Ældre hjemmeboende borgere i Københavns Kommune skal have det bedre gennem mere socialt liv.
De skal ud på fælles indkøbs- og cykelture. De skal mødes til madlavning og tøjvask. De skal have støtte til computer og internet og have hyggestunder med besøgsvenner. De skal sættes i sving af aktivitetsmedarbejdere, og de skal have hjælp til at forlade arbejdsmarkedet.
LÆS OGSÅ: Besparelser på ældreområdet må stoppe
Det fremgår af strategien Mindre Ensomhed, Mere fællesskab, Højere livskvalitet, som Ninna Thomsen (SF), sundhedsborgmester i Københavns Kommune, præsenterer i dag. En del af tiltagene eksisterer allerede og skal udbygges i løbet af efteråret, hvor Københavns Borgerrepræsentation skal forhandle budgetterne på plads. Fra efteråret og til 2017 er der i alt afsat 16 millioner kroner til indsatsen, som bredt skal afhjælpe ensomhed blandt de omkring 2500 ældre hjemmeboende københavnere, som lider af ensomhed.
I bund og grund handler det om at give livskvalitet. Der er en tæt sammenhæng mellem ensomhed og manglende livskvalitet. Vi taler ofte om, at det er hjemmehjælperens opgave at sørge for selskab til de ældre, men vi skal sørge for, at de ældre selv kommer ud og skaber sociale relationer og der skal nogen have et lille skub, siger Ninna Thomsen.
Strategien fra Københavns Kommune er det seneste af en stribe tiltag, som har til formål at hjælpe ældre ud af ensomhed. Eksempelvis har projektet Ud af busken igangsat af Socialministeriet i 2010 haft succes med at hive ældre ud af deres lejligheder til fællesaktiviteter, og på en stribe plejehjem arbejder personalet målrettet på at aktivere beboerne for at afbøde den følelse af ensomhed, som mange synker ned i. Hos Ensomme Gamles Værn er direktør Christine E. Swane begejstret for udviklingen.
LÆS OGSÅ: Vi bliver gamle med følelsen af selvværd i behold
Det går bestemt den rigtige vej. For bare to år siden ville jeg have sagt, at ældre menneskers sociale liv bliver nedprioriteret, men nu er der næsten ikke den kommune eller organisation, som ikke har sat fokus på ældres ensomhed. Det skyldes både, at Socialministeriet har afsat puljer til området, og at kommunerne har indset, at et godt socialt liv er en forudsætning for et godt ældreliv.
Ud fra et medmenneskeligt synspunkt er der al mulig grund til at sætte ind over for ældres ensomhed. Forskning har påvist, at længerevarende ensomhed skader en persons sundhed, og efter flere års studier konkluderede amerikanske John T. Cacioppo, professor ved University of Chicago og en af verdens førende ensomhedsforskere, i 2011, at langvarig ensomhed er lige så sundhedsskadeligt som rygning. Skadevirkningerne er blot sværere at opdage, fordi ensomhed er en skjult smerte, som mange forsøger at benægte for ikke at blive stigmatiseret.
På dansk jord har undersøgelser vist, at hver fjerde dansker over 85 år får antidepressiv medicin, og at medicinen ofte gives på grund af ensomhed. På den baggrund giver det god mening, at staten og kommunerne er begyndt at sætte ind mod ensomheden, mener Eigil Boll Hansen, ældreforsker ved KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.
Opmærksomheden på området er en del af forebyggelsesstrategier, hvor man sætter ind over for ensomheden for at forbedre de ældres trivsel. Der er helt sikkert medmenneskelighed i det, men der er også økonomi i det, for en forbedret trivsel fører til en bedre tilværelse, hvor der ofte er mindre behov for offentlig hjælp.