Religiøse symboler som kristne kors og muslimske tørklæder hører ikke hjemme på danske sygehuse. I det hele taget bør hospitalet så vidt muligt være et neutralt område, hvor personalet ikke skilter med hverken deres religion eller politiske overbevisning.
Det mener lidt mere end halvdelen – nemlig 53 procent af 392 adspurgte danske læger, mens 47 procent finder det i orden, at hospitalspersonalet bærer religiøse symboler.
Samtidig afviser 6 ud af 10 læger, at det skal være en rettighed for indlagte patienter at få serveret halal, kosher eller anden mad tilberedt efter religiøse foreskrifter. Derudover siger 8 ud af 10 læger nej til, at patienter kan vælge sygeplejerske eller læge efter religiøse eller kulturelle kriterier.
Tallene fremgår af en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Kristeligt Dagblad blandt 410 læger.
En af de læger, der mener, at hospitalet skal være et religionsneutralt rum, er overlæge Niels Bentzon fra brystkirurgisk afdeling på Herlev Hospital, der har deltaget i undersøgelsen:
”Der skal gælde de samme regler som for dommere. Det er ikke på sin plads med hverken tørklæder eller kors på hospitalet. Personalet skal fremstå neutralt for patienterne, og de skal heller ikke have meget markante tatoveringer eller piercinger,” siger Niels Bentzon, der heller ikke mener, at danske hospitaler skal servere halal eller koshermad.
Overlæge Anne-Marie Gerdes, der er professor i klinisk genetik på Rigshospitalet, har også deltaget i Kristeligt Dagblads undersøgelse, og hun er enig:
”Generelt bør hospitalet være et konflikt- og religionsneutralt rum, hvor der er fokus på patienten og ikke på, om den, der behandler, har en bestemt religion,” siger Anne-Marie Gerdes.
Hun fremhæver, at det kan være svært at sige hvor præcis, grænsen skal gå.
”På den ene side skal for eksempel de, der bærer tørklæde, have ret til det. På den anden sige synes jeg, at hospitalet skal være et religionsneutralt rum, så der er argumenter, som taler for det ene og for det andet,” siger Anne-Marie Gerdes.
Artiklen fortsætter under grafikken
Overlæge Morten Sodemann fra Indvandrermedicinsk Klinik ved Odense Universitetshospital betegner debatten om religiøse symboler og kost som ”på grænsen til det bagatelagtige”. Han hører desuden til det store mindretal på 40 procent af lægerne i undersøgelsen, der mener, at et hospital som noget helt selvfølgeligt skal indrette menuen efter patienternes ønsker.
”Religiøse symboler er ikke noget, der fylder på et sygehus. Det er helt andre ting, der skaber barrierer. I forhold til religiøst tilberedt mad, så handler det om, at sygehuset skal være i stand til at tilpasse sig forskellige patienter,” mener Morten Sodemann.
Lektor Brian Arly Jacobsen fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet peger på, at de seneste årtiers indvandring har gjort spørgsmålet om religion og kultur aktuelt i en lang række offentlige institutioner.
”Opfattelsen af at hospitalet skal være et religionsneutralt rum er lidt en tilsnigelse, for der er præster og imamer på sygehuse. Men lægerne i undersøgelsen tænker formentlig på religionsneutralitet i forhold til den daglige behandling. Lægernes holdning stemmer overens med andre undersøgelser. De viser, at befolkningen generelt er delt i forhold til, hvordan vi skal forholde os til migranters kultur og religion,” siger Brian Arly Jacobsen.
Professor Allan Krasnik fra Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet finder det ”trist”, at 60 procent af lægerne i Kristeligt Dagblads under- søgelse ikke ønsker, at patienter skal have ret til at få serveret for eksempel halalmad:
”Det er fundamentalt, at sundhedsvæsenet tager hensyn til hele befolkningen og dermed også personer med indvandrerbaggrund. Hvis nogle indvandrergrupper har grundlæggende leveregler og behov, så har sundhedsvæsnet en forpligtelse til at tage hensyn til disse regler,” siger professoren og henviser til sundhedsloven, som fastslår, at alle patienter uanset baggrund har fri og lige adgang til sundhedsvæsenet.