sig videre i uddannelsessystemet. Men unge vælger ikke højskolen for at modarbejde, men derimod for at kvalificere deres valg af uddannelse.

Sådan forklarer Lisbeth Trinskjær, formand for Folkehøjskolernes Forening og forstander på Ubberup Højskole, det paradoks, at de karakterfri, uformelle folkehøjskoler har det største elevtilslutning på de lange kurser siden årtusindskiftet, selvom tidsånden på mange måder går i den stik modsatte retning.

”Unge er ekstremt optaget af deres uddannelsesvalg. Det opfattes af mange som et skæbnevalg. Som om et forkert valg vil betyde, at hele resten af deres liv går galt. Derfor føler mange, at de bør træffe deres valg på en mere velkonsolideret grundlag, for eksempel efter at have prøvet sig selv af på et højskoleophold,” siger Lisbeth Trinskjær.

De mange elever på højskolernes lange kurser er naturligvis en meget sammensat gruppe, både hvad angår alder og social baggrund, men de tørre tal fra Danmarks Statistik og Folkehøjskolernes Forening slår fast, at der bliver flere af dem.

”Nogle har et talent, som de ikke er sikker på er stort nok til at forfølge resten af livet. Nogle ved ikke rigtig, hvad de er gode til, men håber at kunne prøve nogle muligheder af. Nogle er i tvivl om meningen med det hele – om formålet med livet bare er at få en karriere og passe ind i konkurrencestaten. Og nogle søger et sted, hvor de ikke skal træffe alle valgene selv, men bliver en del af et fællesskab,” siger Lisbeth Trinskjær.

Denne karakteristik af 2016-ungdommen kan Arnt Vestergaard Louw, adjunkt og ph.d. ved Center for Ungdomsforskning under Aalborg Universitet, tilslutte sig. Han er sammen med forskerkollegaen Niels-Henrik Møller Hansen netop ved at lægge sidste hånd på en rapport om, hvad 64 såkaldte unge på kanten har fået ud af et højskoleophold som brobygningsforløb til videre uddannelse.

”For nogle unge kan de personlige problemer og udfordringer være af en art, som gør, at man ikke kan leve op til højskolefællesskabets sociale krav, så højskole er ikke for alle. Men langt de fleste oplever det som et frirum, hvor man kan genvinde lysten til at lære noget,” siger Arnt Vestergaard Louw.

Ungdomsforskeren bruger betegnelserne ”læringsudsultning” og ”uddannelses-afmagt”, når han skal beskrive, hvordan denne gruppe af unge har oplevet årene i grundskole og ungdomsuddannelse. Men det ændrer sig for mange, når de kommer på en højskole, hvor man bor samme med de andre elever. Og hvor der bliver lagt stor vægt på, at man skal lære noget for lærdommens, dannelsens og nysgerrighedens egen skyld og ikke for at opnå en karakter eller bestå en eksamen:

”Der findes ingen unge, som ikke vil have en uddannelse og et arbejde. Alle ved, at det er samfundets krav til dem, men systemet hænger over dem for at fortælle dem det i et omfang, så det til sidst går ud over gejsten. Det lader til, at et højskoleophold for nogle kan medvirke til, at de genfinder gejsten.”