Prøv avisen

Flere unge udskyder alkohol-debut

Der konstateret et fald i alkoholforbruget blandt elever i 9. og 10.klasse, men danske unge drikker fortsat mest i Europa. Foto: Torben Christensen

I de seneste år er andelen af unge, som har prøvet at drikke sig fulde, før de begynder på en gymnasial uddannelse, faldet kraftigt. Det åbner for, at indsats på gymnasier kan udskyde debuten ydeligere, mener sundhedsudvalgsformand

Selvom danske unge fortsat har status som Europas mest drikfældige, er der i de senere år sket en opbremsning i drikkeriet blandt de helt unge, og lokale tal fra den kommunale skolelæge i Hørsholm Kommune i Nordsjælland tyder på et markant fald i alkoholindtaget blandt elever på 9. og 10. klassetrin. I skoleåret 2009/2010 havde kun 16,4 procent af de store skoleelever ikke prøvet at være fulde. I 201 012 var andelen omtrent fordoblet til 32 procent.

Det oplyser Lars Iversen (SF), der er formand for sundhedsudvalget i Hørsholm Kommune og bestyrelsesmedlem i organisationen Alkohol og Samfund.

Det er en kraftig udvikling, som går i retning af, at de unge er mere tørlagte i dag end for bare to-tre år siden. Det viser, at det absolut ikke er umuligt at ændre unges alkoholvaner, men det kræver en bredspektret indsats, siger han.

Som omtalt i gårsdagens avis arbejder en række gymnasier landet over med, hvordan de kan reducere elevernes alkoholindtag til fester og andre arrangementer, men den generelle holdning er, at et generelt alkoholforbud på gymnasier vil være et så voldsomt brud med traditionen, at det vil mangle opbakning fra politikere, forældre og elever.

LÆS OGSÅ: Bryggerier: Drik flere øl og afhjælp alkoholproblemet

De nye tal fra Hørsholm fortæller da heller ikke historien om en hel generation, der er afholdsfolk i det øjeblik. Den nordsjællandske skolelæge-rapport finder det fortsat bekymrende, at hver tiende elev i 9. klasse er fuld næsten hver uge med en klar overvægt af piger (14,3 procent) i forhold til drenge (4 procent). Hørsholm er heller ikke blandt voksne kendt for at være et alkoholfrit område. Kommunen er kendt for at huse mange veluddannede og økonomisk velstillede borgere, men samtidig borgere med et stort alkoholindtag. Men netop denne befolkningssammensætning gør, at kommunen er interessant for resten af landet, mener sundhedsudvalgsformanden.

De unge i Hørsholm kommer fra højstatusgrupper, som hidtil har ligget højt i alkoholstatistikken. Jeg tror, de kan ses som first movers det vil sige, at de repræsenterer en ny trend, som siden vil slå igennem i hele landet, siger Lars Iversen.

Mathilde Vinther-Larsen er forsker ved forskningsprogrammet Børn og unges sundhed og trivsel på Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Hun bekræfter, at andelen, der drikker ugentligt af unge i 15-års-alderen, hvor de står på tærskelen til en ungdomsuddannelse, er markant faldende.

I 2002 drak 50 procent af drengene og 39 procent af pigerne ugentligt alkohol. I 2010 var andelen faldet til 28 procent af drengene og 19 procent af pigerne. Men om tallene fra Hørsholm signalerer en forstærkning af denne udvikling, er hun ikke sikker på.

Vi ser på landsplan, at flere unge udskyder deres alkoholdebut, men om det skyldes en ændret kultur i folkeskolen, eller at det er blevet mere accepteret blandt de unge at sige nej, ved vi ikke, siger forskeren.

Hvorvidt den mere tilbageholdende attitude til alkohol også vinder frem i gymnasiet, skal Mathilde Vinther-Larsen og hendes forskerkolleger til at undersøge i år, og resultatet af denne undesøgelse er først klar i 2014. Ifølge en række gymnasierektorer, som Kristeligt Dagblad har talt med, sker der et markant skifte i både de unges og forældrenes indstilling til alkohol netop ved overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne. Både på skolerne og i hjemmene skifter holdningen fra, at alkoholforbrug er noget, der kan udskydes og forbydes, til at det er uundgåeligt, men man kan da snakke om at holde det lidt i ave.

Ifølge Dorthe Enger, tidligere rektor på Niels Steensens Gymnasium i København og ivrig debattør på området, er gymnasieelevers druk et mindst lige så stort problem som nogensinde, godt hjulpet på vej af de rejsebureauer, diskoteker og andre voksne, der bevidst henvender sig til gymnasieelever som kundegruppe.

I København er ungdomskulturen gennemsyret af alkohol. I gamle dage drak de unge sig også fulde af og til, men det blev betragtet som, at man havde dummet sig. I dag bliver drikkeriet udnyttet meget mere kommercielt. Samtidig er alkohol er blevet en del af præstationskulturen, hvor der holdes øl-olympiader og tildeles hak i studenterhuen som hæder til dem, der drikker mest. I den sammenhæng tror jeg, det ville være værdifuldt, hvis de voksne turde sige mere tydeligt, at druk ikke er okay, siger hun.