Prøv avisen

Flere velfærdsændringer venter forude

Forskere er overbeviste om, at pensions- og efterlønsreglerne fortsat vil blive ændret med få års mellemrum

Det sidste ord om velfærd er ikke sagt med gårsdagens brede forlig på området.

Ifølge flere velfærdsforskere kan danskerne roligt regne med, at der inden for de næste 20 år kommer flere ændringer i både pensions- og efterlønsreglerne.

Professor Jesper Jespersen fra Roskilde Universitet peger på, at selvom politikere ofte siger, at der ikke skal ændres på reglerne om tilbagetrækning i tide og utide, så er for eksempel efterlønsordningen blevet ændret mange gange, siden den blev indført i 1979.

– Man har stort set hvert andet år ændret på vilkårene for at få efterløn. Kun alderskriteriet fik lov at stå uændret frem til 1998, siger han.

Dengang brændte Nyrup-regeringen sig på at sætte efterløns- og folkepensionsalderen ned med to år uden varsel. Det blev kaldt løftebrud, fordi statsministeren i valgkampen havde lovet ikke at røre efterlønsordningen.

De ændringer, der jævnligt er sket i både retten til efterløn og folkepension, handler for eksempel om, hvor meget man må tjene ved siden af pensionen, hvilke ekstra ydelser og tilskud, man kan få, og lignende.

Jesper Jespersen er økonomisk ekspert i Den Alternative Velfærdskommission, og han er generelt skeptisk over for gårsdagens aftale. Den har ikke noget med velfærd at gøre, men handler alene om fordelingspolitik, mener han.

Han nævner desuden, at det er helt umuligt at lægge den slags planer 15-20 år ud i fremtiden. Et eksempel er perspektivplanerne fra begyndelsen af 1970'erne. Ved den lejlighed prøvede man at fremskrive behovet for arbejdskraft i det offentlige 15 år ud i fremtiden, mens der var stor mangel på arbejdskraft. Få år senere steg arbejdsløsheden imidlertid voldsomt, hvad man ikke havde forudset.

Tidligere socialminister Aase Olesen (R) var formand for Socialkommissionen i begyndelsen af 1990'erne, og kommissionen havde også til formål at kigge velfærdssamfundet efter i sømmene. Dengang foreslog man at hæve tilbagetrækningsalderen, og for at give folk et rimeligt varsel foreslog man, at det kunne træde i kraft i perioden mellem 2000 og 2005. Det skete ikke, men nu kommer der altså reformer, der dog først effektueres om 12 år.

– At øge tilbagetrækningsalderen er den bedste sikring af velfærdssamfundet. Men det kommer for sent og sker over for lang tid. Det tror jeg, de bliver nødt til at ændre i løbet af de næste par år, for det er jo nu, vi kommer til at mangle arbejdskraft, og vi ser det allerede i plejesektoren, hvor der mangler hænder, siger Aase Olesen.

Fra et tidligere medlem af regeringens Velfærdskommission, professor Jørn Henrik Petersen, er vurderingen af aftalen mere positiv. Han leder i dag Center for Velfærdsforskning ved Syddansk Universitet, og han har undervejs været kritisk over for, at der ikke gøres nok for at imødegå den såkaldte demografiske bombe – at der bliver mange flere ældre at forsørge i fremtiden.

Han hæfter sig især ved, at man på længere sigt vil sætte efterlønsalderen op, hvis den gennemsnitlige levealder fortsætter med at stige.

– Jeg synes, det ser vældig fornuftigt ud. Man vil regulere efterlønnen efter middellevetiden, man giver flere penge til voksen- og efteruddannelse og forskning. I betragtning af, hvor tabubelagt det har været at røre ved blandt andet efterlønnen, synes jeg, man må løfte på kasketten. De er faktisk kommet næsten hele vejen rundt i de temaer, Velfærdskommissionen pegede på, siger han.

Samtidig fremhæver han dog, at vi de seneste år er begyndt at leve meget længere, og hvis den udvikling fortsætter, bliver der brug for at sætte endnu hårdere ind de kommende år.

hoffmann@kristeligt-dagblad.dk

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk

Leder side 8