Flere vælger konfirmation uden Gud

Når unge de næste uger bliver konfirmeret, er det ikke alle, som får en religiøs ceremoni. Hver syvende konfirmation kan blive gudløs fremover, spår sociolog.

Thera Ingversen på 14 år tror ikke på Gud, men hun bryder sig samtidig ikke om nonfirmationer og tanken om ikke at tro på noget. I stedet bliver hun humanistisk konfirmeret, hvor fokus er på identitet og rettigheder.
Thera Ingversen på 14 år tror ikke på Gud, men hun bryder sig samtidig ikke om nonfirmationer og tanken om ikke at tro på noget. I stedet bliver hun humanistisk konfirmeret, hvor fokus er på identitet og rettigheder. Foto: Scanpix/Mads Claus Rasmussen.

Når Thera Ingversen på 14 år konfirmeres 5. maj, beder hun hverken fadervor eller siger trosbekendelsen.

Hun har nemlig fravalgt både den kristne konfirmation og den ikkereligiøse nonfirmation.

- Jeg har aldrig brudt mig om nonfirmation, og jeg føler, at ved den kristne konfirmation er det mere nogle rammer, som bliver sat for en. At man skal følge nogle bestemte regler, siger Thera Ingversen.

Hun er en af de 194 unge, som i år har valgt at blive humanistisk konfirmeret.

I stedet for at Gud bekræfter dåben, bekræfter Thera Ingversen ved sin konfirmation, at hun har taget stilling til, hvem hun er, og hvordan man indgår i et fællesskab.

Som konfirmationsforberedelse har hun deltaget i to weekender med øvelser og oplæg om blandt andet menneskerettigheder, kritisk tænkning, identitet og seksualitet.

Og det er noget, Thera Ingversen holdt meget af.

- Jeg er rigtig glad for mit valg. Jeg kunne virkelig godt lide at lære noget om emnerne, fordi nogle gange kan det være svært at forstå i samfundet, hvor det hele er mere indviklet.

- Det har været virkelig vigtigt for mig at høre, at mennesket ikke er skabt til at være perfekt, og at vi har ret til at skabe vores egne meninger og tro, hvad vi vil om livet. Jeg har også fået en masse nye venner, siger hun.

Det er organisationen Humanistisk Samfund, som siden 2010 har stået for de humanistiske konfirmationer.

Første hold bestod af 11 unge. Det er i år steget til knap 200, og forperson i organisationen Lone Ree Milkær har store forventninger til fremtiden.

- Vores konfirmationspladser bliver revet væk hvert eneste år. Jeg tror sagtens, at vi kan konfirmere mellem 20 og 30 procent af en konfirmationsårgang om ti år, siger hun.

Den største udfordring er ifølge Lone Ree Milkær at nå at uddanne nok frivillige.

I Norge vælger omkring hver sjette en humanistisk konfirmation, hvor man i stedet for at få en bibel på konfirmationsdagen får menneskerettighederne udleveret.

Religionssociolog ved Aarhus Universitet Henrik Reintoft Christensen tror, at humanistiske konfirmationer bliver større i fremtiden.

- Hvis antallet af humanistiske konfirmander fortsætter med den vækst, som der er nu, og som der har været de seneste fem til seks år, vil organisationen konfirmere omkring 6000 om ti år.

Det svarer til 15 procent af en årgang. Alligevel er det ikke sikkert, at stigningen fortsætter så længe, siger Henrik Reintoft Christensen.

- Det kan være, at vi med tiden kommer op på noget, der ligner det norske niveau, men jeg tror ikke, at det er noget, vi rammer i de første mange år.

- En vækst er ofte meget stor i begyndelsen, og så flader den lidt ud, siger han.

Cirka 45.000, svarende til knap 70 procent, bliver kristent konfirmeret, og sognepræst ved Sankt Jakobs Kirke i København Rasmus Nøjgaard mener ikke, at folkekirken har noget at frygte.

- Jeg tror ikke, at man skal se det som en modsætning til kirken, men blot en konsekvens af, at der er danskere, som ikke er medlemmer af folkekirken, og som naturligt søger at få et ritualiseret forløb, siger han.

/ritzau/