Flere ønsker at adoptere handicappede

Danskerne siger i stigende grad ja til at adoptere udenlandske børn med handicap. Adoptivforældrene er blevet mere realistiske, siger psykolog

De danske adotionsbureauer får flere og flere henvendelser fra adoptionslandene, der søger familier, som har ressourcer til at adoptere et handicappet barn.
De danske adotionsbureauer får flere og flere henvendelser fra adoptionslandene, der søger familier, som har ressourcer til at adoptere et handicappet barn. .

Ekstra lang ventetid på at adoptere et barn får nu flere adoptivforældre til i stigende grad at gå imod tidligere tiders tendens og sige ja til at modtage børn med handicap og andre særlige behov. Det bekræfter Danmarks to adoptionsbureauer AC Børnehjælp og DanAdopt.

Hos sidstnævnte fortæller direktør Marianne Wung-Sung, at der fra 2008 til 2009 er sket en fordobling fra 10 til 20 i adoptionen af børn med helbredelsesmæssige problemer, som typisk er mindre hjertelidelser og små fysiske deformiteter.

- Vores adoptanter bliver oplyst om, at muligheden for at adoptere et barn med særlige behov, men det er ikke noget, vi foreslår. De skal selv henvende sig, hvis de synes, det er noget, de kunne tænke sig, siger hun og oplyser, at der bliver talt indgående med forældrene, inden de beslutter sig.

- Vi har en grundig snak om, hvad de som forældre vil kunne acceptere. Barnets handicap skal passe til de enkeltes ressourcer. Nogle kan sagtens rumme, at barnet skal igennem en mindre hjerteoperation, mens andre foretrækker at adoptere et barn med øget risiko for arvelige sygdomme eller en kendt fysisk deformitet.

Hos organisationen Adoption og Samfund glæder bestyrelsesformand Michael Paaske sig over udviklingen.
- I forhold til stigningen spiller det helt sikkert ind, at man som adoptivforældre med udsigt til lang ventetid udvider sin horisont og finder ud af med sig selv, at man faktisk godt kan rumme at adoptere et barn med helbredelsesmæssige problemer, siger han og fortæller, at Danmark hidtil er blevet kritiseret for kun at ville adoptere de helt små babyer uden synlige helbredelsesmæssige problemer.

Netop den kritik fremhæver psykolog og underviser ved Familiestyrelsens adoptionskurser, Lene Kamm, mens også hun glædes over den nye udvikling.
- Måske er virkeligheden ved at gå op for adoptivforældrene. Vi kan ikke mere stædigt stå fast på vores position som landet, der kun vil adoptere de helt små spædbørn uden synlige helbredelsesmæssige problemer, siger hun.

Lene Kamm mener, at adoptivforældre må acceptere, at der ikke gives nogen garantier. Heller ikke for de helt små børn, som tilsyneladende ser fuldstændig raske ud.
- Alle adoptivbørn har været udsat for tab, også de helt små. Det er jo utroligt positivt, at adoptivforældre i dag synes de kan klare mere, for eksempel en klumpfod, siger hun og slår fast, at det perfekte også indenfor adoption bør have vide rammer.