Flere virksomheder indretter sig på ramadan

I dag begynder den muslimske fastemåned. En række virksomheder med mange nydanskere tager særlige hensyn til ansatte, der faster

Religionssociolog lektor Brian Arly Jacobsen fra institut for tværkulturelle og regionale studier finder det interessant, at danske virksomheder i stigende grad tager stilling til den muslimske fastemåned. Arkivfoto. Foto: Jens Panduro/Ritzau Foto

De seneste 15 år har den 33-årige butiksmedarbejder Yakup Ucar hverken spist eller drukket fra solopgang til solnedgang i de 30 dage, ramadanen varer. Selvom den muslimske fastemåned i år falder om sommeren og betyder, at Yakup Ucar på årets længste dag skal faste 17 en halv time, så afholder de mange timer uden mad og drikke ham ikke fra at passe sit job som butiksassistent i Ikea.

”Fasten er et tegn på, at min selvdisciplin er god. Fasten giver energi og tålmodighed og en større forståelse for fattige mennesker. Det er også en periode, hvor jeg giver penge til velgørenhed,” fortæller Yakup Ucar, der har tyrkiske rødder og er en af de godt 300.000 muslimer i Danmark.

Der findes ingen undersøgelser af, hvor mange danske eller europæiske muslimer, der overholder ramadan. Yakup Ucar skønner, at to tredjedele af hans dansk-tyrkiske venner skal faste den kommende måned. 

Flere virksomheder med mange ikke-vestlige ansatte indretter deres personalepolitik, så den tager hensyn til fastende medarbejdere. I Arriva har 29 procent af de 4000 ansatte en anden etnisk baggrund end dansk. Transportselskabet har i flere år kørt ”en god ramadan-kampagne” blandt de ansatte med gode råd om for eksempel spisevaner.

”Især i sommerperioden kan ramadan være en udfordring for vores chauffører, fordi de faster meget længe. Vi er meget lydhøre over for ferieønsker under ramadan, og vi kan lægge vagter i morgentimer, så chauffører er så friske som mulige,” siger kommunikationsmedarbejder Morten Nissum Larsen fra Arriva.

Der har været rejst kritik af, at fastende buschauffører kan udgøre en sikkerhedsrisiko. Ifølge Arrivas kommunikationsmedarbejder har virksomheden tiltro til, at chaufførerne selv afgør, om de er friske nok til at gå på arbejde.

”Vores oplevelse er, at medarbejdere kan sige til eller fra, hvis de af den ene eller anden årsag ikke er i stand til at udføre deres arbejde. Vi tror, at gode råd, lydhørhed og information er vejen frem,” forklarer Morten Nissum Larsen.

Også serviceselskabet ISS med 7500 ansatte, hvoraf cirka halvdelen har anden etnisk baggrund end dansk, tager ifølge kommunikationschef i ISS, Anne Anker, særlige hensyn i den muslimske fastetid.

”Vores ledere er gode til at have en pragmatisk tilgang til ramadan og andre religiøse højtider. Nogle medarbejdere får lov til at gå hjem eller møde lidt før. Vi oplever ikke, at ramadanen giver særlige udfordringer,” fortæller Anne Anker.

Dansk Supermarked med cirka 26.000 ansatte i Danmark, hvoraf en stor del har anden etnisk baggrund end dansk, melder også, at der tages hensyn til muslimske fastende, og at ramadanen forløber uden gnidninger. Samme melding kommer fra fagforeningen HK Handel.

Religionssociolog lektor Brian Arly Jacobsen fra institut for tværkulturelle og regionale studier finder det interessant, at danske virksomheder i stigende grad tager stilling til den muslimske fastemåned.

”For virksomheder med mange ikke-vestlige indvandrere kan det være et konkurrenceparameter at vise, at der tages hensyn til ramadan. Men der er også virksomheder i Danmark, som er meget sekulære og mener, at religionsudøvelse hører privatlivet til, for eksempel Danish Crown. Det nye er, at flere og flere virksomheder tager stilling til religion ved enten at indføre en mangfoldighedspolitik eller ved at betragte religion som et privat anliggende,” siger Brian Arly Jacobsen.

Folketingsmedlem for De Konservative Naser Khader har i flere omgange efterlyst en modernisering af ramadanen, så det for eksempel tillades at drikke om dagen.

”Hvis man arbejder og studerer hårdt, så behøver man ikke at faste. Jeg vil personligt ikke opereres af en læge, der faster på tiende time, eller køre langt med en chauffør, der faster. Når det er sagt, så vil jeg ikke problematisere ramadanen, hvis man kan finde ud af det på arbejdspladserne, så længe arbejdsgiverne kan sikre, at det ikke går ud over de ansattes arbejdsevne og koncentration,” siger Naser Khader.